My Good Life {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2014
  • Status: Færdig
Milla Payne, er en 17 årig pige, som bliver passet af hendes ikke rigtige storebror Liam Payne. Hun har ingen rigtig familie, andet end hendes højt elsket storebror, og hendes bedste venner León og Madison. Liam er en meget overbeskyttende storebror, men det er Milla glad for, da hun støder ind i en masse problemer, om kærlighed, venner, og livet i den virkelige verden...

44Likes
61Kommentarer
4882Visninger
AA

13. kapitel 11

 

Harry´s synsvinkel:

 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke over denne situation. Altså hvordan kunne hun være gravid? Altså det er jo ikke fordi at vi har...ups det har vi. Og det var dejligt. Okay styr dine tanker Harry!

Hvad skulle jeg sige til Liam? Han smadre mig! Helt seriøst han vil slutte mig og Milla´s forhold. Jeg kan ikke leve uden Milla. Hun er mit et og alt. Og jeg elsker hende...

 

Lige nu var jeg på vej op ad trapperne med Milla i mine arme. Hun var faldet i søvn i bilen. Hun var virkelig ked af at hun var gravid. Altså jeg vil gerne stifte familie med hende. Men hun er 17 år. Og...hun virker ret ked af det...

 

”Milla!? Udbrød Liam da jeg kom ind i stuen med hende. Jeg lagde hende på sofaen og han kom løbende over til hende med det samme. ”Hvad er dér sket? Nærmest råbte han. ”Milla!? Sagde han med panik i stemmen, og begyndte at ryste i hende.

Jeg kiggede ned i gulvet og fik dårlig samvittighed. Jeg havde gjort min 17 årige kæreste gravid. Sikke et dårligt menneske jeg er.

”Harry hvad skete dér? Spurgte Louis om. Jeg kiggede op og så at de alle sammen var omkring Milla.

Jeg gik i panik og satte mig ned på gulvet. Spørg mig ikke om hvorfor. Jeg skulle bare have lidt tryghed. Og i mit tilfælde var det altså gulvet.

Jeg trak knæene op under mig og satte mine hænder foran mine øjne. Det var ikke nogen hemmelighed at jeg græd. Jeg havde det forfærdeligt.

Louis kom over til mig og satte sig overfor mig. Han syntes sikkert at jeg var en piveskid...

”Harry? Sagde han stille og lagde en hånd på min skulder. Jeg kiggede op på ham. Og han lavede store øjne da han så at jeg græd.

”Jeg er et forfærdeligt menneske” sagde jeg og hulkede ned i mine hænder. ”Nej Harry det er du da ikke, hvad er dér da sket? Spurgte han og lød bekymret.

Jeg kiggede op og stirrede lige ud i luften. ”Louis? Spurgte jeg stille om. Han nikkede og kiggede afventende på mig. ”Du må ikke hade mig når jeg siger dette, heller ikke dig Liam eller jer andre” sagde jeg. Dér røg endnu en tåre ned ad min kind.

”Milla er...hun er...” sagde jeg og sank den klump jeg havde i halsen. Jeg blev ved med at stirre ud i luften. ”Gravid” sagde jeg og hulkede da de andre lavede store øjne.

”Hvad er hun? Sagde Liam som om han slet ikke hørte det.

 

Liam´s synsvinkel:

 

”Hvad er hun? Sagde jeg som om at jeg slet ikke hørte ham. ”Hun er gravid! Råbte Harry og rejste sig op. Jeg blev lidt forskrækket over hans reaktion. ”Hun er fucking gravid og det er min skyld det hele! Råbte han og rev sig selv i håret.

 

Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Milla min eneste lillesøster er gravid med en af mine bedstevenner...Harry.

Milla, Harry.

Harry, Milla.

Milla, Harry og et barn.

En familie.

Mig, Onkel.

Det her må bare ikke ske! Hun skal have en abort og det er med det samme!

 

Harry var stadig helt fra den. Det havde han da også bare at være! Louis, Niall og Zayn prøvede at tryste ham og sige at det nok skulle gå. Fandme nej!

Uden nogen tankegang gik jeg mod Harry og knyttede mine hænder. En tåre rendte ned ad min kind. Jeg græd. Jeg fucking græd!

Jeg vendte ham mod mig og kiggede rasende ind i hans øjne. ”Hva´ fanden bilder du dig ind var?! Råbte jeg og prikkede ham på brystet. Han åbnede munden og kiggede rasende på mig.

 

”Snakker du til mig?! Svarede han surt.

”Ja jeg snakker til dig! Sagde jeg højt.

 

Vi kiggede allesammen over mod Milla da hun mumlede et eller andet.

”Hvem er det der råber så højt” spurgte hun og satte sig op.

Harry var hurtigt henne ved hende og kyssede hende på kinden, for derefter at omfavne hende. Fjols.

 

Jeg kom hurtigt til mig selv og gik over mod Milla. Jeg skubbede Harry væk og satte mig ved sofaens kant.

”Er du okay Milla? Spurgte jeg og tog hendes hånd. ”Ja men jeg havde bare den mærkligste drøm” sagde hun og tog sig til hovedet. ”Hvad drømte du? Spurgte jeg og kiggede vredt på Harry.

Han var kølet lidt mere ned. For han sad bare og betragtede Milla.

”Jeg drømte at jeg blev gravid, og at du ville skille mig og Harry ad, og så stak mig og Harry af sammen” sagde hun og smilte ved tanken.

Louis hviskede et `awww´, og jeg kiggede med det samme surt på ham.

Jeg kiggede på Milla igen, som sad og kiggede på Harry. Jeg måtte gøre noget. ”Ser du Milla” sagde jeg og kiggede ned. Jeg tog hendes hånd og klemte den blidt. ”Det var ikke en drøm” sagde jeg og kiggede igen vredt på Harry. Han kiggede ned ved mit blik og kiggede på Milla igen.

”Det sidste var, det andet var måske en drøm, men det første var ikke en drøm” sagde jeg.

Hun kiggede forskrækket på mig. Hun formede hendes mund som et O.

”Nårh ja” sagde hun trist. ”Nu kan jeg huske det hele” sagde hun og kiggede på Harry, som kiggede på hende.

 

Jeg rejste mig og kiggede på Harry. Han kiggede på mig og jeg gjorde et nik mod gangen. Jeg gik ud fra stuen og ned mod mit værelse. Han fulgte lydløst med mig hele vejen. Jeg lukkede døren efter ham og vendte mig mod ham.

”Hør Liam jeg ved hvad du tænker, og jeg kan godt forstå dig. Det var en fejl, og jeg taler hende til at få en abort, så kan vi stadig være sammen” sagde han og lød overbevisende. Men nej, det kommer ikke til at gå.

”Harry...hun har ikke noget valg, hun skal have en abort. Og hvis i så stadig er sammen derefter, hvordan kan jeg så vide at i ikke laver den fejl igen? Du passer rigtig meget på hende, og holder af hende. Men den risiko tør jeg ikke tage. Det er nok med at du er en af mine bedstevenner, og din kæreste er min lillesøster” jeg tog en dyb indånding og ville nok blive hadet for det jeg siger nu.

”Du skal holde dig fra hende, jeg vil ikke have dig her sammen med hende”. ”Det kan du ikke mene! Råbte Harry chokkeret.

Jeg nikkede og gik hen mod døren. ”Og jeg synes at du skal gå nu” sagde jeg og åbnede døren for ham.

Han gik rasende forbi mig og ud ad døren. Men jeg var hurtig efter ham da han ikke gik ned mod hans værelse.

Han drejede ind mod stuen og jeg gik hurtigt efter ham. Han var på vej ud ad stuen med Milla i hånden da jeg stilte mig op foran dem.

Milla havde grædt imens at vi havde snakket sammen, det kunne man tydeligt se.

 

”Kom så Milla” sagde Harry og prøvede at dreje uden om mig. Jeg tog hurtigt fat i Milla´s arm. ”Milla bliver her” sagde jeg så. ”Nej hun kommer med mig” sagde Harry så. ”Hvad sker dér? Spurgte Milla stille om. ”Han vil skille os ad” sagde Harry uden tøven.

 

Milla´s synsvinkel:

 

”Han vil skille os ad” svarede Harry på Liam´s spørgsmål. Jeg anede ikke hvad dér var sket. Men jeg ved at mig og Harry fik af vide, at jeg var gravid. Jeg kan huske at jeg løb, og at jeg faldt. Mere husker jeg ikke.

”Hvad? Spurgte jeg noget så forvirret. ”Liam vil ikke have at vi er sammen mere” sagde Harry og kiggede på mig. Jeg kiggede hurtigt over på Liam. ”Er det rigtigt? Spurgte jeg stille om. Han nikkede, og ligeså snart han gjorde det trak jeg min arm til mig.

”Hvorfor? Spurgte jeg om. Harry trak mig ind til ham og gav blidt min hånd et klem.

”Det vil jeg bare ikke, okay? Jeg vil ikke ha´ det” sagde han.

Dumt svar.

”Men det bestemmer du ikke, Liam” sagde jeg surt. ”Det gør jeg når jeg er din storebror og værge” sagde han og tog igen fat om min arm. ”Det kan godt være men jeg elsker Harry” sagde jeg.

Han rystede på hovedet og kiggede på mig. ”Du bliver her og sådan er det, Milla”

Han kunne da ikke bare lige sige at vi ikke måtte være sammen mere. Det må vi da selv bestemme.

Liam tog hårdere fat i min arm, og trak mig over til ham så jeg ikke holdte Harry i hånden mere.

”Harry du skal gå nu” sagde Liam og holdte godt fast i mig. Jeg gik i panik da jeg ikke kunne komme ud af Liam´s greb. ”Liam, slip mig” sagde jeg og prøvede at vride mig ud. ”Du bliver her” sagde han koldt. Jeg begyndte at græde. ”Du kan ikke bare smide ham ud! Råbte jeg så.

Harry kiggede trist på mig. Han opgav. Han kunne da ikke opgive. Men som man siger; man bliver nødt til at give slip på den man elsker. Eller what ever. Det har jeg ikke tid til at tænke på nu.

”Milla det er for dit eget bedste” sagde Liam igen og holdte godt fast i mig. ”Nej det ej! Ikke hvis jeg elsker og holder af den persen du er ved at smide ud! Råbte jeg.

De andre drenge kom hen til os. Liam gav mig til Zayn som var totalt meget stærkere end mig. Og han holdte også godt fast. Liam og de andre fulgte Harry ud ad døren så han ikke kunne komme over til mig.

”Harry! Råbte jeg og prøvede at komme fri. Men som jeg sagde, så var Zayn meget stærkere end mig.

”Nej Harry! Råbte jeg og hulkede. Han havde fået sko og jakke på og var på vej ud ad døren.

Han vendte sig om og kiggede hen på mig. Han så meget bekymret og trist ud.

Mine tårer rendte ukontroleret ned ad mine kinder.

Men jeg stoppede med at græde da Harry satte i løb over mod mig. Endelig kom jeg fri af Zayn´s greb og løb over mod Harry.

Vi stoppede op foran hinanden. Og Harry tøvede ikke engang. Så da han hurtigt pressede sine læber mod mine, blev vi revet væk fra hinanden.

”Nej, Milla! Råbte Harry. Han blev nærmest skubbet ud ad døren. ”Jeg elsker dig Milla”. Mere nåede han ikke at sige, før døren smækkede i, i et brag foran ham.

”Jeg elsker også dig” hviskede jeg stille.

Jeg begyndte at slappe af. Og da jeg virkelig indså at han var væk. Vendte jeg mig om mod Zayn og græd ind i hans t-shirt.

Han var væk. Harry var væk. Og det var Liam der havde smidt ham ud.

Liam tog mig ind til ham så jeg også kunne græde ind i hans t-shirt. ”Det er for dit eget bedste, Milla” sagde Louis og aede mig på ryggen.

Liam gav slip på mig, og straks kom Louis hen til mig og krammede mig. Niall og Zayn fuglte Liam ind i stuen. Og Louis fuglte mig ind på mit værelse.

 

Jeg sad og græd ind i Louis´ t-shirt i noget tid. Vi trak os fra hinanden, så Louis gav mig et smil.

”Jeg er ked af det Milla, men Liam har bedt mig om at gøre det, og så er det for dit eget bedste” sagde han og rejste sig. Jeg kiggede forvirret på ham da han tog min computer og mobil. Men nu vidste jeg hvorfor.

”Nej Louis, please lad være” sagde jeg så dér faldt en tåre ned ad min kind. ”Undskyld” sagde han og lukkede døren efter sig. Lidt efter kunne jeg hører lyden af lås, som blev låst.

Jeg rejste mig hurtigt op fra min seng, og gik over mod min dør. Jeg trak ned i dørhåndtaget.

Døren var låst

 

Hejsa

Lidt drama i dette kapittel

Følte ligesom at dér skulle ske noget

Nå hvad siger i til det?

Overreagerer Liam?

Hvad tror i dér sker nu???

See ya´<3

-A

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...