My Good Life {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2014
  • Status: Færdig
Milla Payne, er en 17 årig pige, som bliver passet af hendes ikke rigtige storebror Liam Payne. Hun har ingen rigtig familie, andet end hendes højt elsket storebror, og hendes bedste venner León og Madison. Liam er en meget overbeskyttende storebror, men det er Milla glad for, da hun støder ind i en masse problemer, om kærlighed, venner, og livet i den virkelige verden...

44Likes
61Kommentarer
4869Visninger
AA

3. kapitel 2

Jeg lå i Harry´s arme som lige havde grebet mig. Jeg vidste ikke hvad jeg følte...

 Jeg følte for det første ´tak´...

jeg rejste mig op, og kiggede på Harry. "nå, jeg må hellere komme i seng". Hans blik flakkede. Var han nervøs?, eller vidste han bare ikke hvad han skulle sige. Det blev lidt akavet, men Harry kom hurtigt til sig selv igen. Han rystede sit hoved, "ja gå du hellere i seng".

Han gik ud af værelset og lukkede døren efter sig. Jeg hinkede hen til nålepuden som lå på gulvet, og tog den op. Jeg gik hen til mit skrivebord og lagde den, som forresten roede helt vildt...

Jeg gik ud på badeværelset, som lå lige ved siden af mit værelse, og ja du tænker nok det samme som mig, JA JEG HAR MIT EGET BADEVÆRELSE!, mega nice, jeg satte mig på toiletbrættet og tog en våd klud på min fod. Det gjorde nuller naller, men smerten var på en måde dejlig, jeg ved ikke helt hvorfor jeg synes det...men what ever.

jeg gik ind på mit værelse og lagde mig i min seng, utrolig blød seng, hvis du lige ville vide det!. Jeg faldt hurtigt hen, da jeg var meget træt...

 

                                                                                  ***

 

"Milla, vågn op sovetryne", Liam´s stemme som vækker en hver morgen, er ret irriterende "bare 5 minutter mere!, mumlede jeg. "Nej, du skal op nu, vi skal i byen i dag", da han sagde ordet ´byen´ hoppede jeg nærmest op, og ud af sengen og kiggede på Liam. Han var på vej ud af værelset, og sagde så, "det var da ikke så svært". Nå okay så det plejer at være svært, tænker jeg bare.

Jeg gik hen  til mit skab og tog nogle shorts og en top ud, og så tog jeg det selvfølgelig på.

Jeg gik ned af trappen, og ud i køkkenet hvor Liam og Harry sad. "Godmorgen", sagde jeg, så de så op, og smilte. "Godmorgen, Milla", sagde Harry, jeg smilte til ham, og han blinkede til mig. WOW Harry Styles blinkede til mig, jeg dør!, ej bare rolig jeg dør ikke...ikke i dag. Jeg satte mig på den stol der nu var ledig, og tog noget mad. "Hvad skal vi i byen?, spurgte jeg, jeg var faktisk ret nysgerrig, ser du jeg elsker at shoppe, og den slags ting, og Liam giver mig bare ALT!, han er verdens bedste ´biologiske´ storebror.

"Vi skal ud og have noget mere tøj til dig, og så vil jeg gerne kig på noget selv, og til sidst skal vi til interview", wow, en lang dag, jeg er allerede træt. "Og med ´vi´ mener du?, "mig og drengene selvfølgelig", nå okay hvis det skulle være på den måde, "det kunne jo være", sagde jeg nok lidt dumt, men what ever. "Kunne være hvad?, sagde Liam som frygtet, og så på mig. Jeg kiggede ned i bordet, det her var så pinligt, og Harry sad bare og kiggede på mig, og han prøvede helt sikkert på at holde et grin inde. "Ehm, bare glem det", sagde jeg lidt for hurtigt, "nej, sig du det bare til mig", "nej det er pinligt", Liam rullede med øjnene, og Harry kunne åbent bart ikke holde sit latterlige grin inde, så han begyndte selvfølgelig at grine. "Hvad er det der er så sjovt?, spurgte Liam og så helt forvirret ud. Harry pegede på mig, og var så grine færdig, at han ingen ting kunne sige. Jeg rejste mig meget hurtigt op, og løb op på mit værelse. Hvorfor fanden skulle han sidde og grine sådan af mig. Det var ikke skide sjovt overhovedet. Jeg er fuldstændig pissed lige nu.

Jeg løb over til min seng, og lagde mig ned. Hvorfor var det så sjovt, at jeg også ville være kendt? altså jeg var jo på en måde kendt, igennem Liam, men Liam er jo ikke mig, sjovt nok...

Jeg begyndte stille at græde. Hvorfor mig, hvorfor lige mig, jeg kan blive til alt det jeg vil!, hvis jeg vil...

Min værelses dør gik op, og ind kom Harry... den grine færdige bums...

"Hvad vil du? sagde jeg så hurtigt, at han stoppede brat op, og så ret chokeret ud. "Ehm...jeg ville vel spørge om du var okay", jeg gloede på ham, okay han troede ´vel´ at han ville spørge om jeg var okay? det giver ikke helt mening i mit hoved.

"Okay, så du troede ´vel´ at du ville spørge om jeg var okay?, sagde jeg dumt og så på ham. Han trak på skuldrene og nikkede. Jeg rystede på hovedet og lagde mit hoved ned i puden. 

Jeg mærkede at Harry satte sig ned på min seng. Han aede mig på ryggen. "Shh, hvad er du så ked af det over". Jeg rystede på hovedet og græd stadig. Jeg satte mig op og så på Harry. "Folk tror bare ikke, at jeg kan blive til noget stort" jeg fik en klump i halsen, og måtte holde en pause med at tale.

"Jeg havde verdens værste barndom, men det er da ikke en forhindring for mig! jeg kan blive til hvad som helst jeg vil!, fatter du det!!!, jeg kan hvad jeg vil!, jeg begyndte at tud brøle og råbe ad ham.

Liam kom ind på værelset og kiggede forvirrende på os. "Hvad sker der her?, han lød meget forvirrende. Harry kiggede over mod ham, og rystede på hovedet. Den grine færdige bums, ved han ikke hvad der lige skete?. "Ved du ikke hvad der lige skete!?!, eller hvad? jeg råbte Harry lige i ansigtet, så han så ligeså forvirret ud som Liam.

"Okay Milla, fald ned, og lad være med at råbe ad Harry, han har ikke gjort dig noget", sagde Liam. Han satte sig ned ved siden af mig og kiggede mig i øjnene. Jeg rystede på hovedet og kastede min pude hen på mit spejl, og begyndte at græde igen. "Harry", Liam kiggede på Harry, og lavede et nik mod døren. Harry gik ud ad værelset og lukkede døren efter sig. 

Liam kiggede igen på mig. "Hvad nu? sagde han stille. Jeg blev rolig, og tørrede mine øjne. "Folk tror bare ikke at jeg kan blive til noget stort, og det er jeg træt af", sagde jeg stille. Han kiggede mig dybt i øjnene, så jeg blev nødt til at kigge ned. "Kig på mig, Milla", jeg holdte mit blik nede på mine hænder. Men Liam satte to fingre under min hage, og rejste det op til hans øjne. "Du kan blive til alt hvad du vil, og det ved du godt", jeg kiggede ham i øjnene og nikkede, "det ved jeg godt, men de sig...", "ja, de siger alt muligt, men det skal du være ligeglad med, okay", jeg nikkede og forstod godt hvad han mente med det han sagde. "Nu går jeg ud til Harry, og siger til ham hvorfor du var ked af det, okay", jeg nikkede igen. Liam rejste sig og gik ud af værelset, og lukkede døren efter sig.

Jeg hørte nogle stemmer uden for min dør, og lidt efter kom Harry ind. Han gik med meget faste skridt over mod mig. Han tog sine arme ud, og krammede mig. "Undskyld Milla, det var ikke meningen du skulle blive så ked af det". Wow...det der havde jeg ikke set komme. Han havde krammede mig stadig, men det blev for akavet. Jeg tog min hånd op på hans bryst og skubbede ham væk. Han kiggede mig dybt i øjnene og så virkelig såret ud. Jeg slog blikket ned. Det var virkelig akavet det her. "Jeg mener det virkelig Milla, det var aldrig min mening at sårer dig på den måde". Jeg kiggede på ham igen, og gik så hen til ham og krammede ham igen. "Undskyld jeg råbte ad dig", sagde jeg stille til ham. Vi stod i noget tid, og bare holdte om hinanden.

 

                                                                             ***

 

Mig, Harry og Liam sad i sofaen og så fjernsyn. Vi var lige kommet hjem efter en lang dag i byen. Jeg lå op ad Harry og var ved at falde i søvn. "Milla nu kommer det sjove", Harry rystede lidt i mig så jeg ikke gik glip af det sjove. "Vi sad og så "venner", Harry var helt oppe og kører. "HAHA! så du det Milla?, han sked i bukserne!, "ja, jeg så det godt, men vil du ikke være sød at sidde stille, så jeg kan sove? Harry kiggede ned på mig. Han sendte mig et skævt smil. "Hvorfor skal jeg sidde stille?, "fordi jeg gerne ville sove", han sendte mig endnu et skævt smil. Mit smil falmede med det samme. Jeg vidste godt hvad han ville nu. "Nej Harry, det gør du ikke" sagde jeg og rystede på hovedet. "Gør ikke hvad?, han smilte igen, ret creepy faktisk. "Du skal ikke, NEJ HARRY STOP, LAD VÆRE DET KILDER!!!!, og som jeg kunne tænke mig til ville han kilde mig... "Du skal ikke sove op ad mig!, sagde han og blev ved med at kilde mig. "EJ PLEASE HARRY STOP, JEG GIDER IKKE!, sagde jeg grinende. "Du griner da, det er da meget sjovt". Han stoppede endelig og satte sig ordentlig. Jeg lagde mig op ad ham igen. "Jeg skal nok få min hævn Harry, jeg siger dig jeg får min hævn!. Han kiggede på mig og sendte mig et skævt smil. "Det kommer ikke til at ske, babe". Jeg rullede med mine øjne, og kiggede over mod døren hvor Zayn pludselig stod. "Vas Happening!?, sagde han sjovt, så jeg begyndte at grine. Han kiggede over mod mig. "Hva´ så Milla", "Hej Zayn". Han lavede et nik mod Liam, og Liam nikkede igen. Så kom Louis, Niall og Eleanore pludselig også ind ad døren. Jeg rejste mig meget hurtigt op, og løb ind i favnen på Eleanore. "Eleanore!, Hvor har jeg savnet dig", sagde jeg til hende, og gav slip på hende. "Jamen i lige måde, søde". Hun smilte sødt til mig, og jeg smilte tilbage til hende. Mig og Eleanore var bare noget særligt. Vi var bare bedste veninder Forever!. 

Jeg satte mig ned til Harry igen, og lagde mig op ad ham. "Hej folkens", sagde Louis så. "Jamen hej med dig", sagde Harry, og begyndte at grine. Vi begyndte alle sammen at grine, og til sidst sad vi alle og så  "Venner".

 

                                                                                  ***

 

"Andre der er sultne?, som sædvanligt var det altid Niall som spurgte om hvornår vi skulle have mad, typisk Niall. "Jeg er", sagde jeg hurtigt. Seriøst jeg var virkelig sulten lige nu, jeg kunne spise en halv ko, eller hvad man nu siger...

"Jeg er", sagde Louis også hurtigt.

Vi havde alle meldt os enige, så vi havde lavet noget mad og spist det. Så lige nu sad vi i sofaen og så "The Hangover", mega funny film hvis du lige vil vide det!

Jeg var så træt, at jeg var lige ved at falde i søvn. Men Harry, som jeg sad op af, vækkede mig hurtigt, før jeg faldte i søvn. Jeg rejste mig op og kiggede på alle de trætte ansigter. "Jeg går i seng, Godnat", sagde jeg til dem, "Vent, Milla, jeg går også i seng, godnat folkens", sagde Harry. Vi vinkede til dem og gik op ad trapperne. Vi nåede til mit værelse, så jeg kiggede på Harry, og krammede ham så. "Godnat Harry", "Godnat Milla, sov godt ikke? sagde han hæst, men samtidig sødt. "Det skal jeg gøre", sagde jeg og smilte til ham. Jeg vinkede til ham og gik ind på mit værelse. Jeg gik direkte over til min seng, og lagde mig ned. Jeg orkede ikke noget. Så jeg satte mig op og tog bare mit tøj af, og beholdte mit undertøj på, da jeg ikke ville sove nøgen...det synes jeg nemlig er ret...sært. Jeg lagde mig ned under dynen, og var lige ved at falde i søvn, da der kom en zombie og spiste min hjerne...EJ det bare gas!, Harry kom ind på mit værelse og satte sig på min sengekant. Jeg kiggede forvirret på ham. Hvad nu?. "Vækkede jeg dig?, spurgte han om. "Nej, jeg har lige lagt mig, hvorfor?. Han bed sig i læben, og så nervøs ud. Jeg tog hans hånd, som var helt våd og gav den et klem. Han kiggede mig i øjnene og så helt seriøs ud. "Har du tilgivet mig?, sagde han så pludselig. Jeg kiggede forvirret på ham. "Tilgivet dig for hvad?, jeg kiggede stadig ligeså forvirret på ham som før. Tilgivet?, hvad mente han?. "Har du tilgivet mig for, at jeg grinte af dig?. Jeg begyndte at grine lidt. Han kiggede på mig og begyndte at smile. "Selvfølgelig har jeg tilgivet dig!, du er den bedste Harry, hvordan skulle jeg ikke kunne tilgive dig?. Han smilte over hele hoved da jeg sagde det. "PYHA!, jeg troede at du var sur på mig...men der tog jeg fejl", han kiggede mig dybt i øjnene, og sendte mig et smil. Jeg smilte tilbage til ham, og betragtede hans grønne øjne. De var som skinnende krystaller. Jeg kom tilbage til nutiden, da hans hoved kom tættere på mit... Jeg kunne mærke hans ånde mod mine læber, og jeg havde så meget lyst til at kysse ham...men det kunne jeg ikke. Jeg drejede hovedet, så han hurtigt fjernede sit hoved fra mit. Han rejste sig og krammede mig en enkelt gang. "Godnat, Milla". "Godnat Harry", sagde jeg nervøst. Han gik med hurtige skridt ud af mit værelse, og lukkede døren efter sig.

Okay, hvad skete der lige der?. Var jeg ved at få følelser for Harry?. Det kunne jeg bare ikke, jeg kunne ikke være forelsket i ham. Hvad ville de andre ikke sige?. Det ville ikke gå. Jeg slog tanken fra mig og lagde mig ned. Jeg lod trætheden komme over mig, og faldt stille hen...

 

 

                                                                 Hej folkens ;)

                          tak for alle de likes, og kommentarer, det betyder virkelig meget.

                                   Når her var næste kapitel, har brugt lang tid på det.

                                                                     Nyd det

                                                                          -A

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...