Fanget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2013
  • Status: Igang
Kristina er en bogorm som elsker lidt af hvert. Hun er lige flyttet fra provinsen til midten af København med sin pap-far, mor og det mini-menneske der ligger inde i hendes mors mave. Kristinas pap-far er rig og man må sige at det godt kan ses i det nye hus. Men på Kristinas værelse gemmer sig hemmeligheder. En mystisk dør ligger gemt inde bag et tæppe på Kristinas værelse. Hvad gemmer der sig inde bag døren og ville hun nogensinde kunne finde tilbage?

4Likes
7Kommentarer
612Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

Kapitel 1

 

Jeg sad på bagsædet i den sorte Citroën og læste i min yndlingsbog: Den glemte fortid. Vores bil er fra 2009 tror jeg vist og det er en C5’er. Det var far der en dag kom hjem i bilen og parkerede den i garagen. Mor kom rendende ud og spurgte hvad den bil lavede i vores garage i stedet for den gamle røde KIA og så havde far svaret at han ikke gad køre i den gamle skrotbunke af en bil længere, så han havde købt en ny. Mor har stadig svært ved at vænne sig til den, hun er ikke så glad for ting hun ikke kender.

 

Foran sad Far og kørte mens Mor sad ved siden af og kiggede nøje på trafikken. Så holdt far ind til siden. Han stoppede bilen og drejede nøglen. "Så er vi her." Far vendte sig om mod mig og kiggede med spændte øjne. Mor trådte musestille ud af bilen. Jeg lagde min bog fra mig og kiggede ud af mit vindue. Et toetagers gult hus med hvid balkon, hvid hoveddør og vindueskarme, mødte mit syn. "Wauw," sagde far for sig selv. "Et pragteksemplar, ikke?" Min far siger meget IKKE. Det gør Helenas og Dittes far også. Det er nok bare sådan en far ting.

 

Jeg trådte ud af bilen med min bog i højre hånd. En flot sandfarvet murstenstrappe gik op til den kridhvide hoveddør. Ved hver side af huset var flot nyslået grønt græs. "Hvad siger du så?" Far gik hen til mig og satte en hånd på min ene skulder. Jeg nikkede. "Det er flot." "Bare vent til du ser baghaven!" Sagde han og begyndte at løbe op ad trapperne og om bag huset. Jeg spurtede efter ham for ikke at virke doven. Omme i baghaven var der to æbletræer, et til højre og et til venstre. Æbletræerne bugnede af plukkemodne flotte kindrøde æbler. Far tog et af æblerne og pudsede det i sin blå skjorte. "Her." Far gav mig det flotte æble.

 

I venstre side blomstrede en lang række med lavendler. De havde dog ikke ligeså meget farve som de kunne, men de var ikke helt visne. En flot stor terrasse var lige foran to glasdøre der førte ind i huset. Fliserne var grå. Havestolene og havebordet var sort og i hver side stod en lille palme i en lys hudfarvet urtepotteskjuler. I højre side stod en kul sort parasol foldet sammen i en grå mosaikholder. Det hele passede sammen. Hver en ting. Far havde godt opdaget hvordan jeg stod og beundrede terrassen. "Kan du lide det? Jeg har selv fået sat det sådan og jeg ved jo at din mors yndlingsblomst er lavendel, ikke? Jo, det stemte! Mor er helt pjattet med lavendler. Når mor ser nogle lavendler til salg, køber hun altid en masse af dem, men kun til pynt og sådan holder de altså kun en uge. De fleste lavendler hun køber, når hun ikke at komme i vand, så de visner før hun overhovedet når at se på dem. "Nu bliver vi én stor lykkelig familie." Far kiggede op på huset igen. Vi stod bare og beundrede det hele i lidt tid. "Hallo! Er I deromme." Mor kom til syne i baghaven. Hendes mave var stor og tyk. Hun så meget træt og slidt ud. "Jeg har sat tallerkner og bestik på. Jens, jeg ved ikke hvor du har lagt kagen." "Den skal jeg nok hente selv. Gå I to bare ind og sæt jer så kommer jeg om lidt." Far begyndte at gå om foran igen og da han var ude af syne, vendte mor også om og gik indenfor. Faktisk er Jens ikke min rigtige far. Men Jeg kalder ham far fordi at min rigtige far er langt borte, sikkert i færd med at drukne sig selv i bajere. Jeg har kun set min rigtige far en gang da jeg var lille. Min mor siger at jeg godt må besøge ham, men det vil jeg ikke. Jeg har ikke lyst til at tale med ham, når han samtidig bare vil sidde og stirre ned i en bajer uden at høre efter hvad jeg siger. Jens kom for halvandet år siden og da han kom, lavede han virkelig om på mor. Alt som ikke kunne bruges skulle væk. Mor har altid haft den samme telefon og har ikke villet af med den. Men hun fik en iPhone af Jens i fødselsdagsgave. Hun ville ikke skuffe ham, så hun skilte sig af med den gamle. Ligesådan med bilen. Jeg tror at det har været meget sundt for mor, at Jens kom ind i familien. Ikke kun fordi han fik mor til at skille sig af med alle de gamle oldtidsfund, men også fordi at han har åbnet mere op for mor. Hun sidder ikke bare musestille hele tiden, fordybet i sine egne tanke. Jens har også hele tiden været der, både for min mor og mig. Så vil jeg hellere kalde Jens for Far, da jeg syntes at han er mere far, end min rigtige far.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...