My Good Life {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2014
  • Status: Færdig
Milla Payne, er en 17 årig pige, som bliver passet af hendes ikke rigtige storebror Liam Payne. Hun har ingen rigtig familie, andet end hendes højt elsket storebror, og hendes bedste venner León og Madison. Liam er en meget overbeskyttende storebror, men det er Milla glad for, da hun støder ind i en masse problemer, om kærlighed, venner, og livet i den virkelige verden...

45Likes
61Kommentarer
5023Visninger
AA

8. kapitel 6

 

Jeg vågnede og kiggede op i et loft, som jeg vist aldrig har set før.

Jeg drejede mit hoved og troede at jeg ville se Harry, men næ nej jeg så...León?

 

Jeg satte mig helt op og så at vi lå i stuen på...gulvet.

Okay rolig nu Milla, men hvad f*uck er der lige sket?

Jeg prøvede at huske tilbage på i går.

Hvad var det nu vi lavede.

NÅÅÅRH ja.

Oh shit

Harry

Han

Bliver

Sur!

Jeg kiggede ned på León. Han sover stadig. Okay Milla. TÆNK.

Jeg rejste mig stille og roligt op og gik ud i gangen, uden at vække León.

Shit jeg er en god ninja!

Jeg løb hurtigt udenfor, løb over vejen, gennem parken og spurgtede over en anden vej og gik ind ad døren i vores hus.

Jeg nåede ingen gang at tage min sko af før...”MILLA?, er det dig? Råbte Liam. ”Nej det er julemanden” svarede jeg flabet. ”Er julemanden hér? Kunne jeg hører en irsk ancent sige. For zlatan Niall.

Jeg gik ind i stuen og så at de alle sammen var her. ”Hva´ sker der, hvorfor er i alle her? spurgte jeg undrende. ”Jeg blev bekymret for dig” sagde Liam, og så lidt trist ud. Jeg nikkede stille på mit hoved. Harry sad bare som en mus i sofaen og kiggede ned på sine hænder.

”Hør Milla jeg er virkelig ked af det der skete i går” sagde Liam. ”Dig og Harry har lov til at være sammen”, og med de ord kiggede Harry direkte op på mig og smilte til mig.

Jeg fik dårlig samvittighed over at jeg havde kysset León, men egentlig var det jo ham som kyssede mig!

Jeg smilede falsk tilbage til Harry, han opdagede det heldigvis ikke.

Jeg satte mig ned ved siden af Louis, han havde da ikke gjort noget endnu.

Jeg kiggede mod fjernsynet ligesom alle de andre, og GOD det var kedeligt. Ud af øjenkrogen kunne jeg se Harry kigge på mig. Jeg kiggede over på ham, og mødte Harry´s triste blik. Jeg prøvede at smile til ham, men vi var vidst begge triste...

Jeg kiggede mod fjernsynet igen, og så at Harry prøvede at komme i kontakt med mig. Men jeg kiggede bare væk, jeg havde bare så dårlig samvittighed.

Min mobil i min lomme vibrerede så jeg tog den op, og så at der stod Harry på displayet.

Jeg åbnede beskeden, der stod:

”Kan vi lige snakke

Det er vigtigt”

-Hazza

Jeg kiggede over på Harry, og så at han kiggede afventende på mig. ”Jeg går lige på toilettet” sagde jeg og rejste mig. ”God tur” sagde Zayn og grinte. Jeg kiggede på ham og rystede på hovedet af ham.

 

Jeg gik ud i gangen og ventede på Harry. Jeg gik frem og tilbage ude i gangen. Hvor lang tid kan det lige tage at lætte måsen?

Harry kom ud i gangen. Jeg så afventende på ham, men....nej okay han sagde intet.

Han tog min hånd, og trak mig med ham ind på hans værelse. Jeg fik med det samme lugten af dreng op i næsen. Det var jo heller ikke fordi at Harry havde styr på alt sit tøj når han var her.Inden vi overhovedet nåede at få snakket om noget, havde Harry allerede lagt sine læber på mine.

Jeg trak mig væk fra Harry lidt tid efter, og fik igen igen dårlig samvittighed.

”Harry, hvad var det du ville snakke om? Spurgte jeg nervøst og kiggede ned i gulvet. Harry tog mine hænder og løftede min hage op, så vi fik øjenkontakt. ”Jeg vil snakke om os” sagde han og forsøgte at smile til mig, hvilket mislykkedes en smule.

”Der er ikke så meget at sige” sagde Harry, og holdte en pause. ”Men hvad ville du så sige? Spurgte jeg lidt undrende. Han kiggede mig dybt i øjnene og tog en dyb indånding. ”Du skal ikke afbryde når jeg siger dette...men du ved at jeg elsker dig” Sagde han. Jeg nikkede og vendtede på at han skulle fortsætte. ”Jeg kom til at kysse med Cara” sagde han så stille at jeg næsten ikke kunne hører det. ”Hvad? Sagde jeg. Hvordan kunne han gøre det? Altså jeg mener han har jo lige, lige! Fortalt at han elsker mig. ”Du hørte godt hvad jeg sagde” sagde Harry som om at jeg var totalt hjernedød. ”Men...men...men hvordan kunne du gøre det?. Jeg kunne smage en smule salt i min mund. Jeg græd.

”Hør det var hende som kyssede mig, jeg ville ikke jeg har jo dig” sagde han. Årrrh for zlatan han er god til at tale for sin sag. ”Harry man er altså to om et kys” sagde jeg med tårene trillende ned ad mine kinder. ”Nej det ved jeg godt Milla, men det var en fejl og jeg vil bare have dig...jeg elsker dig” sagde han og fik vist også lidt tårer i øjnene.

Det var nu jeg havde chancen. Jeg må fortælle ham det. ”León kyssede mig i går” sagde jeg med lukkede øjne. Jeg åbnede mine øjne og så at Harry...smilte?.

Jeg kiggede undrende på ham, hvorfor smilte han? Der var da intet at smile over. ”Harry, hvorfor smiler du?, ”León kyssede dig, du kyssede ikke León” sagde han glad. Jeg nikkede. For jeg tænkte jo over situationen før han kyssede mig. Og ja...du ved hvad jeg mener. ”Så egentlig er vi i den samme situation, vi har begge gjort noget dumt som vi faktisk ikke ville” sagde han stille og tog mine hænder i hans. ”Så alt er tilgivet? Spurgte jeg stille om. ”Ja, hvis du synes” sagde han nervøst. Jeg nikkede en smule på hovedet. ”Så vi er sammen, altså officielt?. Jeg tænkte lidt for ligesom at vise at det var noget der ikke skulle ske igen. Altså jeg tænkte jo ikke på svaret. ”JA! Sagde jeg så hurtigt jeg nogensinde har sagt ja før.

Han svang mig rundt. Satte mig ned. Og kyssede mig blidt på munden.

Alt var tilgivet.

 

 

Hejsa<3

Vil begynde at skrive nogle mindre kapitler

Så jeg kan publicere noget mere!

Nå...håber i kunne lide kapitlet<3

-A

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...