My Good Life {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2014
  • Status: Færdig
Milla Payne, er en 17 årig pige, som bliver passet af hendes ikke rigtige storebror Liam Payne. Hun har ingen rigtig familie, andet end hendes højt elsket storebror, og hendes bedste venner León og Madison. Liam er en meget overbeskyttende storebror, men det er Milla glad for, da hun støder ind i en masse problemer, om kærlighed, venner, og livet i den virkelige verden...

45Likes
61Kommentarer
4953Visninger
AA

2. kapitel 1

 

"Milla", hvad er det nu jeg mangler?, "Milla?, jeg gik over til spejlet igen. Hvad er det nu jeg mangler?, "MILLA!, forhelved da også, hvad manglede jeg nu!, NÅRH ja mascara, jeg gik over til mit bord, og tog min mascara. Jeg skulle lige til at putte det på, da der blev kaldt på mig. "MILLA!, jeg fik et chok, og opdagede, at Liam havde kaldt på mig i noget tid.

Jeg løb ned af trappen, og ud i køkkenet, hvor Liam stod, med korslagte arme. Jeg kunne fornemme han var lidt sur. Bare en smule.

"Jeg har kaldt på dig 4 gange, hvad laver du?, jeg bed mig lidt i læben. Jeg havde glemt at fortælle ham det.

Jeg skulle ud på en date med León. Søde León . Min bedste ven León. León som Liam ikke kan lide.

"Ehm..." jeg stod igen og bed mig i læben, men jeg vidste at hvis jeg ikke fortalte Liam det nu, kunne vi stå her resten af dagen.

"har jeg ikke fortalt dig det?, prøvede jeg, men det lod til at det ikke virkede, "nej, det har du ikke, Milla", sagde han strænkt  tilbage. "OKAY, jeg skal på date med Le...", "León, det svin!, sagde han så hurtigt, at jeg nærmest hoppede 10 meter op i luften. Okay lidt overdrivelse, men hallo, jeg blev forskrækket!

"Ja, jeg skal ud med León, og han er altså ikke et svin, han er min bedste ven", sagde jeg, hans mundvige vendte hurtigt nedad, "du skal ingen steder!, sagde han.

Okay godt nok elsker jeg min bror, men hallo!, hvorfor!, "hvorfor, må jeg ikke det!, råbte jeg nærmest i hovedet på  ham. "Fordi...", sagde han så. Okay, så...fordi var hans svar, nå nå, nu skal vi have svar. "Fordi...hvad?, "fordi, han er en heartbreaker, og jeg kan ikke lide heartbreakere, han knuser dit hjerte, det er ligesom det der ligger i ordet heartbreaker", okay, det der han lige sagde gav absolut ingen mening, overhovedet. "Men helt ærligt, giv ham dog en chance, og så er han altså heller ikke en heartbreaker", sagde jeg så. han skulle fandeme ikke bestemme. "Giv hvem en chance?, Harry, og de andre drenge kom ind i køkkenet. Hvorfor skulle han blande sig?, "ikke nogen", sagde jeg og gik op på mit værelse.

Jeg kunne høre, at Liam havde forklaret de andre om ´svinet´ León. Og lidt efter, kom Harry ind på mit værelse. Jeg sad med min mobil i hånden, og ville ikke kigge på ham. Jeg var sur, på Liam, ikke at det skulle gå ud over Harry, men nu var det lige ham der stod nærmest. 

"Er du okay?, spurgte han så om, efter lidt stilhed. Jeg satte mig op i sengen, så han kunne sætte sig ved siden af mig. "Ja, men helt ærligt, synes du også at han er et svin?, han rynkede lidt på brynene, han vidste tydeligvis ikke hvad jeg snakkede om. "Undskyld, men hvem?, "ja León selvfølgelig", jeg sagde det måske lidt hårdt men altså, jeg var sur. Jeg kiggede på Harry, da jeg ventede et svar. Han begyndte at bide sig i læben. Var han nervøs?, okay, ja det var han, det kunne man nemt se. Da han ikke gad at svare på mit spørgsmål, rejste jeg mig, og gik med meget faste skridt ned i stuen, hvor Liam helt sikkert sad, og så fjernsyn. Som jeg sagde sad han og så fjernsyn, med de andre. Jeg stilte mig foran fjernsynet, så Liam så på mig. "Må jeg ikke nok, bare en enkelt gang, gå ud med ham?, han rullede med øjnene, og gad tydeligvis ikke at skændes med mig. "hvorfor er han så vigtig, for dig?, du kender ham knapt nok", hvorfor skulle han absolut fortrække en mine, når de andre også var der?, det vil sige, Louis, Zayn, Niall og Harry, som lige var kommet ind. Jeg kiggede på ham, og måtte sikkert ligne en rød tomat, fordi jeg var sur, det var jeg. "Liam jeg kender ham, han er min bedste ven" Jeg slappede lidt af, lukkede øjnene en gang, og så på ham igen. "Bare denne ene gang, så er du den bedste", jeg kunne se, at han tænkte meget over det, og da han åbnede sin mund, lyste jeg op som et juletræ. "Så lad gå, men kun denne ene gang", jeg løb over til ham, og smed mig i armene på ham. "Tusinde tak, du er den bedste", jeg rejste mig op, og løb op på mit værelse, og tog så endelig mascara på. Nu var jeg klar, og det skulle blive den bedste date ever. Med min bedste ven EVER

 

                                                                                 ***

Det var den værste date ever. Jeg stod i halvanden time, og ventede på at han kom. Og selvfølgelig skulle det blive regnvejr. Så lige nu sad jeg i sofaen, og spiste is. Intet kunne fjerne min smerte, andet end is. Så jeg sad selvfølgelig, og spiste Ben & Jerrys is.

Drengene kom ind i stuen, og så meget forvirrede ud. De undrede sig sikkert over, hvorfor jeg sad her og spiste is, istedet for at være ude på date med Svinet. Og lagde i mærke til at jeg sagde ´Svinet´, som om at det var hans navn?, for ja, jeg kalder ham også svin nu, og jeg skal never ud på date med Svinet.

"hva´, hvorfor sidder du her?, det var Louis, der havde spurgt. Jeg orkede ikke at kigge på ham, så jeg svarede bare, med øjnene på isen. "Svinet brændte mig af", sagde jeg ligeud sagt. Liam satte sig med et bump ned ved siden af mig. "Det var det jeg sagde", jeg kiggede på ham, og jeg var såret. Jeg ville have rejst mig, hvis det ikke var fordi, at han tog min hånd, og gav den et lille klem. "Det var ikke for at gøre dig ked af det", sagde han stille. Jeg lagde mig stille ind til ham, og faldt stille hen, fordi han nussede min arm.

 

                                                                                 ***

 

Jeg vågnede ved, at der var en der råbte, sindssygt højt. "MÅÅÅLLL". Jeg satte mig op med et sæt. Jeg lå i min seng, på mit værelse. var jeg faldet i søvn?, jeg gik ned i stuen, hvor Liam og de andre sad og spillede FIFA. Jeg stod og kiggede lidt på, at de spillede. Jeg var lige ved at falde i søvn, da jeg stod og lænede mig op af dørkammen. "Gud jeg fik et chok", jeg fik et sæt, da jeg hørte Niall snakke. "Hvad, hvad sagde du? jeg glippede med øjnene, og så at drengene havde øjnene på mig. "Hvor lang tid har du stået der?, sagde Niall, jeg tænkte lidt, hvor lang tid havde jeg egentlig stået der?, "ehm...det ved jeg egentlig ikke", de kiggede på mig, som om at jeg var en omvandrende idiot. Jeg satte mig i sofaen ved siden af Harry, som der lagde en arm om mig. Der kom en akavet stilhed, som jeg bestemt ikke brød mig om. Niall brød heldigvis stilheden efter lidt tid, "andre der er sulten, klokken er trods alt 20", vi meldte os alle enige, og begyndte at lave mad.

"Det her er lækkert", sagde Niall, "ja, det smager helt vildt godt, hvordan har du lært at lave det, Harry?, sagde Louis. Ja sjovt nok var det Harry der havde lavet mad, det var lækkert, super lækkert, men hallo, mega sært det er ham der er dårligst til at lave mad...sjovt nok ikke lige denne gang. "ja, jeg ved det, jeg er god", det kalder jeg selvsikkerhed Harry. Ærgerligt at det smager så godt, jeg har nemlig ingen appetit lige nu. Jeg skubbede min tallerken længere ind på bordet. "Er du færdig med at spise?, spurgte Niall, jeg kiggede på ham, og nikkede, "allerede, du har jo næsten ikke rørt din mad". Åh nej, var det nu at Niall fik sit mad andfald? ja Niall fik tit ´mad andfald´ når jeg ikke spiste særlig meget, jeg er nemlig på slankekur, så derfor spiser jeg ikke særlig meget. Men det var anderledes nu jeg er super sulten, men jeg har bare ingen appetit.

"Mener du det? er du færdig med at spise?, sagde Niall igen, igen. "Niall stop nu, du ved at hun er på slankekur", det var Zayn der snakkede, "jamen, jeg giver op", jeg rullede med øjnene og hviskede tak for mig selv.

 

                                                                                     ***

 

Vi sad inde i stuen allesammen, og skulle til at sætte en film på. "Nå, nogen ideer til en film?, sagde Liam. Jeg gad faktisk virkelig ikke at se film, jeg orkede det ikke. "Liam?, sagde jeg stille og roligt, "ja, Milla?, "må jeg ikke nok gå i seng?, Harry kiggede over på os, og fulgte med i vores samtale. "Det er sommerferie, hvorfor så tidligt?, "jeg er bare træt", sagde jeg stille og gippede med øjnene, for jeg var virkelig træt. "Jo jo, gør det, men kan du ikke spørge nogen af drengene, om de vil blive her til i morgen?, jeg kiggede på ham, hvorfor dog det?, "ehm...hvorfor det?, spurgte jeg, jeg var virkelig forvirret. "Jeg skal over til Sophia, lige om lidt, og jeg vil ikke have at du skal være alene", okay, så han var bange?, eller hvad, ligemeget, det er hyggeligt, at have en af drengene på besøg. "Hvem af jer, vil blive her sammen med Milla, jeg skal over til Sophia...så", Harry rejste sig op som et lyn, "det skal jeg nok", jeg kiggede virkelig undrende på Harry, hvorfor rejste han sig så hurtigt?. Liam rejste sig og gik over i åbningen af døren. "Nå, men jeg smutter nu", jeg rejste mig også op, og gik hen til Liam. "Pas på dig selv, Harry er her, til at passe på dig", jeg nikkede og han kyssede min pande, "vi ses", jeg gav ham en krammer, og blev stående. "vi ses", sagde Liam, "vi ses", sagde vi alle i kor. "Nå, jeg må hellere også komme afsted", sagde Louis, "ja også mig, Perrie venter sikkert", sagde Zayn, "jeg går også så", sagde Niall. Vi krammede hinanden og sagde farvel.

"Nå, jeg går i seng", sagde jeg til Harry, "yep, sov godt", "tak, tak, og i lige måde", "jamen, tak tak, da", jeg grinte af hvordan vi snakkede til hinanden på. Jeg gik op på mit værelse og tog nattøj på. Jeg gik ud på mit badeværelse og børstede tænder, og ja, jeg har mit eget badeværelse. Jeg var på vej over mod min seng, da jeg trådte ned i en stor nålepude, der lå på gulvet. Smerten boblede i min fod, at jeg måtte hinke, og tage min fod op imens. Jeg var lige ved at falde ned, men et par arme greb mig. Jeg åbnede mine øjne, og så som ventet ind, i nogle klare grønne krystal øjne.

 

 

                                                                 Det var så første kapitel

                                                  hvad synes i, smid gerne en kommentar

                                                                                -A

 

                                                                          

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...