Fanget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2013
  • Status: Igang
Kristina er en bogorm som elsker lidt af hvert. Hun er lige flyttet fra provinsen til midten af København med sin pap-far, mor og det mini-menneske der ligger inde i hendes mors mave. Kristinas pap-far er rig og man må sige at det godt kan ses i det nye hus. Men på Kristinas værelse gemmer sig hemmeligheder. En mystisk dør ligger gemt inde bag et tæppe på Kristinas værelse. Hvad gemmer der sig inde bag døren og ville hun nogensinde kunne finde tilbage?

4Likes
7Kommentarer
651Visninger
AA

2. Kapitel 2

 

 

Kapitel 2

 

Når man trådte ind i vores hus, stod man i en gang. En flot hvid trappe med guldgelænder førte op ovenpå. Til højre var der et WC og til venstre, døren ind til køkkenet. Køkkenet og stuen gik ud i ét. Køkkenet var sort med en granitbordplade. I midten af køkkenet stod et firkantet sort bord også med granitbordplade. Der var skuffer hele vejen rundt. Jeg har aldrig helt forstået hvad sådan et bord skulle gøre godt for, men det så da smart ud. Emhætten var helt skinnende sort. Komfuret var et uden knapper der poppede op, men sådan et hvor man skulle trykke på selve komfuret. For at vise at der var to rum, var der et dobbeltdørshul imellem. Altså det vil sige, der var plads til en dobbeltdør, men der var ikke sat nogen i. Jeg satte mig ind i stuen. Spisebordet stod til venstre for glasdørene der førte ud på terrassen. Der var vinduer ud til haven ved bordet og det virkede næsten som om man sad på en café. Jeg satte mig over for mor, som havde valgt at tage den ene vinduesplads. Det var et glasbord med sort stålkant og jeg gætter på at vi sad i nogle dyre designerstole, for man sad hvert fald ikke bedre i dem end de stole vi havde før fra IKEA. Jeg lagde mit æble fra haven på spiseordet. Jeg havde glemt alt om det. "Sikke et fint æble, er det fra haven?" Mor tog æblet op i hånden og kiggede nøje på det. Jeg nikkede. Så lagde hun æblet ned på bordet igen og kiggede ud i haven. "Hvornår kommer han dog?" Hun kiggede over i hjørnet hvor to store fede sorte sofaer stod i hver sin side. I midten var et stor fladskærmstv og oven over tv’et var der et stort ur, hvor hvert tal bare var en firkantet klods. Viserne sad ikke fast på nogen skive de pegede bare hen i mod enten en af klodserne eller ud på den hvide væg. Jeg hørte at fordøren blev smækket i og far kom ind i stuen med en bagerpose i hånden. Han tog bagerposen af og tog den kage som var skjult under bagerposen. Han havde taget et hvidt flot marmor kagefad med, som han stillede kagen på. Det var en lækker kanelkrans. Han skar et stykke til mor og mig og så et til sig selv. Da vi havde spist hjalp mig og Far hinanden med at tage ud af bordet. Mor var gået op ovenpå og lagt sig ind i hendes seng. Da vi havde sat i opvaske maskinen, spillede vi et spil ludo. Jeg vandt og vi fejrede det med hver et æble fra haven. Jeg havde selvfølgelig et æble, så jeg slap for at tage sko på og gå ud og hente et. Efter lidt kom mor slentrende ind i køkkenet i sin morgenkåbe. Hun kiggede først ved køkkenbordet og så på bordet der stod midt i køkkenet. Hun begyndte osse at kigge i alle skufferne og man kunne høre hvordan hun skramlede med alle mulige ting, men det lød ikke som om at hun fandt, hvad hun ledte efter. "Hvad leder du efter?" Far vendte sig hen mod mor. "Hvor er kogekedlen henne?" Spurgte hun træt og forpustet af at bukke sig ned med den store mave. "Gud!" Sagde far. "Står den ikke henne på øen?" Nå så det hedder en ø! Bordet mit i køkkenet hedder en ø! Mor rystede på hovedet. Der stod ingenting ude på øen. "Så er den ikke kommet endnu! Ej, hvad er det dog for noget." Far rejste sig op og gik hen til fastnettelefonen og tastede et nummer ind. Mens han stod og ventede på at personen i den anden ende af røret skulle svare, sendte han en sur mine over til mor. Pludselig ændrede han sin ståstilling og lyttede. Nu var der vist nogen der havde taget telefonen i den anden ende. "Ja hallo. Det er Jens Møller." Der blev stille lidt, mens den anden i røret snakkede. Nogen gang kom der et aha og et ja okay. Så begyndte far igen. "Ja, men problemet er bare at det er halvanden uge siden jeg bestilte den og for en uge siden fik jeg at vide at den var sendt!" Stille igen. "Hør lige her. Man kunne høre at Far var godt gal i skralden nu. "Jeg… jeg… må jeg godt lige tale færdig." Far stod og pegede ud i luften mens han talte. "Jeg har betalt for at få den hjem. Der blev stille i temmelig lang tid. Far stod vist og ventede på et eller andet for personen i den anden ende af røret. Far stod med røret til brystet mens han kiggede op i loftet og mumlede et eller andet for sig selv. Så tog han røret op til øret igen. "Ja. Jo og det er i København, ikke? Jo, jo godt. Ja, altså Møllesving 2.  Aha… ja, men jeg kan virkelig ikke se hvad problemet er? Ja, ja det lyder da godt! Ja og så regner jeg ikke med at jeg skal betale for at i levere til døren? Nej, godt. Jamen så fortsæt god dag. Ja, farvel." Far lavede et højlydt suk mens han kiggede op i loftet. Så kiggede han over på mig og rullede med øjnene.  "Jeg luner bare noget mælk, så." Mor viste den hvide kop med mælk og satte den ind i mikrobølge ovnen. Bunden i mikrobølge ovnen der summede og det meget moderne urs tikken, var de eneste lyde man kunne høre. Så sukkede Far, gik ud af køkkenet og luntede op ad trapperne. Jeg kiggede på mor, som trak på skuldrende, tog sin mælk ud og smagte på den. Jeg gik ligesom far ud ad køkkenet og luntede op ad trapperne. Jeg havde faktisk stadig ikke set mit værelse. Det undrede mig at jeg ikke havde tænkt på det, når det jo var det sted jeg nok ville bruge noget tid i.

 

 

 

Oppe ovenpå kom man direkte ind i en bred gang. Den var ikke særlig lang, mere bred. I højre side var der to døre lige ved siden af hinanden. På den ene dør stod der: Jens og Alma men døren ved siden af stod der intet navn på. Jeg gættede på at det var til det mini menneske der lå inde i mor lige nu. Far ville gerne vide om det var en lille dreng, eller en lille ny pige, men mor ville ikke vide det, ligesom da hun fik mig og da det var mor som skulle bære med barnet syntes hun også det var rimeligt at hun valgte hvad de skulle.

 

 

 

Til højre side var der en dør overfor mors og fars. Der stod: Kristina på døren. Jeg gik hen til døren og åbnede den forsigtigt mens jeg lukkede mine øjne. Da jeg vidste at døren var helt åben, åbnede jeg ligeså forsigtigt mine øjne. Da jeg åbnede mine øjne mødte jeg et rum med hvide vægge. Et flot værelse med skrivebord henne i det ene hjørne, en flot dobbeltseng henne i det andet hjørne og ved siden af sengen var der to døre der gik ud til en flot balkon. Et tæppe hang ned overfor sengen. Det var et flot tæppe med en masse trekantede mønstre. Jeg kunne ikke lade vær med at kigge under tæppet. Jeg gik hen til det og løftede ligeså forsigtigt i venstre side. Men blev afbrudt af Far som netop kom ind. Jeg gav hurtigt slip på tæppet og vendte mig om. "Nå, jeg kan se at du allerede har hilst på dit nye værelse." Far kiggede på mig.     Jeg nikkede. "Kan du lide det?" Jeg nikkede igen. "Hvorfor så stille?" Jeg trak på skuldrende. "Træt," sagde jeg bare. Så slap jeg for en længere samtale. "Okay," hviskede han og listede ud af værelset igen. Jeg kastede mig med et suk baglæns ned på den store seng. Den var meget blød og jeg fik faktisk helt lyst til at sove. Men så kom jeg i tanke om tæppet og kunne lige pludselig ikke komme hurtigt nok op af den dejlige bløde seng. Jeg sikrede mig først og fremmest at hverken Far eller Mor var i nærheden.

Jeg gik hen og løftede op i tæppet ligesom sidst, men denne gang blev jeg ikke forstyrret. Jeg stod bag tæppet som en lille hule med huller forneden, til højre og til venstre. Der var næsten kulsort bag tæppet, men da mine øjne havde vænnet sig til mørket, dukkede en lille dør op.

Jeg havde lyst til at løbe ud af døren i høj fart nedenunder og kramme en pude. Men jeg ville også gerne se hvad der gemte sig bag døren. Jeg stirrede på den, mens jeg forsigtigt nærmede mig den med den ene hånd. Jeg fik fat om et slidt stykke reb og trak så til. Efter lidt åbnet døren sig som et stykke gammelt stykke tyggegummi der har siddet fast på vejen og man så endelig har fået fri.

 

 

Der var mørkt så langt ind man kunne se. Spindelvæv sad nærmest klistret fast til inderdøren. Jeg stod lidt og tøvede. Jeg havde virkelig meget lyst til at gå der ind, så det gjorde jeg. Jeg tog først min ene hånd ind i det mørke rum for at mærke efter en bund. Så kom jeg kluntet ind i rummet. Jeg kiggede lige tilbage en sidste gang og kravlede så ind i ingenting.

 

 

Heii. 

Okay i dette kapitel har jeg lavet "..." i stedet for -...- da det har været ønsket. Jeg skal nok også lave første kapitel om til "..." når jeg lige for tid ;) Vil så lige sige at det ikke lige er rettet for stavefejl endnu, da jeg bare gerne ville have lagt mit kapitel ud fordi det er lang tid siden jeg sidst har lagt ud. I er velkommen til at sende en kommen, gode eller dårlige ting vil jeg gerne høre. Tak på forhånd.

_BookReader_

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...