Kærlighed mellem verdenerne

Familien Hodson er lige flyttet ind og alt virker normalt... Men hvordan, kan man forklare lys som tænder, og slukker af sig selv? Og lyde på de gamle brædder? Klaver som spiller små melodier, og dør som altid står på klem? Katten måske... Og lige som farmillien vil flytte, er kærligheden pludselig blevet en trussel.

3Likes
11Kommentarer
463Visninger
AA

8. Følelsen af at synge - Sofie

***Hans Synsvinkel***


Jeg stod og så på dem spise aftensmad, eller rettere sagt jeg hang og så dem spise. Efter den ukomfortable hændelse der skete tidligere havde jeg ikke lyst til at komme for tæt på hende. Rose. Jeg sneg mig igen igennem væggen.

Gad vide hvor mange år siden det var at jeg havde siddet ved et bord og spist mad. Jeg prøvede at regne mig frem til det, men tallene var for store til at jeg kunne komme frem til en løsning. Efter en stund gav jeg op, det var alt for besværligt. Altså det der med at regne. Da jeg gik i skole, var jeg en af de bedste i min klasse til alle fag, men nu, utallige år efter kan jeg ikke engang huske hvordan man finder cosinus, sinus og tangens af en trekant.

Under mit enorme regnestykke havde jeg bevæget mig rundt i huset uden at tænke over det. Jeg var nu inde på et af værelserne. Det var vist Diannas værelse. Jeg så mig omkring, det havde været mine forældres gamle værelse. Vreden kom som et slag i maven, det var mange år siden jeg sidst havde tænkt på mine forældre. Og ikke engang min elskede søster havde jeg tænkt på i årtier.
Vreden blev stille til sorg. Det var underligt, et spøgelse med følelser, eller jeg var underlig. Jeg er ligesom spøgelset.

Jeg bevægede mig stille op i mit tårn. Op til mit flygel. Det store, lidt grålige flygel, jeg satte mig på skammelen. Jeg lagde mine fingere på de glatte tangenter, jeg havde lyst til at spille. Og ikke mindst synge. Jeg sang altid når jeg spillede, jeg var bare den eneste der kunne høre min stemme. Jeg tog en dyb indånding. Og lod ordende fra sangen 'In the Stillness of the Shining Sky' flyde ud af min mund.

 

"When all your tears overflow
Chilling and so cold
Time will singing it's last sweet song
You've sought the light
And in it you have become strong
You've shown the darkness you can fly"

 

Jeg kunne ikke stoppe med at synge, jeg spillede ikke på flyglet, men mine fingere fløj over tangenterne. Lyden kom ikke, men jeg følte at lyden var der alligevel.

 

"Do you hear the voice of crimson?
Can you feel it's hue bleed inside your heart?
It's yearning with every desperate note
That now fades with it's beautiful yet dying "

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...