My Good Life {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2014
  • Status: Færdig
Milla Payne, er en 17 årig pige, som bliver passet af hendes ikke rigtige storebror Liam Payne. Hun har ingen rigtig familie, andet end hendes højt elsket storebror, og hendes bedste venner León og Madison. Liam er en meget overbeskyttende storebror, men det er Milla glad for, da hun støder ind i en masse problemer, om kærlighed, venner, og livet i den virkelige verden...

44Likes
61Kommentarer
4867Visninger
AA

14. kapitel 12

 

Havde Liam bedt Louis om at tage de ting jeg kunne kontakte Harry med? Han var for åndssvag! Altså Liam. Og så havde han bedt Louis om at låse døren så jeg ikke kunne stikke af. Det var skuffende.

 

”JEG HADER DIG! Råbte jeg ind i døren så jeg var sikker på at Liam hørte det. Fuck ham. Jeg hader mit liv lige nu!

 

Jeg sparkede hårdt til min dør så dér løb en smerte op igennem min fod. ”Av for satan! Råbte jeg højt. Jeg hinkede hen til min seng og satte mig på den. Jeg kunne ikke mere. Jeg begyndte at hulke og lod mine tårer komme ud igen. Jeg var sur på Liam. Min fod gjorde ondt. Og jeg var en smule sur på Louis, og Zayn for han slap mig ikke. Niall...han har sådan set ikke gjort noget. Og så savner jeg Harry så meget. Og jeg er ikke mere i tvivl. Jeg elsker ham virkelig. Og jeg er virkelig forelsket.

 

Jeg ledte efter min mobil...nårh jo, Louis. Jeg tog min ipod frem og ledte efter den perfekte sang. Jeg startede `More Than This´ og sang stille med. Den sang er bare perfekt til min situation lige nu. Bare Liam kunne se det. Men nej! Han skulle bare være så hjerteløs.

Ej Liam er ikke hjerteløs, han er bare så...DUM! ikke at det hjalp en BIIIIB!

”Vi afbryder nu for Milla´s tanker, men tak fordi du vil hører hendes deprimerende tanker!

Lorte tanker

 

***

 

Jeg vågnede af en eller anden lukkede min dør. Vent var den ikke låst? Jeg rejste mig hurtigt op og listede hurtigt hen til min dør. Jeg åbnede døren med en hurtig bevægelse. Og dér stod...Niall?

”Niall? Please må jeg ikke nok komme ud? Jeg bliver sindssyg” hviskede jeg stille. Han kiggede på mig og rystede på hovedet.

”Det går ikke Milla, Liam ville dræbe mig” sagde han og smilede opmundtrende til mig. Den smilende negl.

”Niall please! Jeg kan ikke klarer det! Jeg savner Harry så meget, og hvorfor ville Liam dræbe dig? Hvorfor har han låst mig inde? Spurgte jeg stille om.

Niall rystede på hovedet og lukkede døren. Men jeg satte hurtigt en fod imellem, så han ikke kunne lukke døren. ”Niall jeg spurgte dig om noget”. ”Undskyld Milla” sagde han bare, fjernede min fod, og lukkede døren. Og som det lige kunne blive værre låste han også døren.

Fedt...nu også Niall...

Hvorfor ville han ikke svarer på mit spørgsmål? Nu er jeg sure på dem alle, bortset fra Harry...

Jeg savner hans kys, berøringer...ham. Okay nu er det nok. Jeg skal ud herfra. Jeg kiggede rundt i mit værelse. Mit fladskærmstv kunne jeg ikke bruge til noget. Heller ikke mit store skrivebord. Eller min store seng. Okay jeg har et meget stort værelse.

Jeg gik ud på badeværelset. Heller ikke noget. Bare et bad, toilet og en håndvask. Har jeg fortalt at mit badeværelse er stort? Nej? Okay, mit badeværelse er stort.

Jeg gik ind på mit værelse igen og blev blændet af...solen?

Jeg løb over mod mit vindue og kiggede ud over vores store have. Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det noget før? Jeg kunne jo bare kravle ud af mit vindue...men dér er ét problem...jeg har højdeskræk. Og så tænker i sikkert, nå så har hun ikke været i London Eye, og jo det har jeg faktisk. Og jeg var ved at tisse af skræk!

Nå tilbage til planen.

Jeg åbnede vinduet og kiggede ned. Så langt ned var der altså ikke. På siden af huset var der nogle blå blomster som jeg kunne træde på. Jeg satte mig i vindueskammen og trådte ned på en af blomsterne. Okay så er det nu.

Jeg tog min anden fod ned og kravlede stille ned ad.

Jeg kom helt ned på græsset. Lige for at sige det, er dér 3 etager. Jeg bor på 2. Stuen, køkkenet og to badeværelser på stueetagen. Liam, og nogle gange Sophia, på 3. og de andre drenge på 2. Sammen med mig.

Som sagt kom jeg ned, og nu skal dér tænkes. Der er et kæmpe vindue ind til stuen. Og på en eller anden måde skal jeg altså forbi det.

Jeg stak mit hoved frem for at se om der var nogen. Og selvfølgelig var alle drengene der, bortset fra Niall...og Harry.

De kiggede allesammen mod køkkenet og der så jeg mit snit til at løbe forbi.

Men da jeg kom halvvejs forbi ruden, kom Niall selvfølgelig ud fra køkkenet. Han spottede mig hurtigt og kiggede mod mig. Liam og de andre kiggede i hans retning. Liam sad og måbede, og rejste sig så rimelig hurtigt.

Jeg løb så hurtigt som jeg kunne og ud af haven. Heldigvis bor vi midt i London. Så jeg kunne gemme mig overalt.

Jeg løb og løb og løb og løb, som aldrig før. Jeg stoppede op og kiggede bag ud. Okay de er ikke fuglt efter mig. Puh jeg er ude af træning!

Jeg gik ind i parken og fandt den genkendelige rundkørsel. Jeg skulle bare lige gå lidt før jeg ville være der.

 

***

 

Jeg gik op ad alle trapperne. Der var ingen elevator. Lorte dag.

Jeg kom op til 5 etage og bankede på den hvide dør. ”Øjeblik” hørte jeg den genkendelige stemme sige. Jeg kunne hører fodskridt på den anden side af døren. Døren åbnede.

”Milla? Spurgte Miadison og smilte stort til mig. ”Madison” sagde jeg og krammede hende. ”Hvor har jeg savnet dig” sagde hun og krammede mig hårdt.

 

Jeg havde fortalt hende alt. Fra Harry og mit forhold, til nu. Hvilket vil sige at hun nu ved at jeg er gravid.

”Jeg skal give Liam” sagde hun og smurte sine ærme op. ”Haha, ej lad hellere være med det” sagde jeg og grinte. Hun grinte hurtigt med mig. ”Nå er du sulten eller noget? Spurgte hun så og rejste sig fra sofaen, som vi sad på. ”Ja en smule” sagde jeg og fuglte efter hende, ud til køkkenet. ”Okay så skal vi have sandwiiiiich” sgade hun og lavede en sjov lyd, som jeg ikke kunne holde op med at grine af.

”Okay det var jo let nok” mumlede hun for sig selv. ”Here we go” sagde hun og gav mig en tallerken, med en sandwich på. Jeg tog en bid af den og spiste den hurtigt.

”Nå vil du gerne blive og sover her? spurgte hun og tog en sidste bid af hendes sandwich.

”Må jeg? Spurgte jeg og bed i min læbe. ”Selvfølgelig må du det! Sagde hun og krammede mig.

 

Vi havde set nogle film og spist popcorn. Så nu var jeg godt nok træt. ”Nå skal vi gå i seng? Spurgte hun og slukkede for fjernsynet. ”Ja lad os hellere gøre det” sagde jeg og lukkede mine øjne. Shit hvor savner jeg bare Harry så meget.

”Godnat” råbte Madison og gik ind på hendes værelse. ”Godnat” råbte jeg tilbage.

Jeg lagde mig ned i sofaen og trak tæppet op omkring mig. Ja jeg sover på sofaen.

Total awesome. Not...

 

***

 

”Godmorgen Milla” sagde en pigestemme og ruskede i mig. Jeg åbnede mine øjne og så Madison. ”Godmorgen” sagde jeg og sendte hende et smil. Jeg strakte min krop og satte mig op. ”Jeg har lavet morgenmad” sagde hun så og kom med en tallerken.

”Danke” sagde jeg så og tog imod den.

”Nå hvad har du tænkt dig i dag? Spurgte hun og spiste sin mad. ”Jeg tager over til Harry” sagde jeg og spiste min mad op. ”Virkelig? Ved du hvor han bor? Jeg nikkede og spiste den sidste bid.

”Men jeg bliver nødt til at blive kørt der over, der er ret langt” sagde jeg og stillede min tallerken på bordet. ”Intet problem det kan jeg gøre” sagde hun. ”Tak” sagde og og smilte til hende. Hun smilte til mig og rejste sig. ”Lad os komme afsted” sagde hun og gik ud mod gangen. Jeg gik med og tog mine sko på. Ja jeg sov med tøj på, hvis det er dét du tænker.

Vi løb nærmest ned ad alle trapperne. Vi gik ud til bilen og satte os ind. Jeg gav hende en adresse og så kørte vi.

 

Vi havde kørt i 15 minutter og kom til Harry´s hus. Det var hvidt og stort. ”Tak for alt” sagde jeg og krammede hende. ”Så lidt” sagde hun og krammede mig igen.

 

Jeg steg ud og gik op mod døren. Jeg bankede stille på den hvide dør, da Madison var kørt.

”Der er ingen hjemme” var der en stemme der råbte. Jeg lagde mit øre mod døren og kunne hører Harry. ”Harry” næsten hviskede jeg. Altså jeg hviskede, men jeg snakkede nærmest også.

Jeg kunne hører fodskridt som nærmede sig døren. Jeg fjernede mig lidt og ventede på at han åbnede. Døren åbnede og frem kom Harry.

”Milla” sagde han og en tåre trillede ned ad hans kind. Jeg begyndte at græde da jeg så at han græd. ”Kom her” sagde han og krammede mig. Jeg krammede ham hårdt, og kiggede op på ham. Han kiggede ned på mig og smilte til mig. ”Hvor har jeg dog savnet dig” sagde han og tog mit ansigt i hans hænder. ”Jeg har også savnet dig” sagde jeg.

Han fjernede mine tårer med hans tommelfinger. Han kom tætter på og kyssede mig blidt på mine læber. Jeg kyssede hurtigt med. Hvor har jeg dog bare savnet ham!

Han trak sig fra mig og kiggede mig i øjnene. ”Jeg elsker dig Milla, jeg elsker dig virkelig højt” sagde han og kyssede mig igen. Denne gang trak jeg mig fra ham og kiggede ham i øjnene. ”Jeg elsker også dig Harry, jeg elsker dig virkelig højt” sagde jeg og kyssede ham.

 

Vas Happenin!?

Awww!!!

Det er da bare for cute!

Havde i regnet med at hun ville stikke af?

Hvad tror i der sker næste gang?

Tak for alle jer der følger med i denne movella

Jeg er meget taknemmelig!<3

Danke!

See ya´

-A

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...