Beautiful nightmare - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 9 sep. 2013
  • Status: Igang
Aislin Gallagher er en irsk pige fra byen Mullingar. Hun lever et ganske almindeligt teenageliv, sammen med sin bedsteveninde Abbey. Drenge fylder meget, feste fylder meget, drama fylder meget. Et meget typisk teenageliv. Til skolens introfest bliver alt forandret. Aislin kysser endelig den fyr hun har været vild med i lang tid, som alligevel ikke er så perfekt som hun havde troet. Mens hun fortvivlet går rundt og leder efter Abbey, møder hun ham. Den fyr som ender med at ændre hendes liv forevigt.

2Likes
3Kommentarer
358Visninger
AA

2. You was great!

Aislins synsvinkel:

 

Jeg kiggede nervøst ud på publikum, gennem tæppet. Hvordan min bedsteveninde Abbey fik mig overtalt, vides stadig ikke. Mit hjerte hamrede derud af og følte alle kunne se det. Mit store sweater var lige pludselig 10 gange varmere, så varm at undertøj faktisk var en mulighed at optræde i. ”Aislin Gallagher, nu tager du dig sammen!” Abbey kiggede bestemt på mig, samtidig med at hun havde armene i siden. En sur 4 årig lignede hun faktisk. ”Jeg hader dig så meget.” Jeg skulede ondt til hende, mens hun flækkede af grin. ”Stop nu Ais, det kommer til at gå godt, tro nu bare lidt på dig selv.” Hendes ansigtsudtryk var pludselig bedende. Jeg skubbede kærligt til hende og grinte. Det var vel lidt derfor vi var bedsteveninder. Vi tog sjældent hinanden seriøst, men når vi prøvede, så kunne vi i ca. 5 minutter, så lavede vi grin med det. Vi var bare det perfekte match. Det var ikke mange der forstod os, men de synes ikke vi var særlige. Bare lidt mærkeligt. ”Ais, jeg står lige her og venter på dig. Jeg mener det virkelig!” Så seriøs hun kunne se ud. Det var helt mærkeligt faktisk. Jeg sendte hende en grimasse og kiggede ud over publikummet igen. Det gav et helt sug i maven bare at tænke på, at det publikum skulle se på mig. Lige nu var Flynn i gang med at vise hans talent på trommer. Faktisk var han vildt god. Det var mig efter ham. Bare tanken om at det var mig snart, var lige til at dø over. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Dumme skole talent show. Dumme Abbey der fik mig overtalt. ”Og nu vil Aislin Gallagher vise hvad hun kan. Aislin, kom ind med dig.” Inspektøren præsenterede mig. Det var faktisk min tur nu. Jeg tog fat i min guitar og gik ind på scenen med den. Jeg var skide bange lige nu, bare for at være helt ærlig. Jeg gik forsigtigt ud på scenen. Publikummet kiggede forventningsfuldt på mig, hvilket egentligt bare gjorde, at jeg følte et ekstra pres. Jeg ville jo selv gerne gøre det godt. Jeg placerede mig foran mikrofonen og rømmede et par gange. Forsigtigt begyndte jeg stille og roligt. Da jeg synes det kørte med akkorderne, begyndte min sang så:

Sometimes I wish
We could just love
The way we did
When we weren't grown-up

All these things I do
They're never quite enough
And I've nothing to prove
I'm all out of luck

So I'll keep running into the rain
Heart first, Head second, I'm away
I'll keep running, Running away
With my heart there
For you to take

Folk nød faktisk min sang, sådan så det i hvert fald ud til. Jeg følte mig virkelig sikker i omkvædet. Jeg sang bedre igennem også selvom det var en stille sang. Jeg havde faktisk selv skrevet sangen. Det var til min bedste ven, som jeg virkelig crushede voldsomt på. Jeg vidste han kunne lide en anden, det var det der virkelig gjorde ondt. Alle de triste følelser blev hurtigt glemt. Jeg følte mig faktisk helt høj. Jeg var virkelig on the top of the world lige nu. Ingen kunne få mig ned. Det var så sikkert som noget kunne være. Alt var perfekt lige nu. For bare 2 minutter siden var jeg ved at dø af skræk og nu kunne intet få mig ned. For bare 3 dage siden, var det kun få mennesker der havde hørt mig synge. Nu havde hele skolen. Det var så surrealistisk, at det ikke engang ville undre mig, hvis jeg faktisk vågnede om lidt.

Guitaren døde ud og folk begyndte at pifte og klappe af mig. Jeg smilede over hele femøren. Jeg havde det så fantastisk indeni. Det var virkelig en fed følelse. Jeg bukkede og småløb ud til Abbey, som løb mig i møde. Hun krammede mig hårdt og kiggede så på mig med tårer i øjnene. ”Du får mig sgu til at græde, for satan pigebarn da. Du gjorde det så flot, amen. Jeg er så rørt, se mig lige!” Abbey fægtede voldsomt med armene, hvilket vidst skulle ende med at pege på hendes ansigt. Jeg grinede og krammede hende igen. ”Jeg har verdens fedeste følelse indeni lige nu. Vi skal vælte byen i aften!” Jeg kunne ikke stå stille. Min arme kørte rundt og hvis jeg ikke beherskede mig bare lidt, så ville jeg springe rundt over det hele. Abbey var enig med mig og så begyndte vi begge at springe rundt. De andre deltagere i talent konkurrencen gloede mærkeligt på os, nogle fnes også af os. Inspektøren var netop i gang med at meddele, at efter den lille pause, ville vinderen blive fundet. ”Du vinder så meget Ais!” Abbey hoppede op og ned mens hun klappede i hænderne. Hun var nærmest også helt høj, nok ikke mere end mig, men stadig høj.

Den fest vi skulle til, var faktisk skolens introfest. Alle 1. års eleverne kom tidligt for at spise og snakke sammen, inden 2. og 3. års eleverne kom senere for at feste. Introfesten var altid en fed fest, ulempen var bare, at alkohol var så dyrt der. Abbey og jeg plejede bare at drikke os godt fulde inden og have nogle flasker stående ved vores hemmelige sted. Og selvfølgelig skulle vi videre i byen bagefter. Og se om vi kunne få scoret os nogle gratis drinks. Jeg plejede ikke at være god til det, men det var lige meget.

Inspektøren kom tilbage på scenen. Han rømmede sig et par gange og fortalte at alle var gode og det var vigtigere at have det sjovt end at vinde. Alt sådan noget pædagog snak, selvom alle egentligt var halvvoksne mennesker, der synes det var vildt latterligt. Efter et par minutter blev han endelig med ”det gælder om at have det sjovt, ikke vinde” talen. Mit hjerte begyndte at hamre igen. Jeg håbede lidt på at vinde. Det var jo gået vildt godt. Han fandt en guldkuvert frem og åbnede den langsomt op. ”Og vinderen af dette års talentkonkurrence er,” han holdte en kunstpause, ”Brianna Kelvin!” Folk klappede og Brianna løb ud på scenen. Jeg kunne ikke fordrage Brianna, så at hun vandt, fik mit humør til at dale. ”Hun kunne ikke engang synge rent.” Jeg mumlede det tvært og nu var det mig der fremstod som det sure 4 årige barn. ”Hun har sikkert bestukket dommerne med hendes kæmpe bryster.” Abbey prøvede at lyde sur, men et lille fnes undslap alligevel hendes læber. Briannas bryster var virkelig også bare kæmpe. Engang var hun virkelig fed, men efter et kæmpe vægttab var hun nu tynd. Hun havde bare stadig de kæmpe bryster. Og dem udnyttede hun virkelig. Hun kunne få drengene til at gøre lige hvad hun ville have dem til. Jeg ville da være glad for nogle større bryster, men seriøst, med hendes kæmpekasser ville jeg hellere være i en B-skål for evigt.

Ude på scenen takkede Brianna alt og alle, mens hendes bryster hoppede op og ned i takt med hendes små skridt. Jeg ventede næsten kun på at de hoppede ud af den mini kjole hun havde på. Det måtte tage vildt lang tid at få de kasser ned i den kjole. De lignede også nogle der helst ville være fri. Stakkels Briannas bryster. Nej okay, nu blev det her simpelthen for mærkeligt. Stop dig selv Aislin.

Brianna gik af scenen og gik over til mig med et selvsikkert smil. ”Både smuk, populær og så et enestående sangtalent. Synd du ingenting har Gallagher.” Hun grinte hånende og gik over til hendes lille flok veninder. For bare 2 år siden var hun mobbeofret og nu var hun skolens kælling. Hele Mullingars kælling faktisk. Utroligt hun ingenting havde lært af flere års mobning. Møgkælling, virkelig. Intet andet end det. ”Kom nu, lad os tage hjem og gøre os klar til i aften. Du skal virkelig være lækker. Roy skal jo finde ud af hvor lækker du er!” Abbey blinkede til mig og trak mig ud af bagindgangen. Roy var for resten min bedste ven, det var måske lidt vigtigt.

Vi begyndte at gå hjem til Abbey. Hendes forældre var ikke hjemme, så det var bare perfekt. Og så boede hun også tættest på skolen, virkelig også var et stort plus. Jeg havde sat mine ting af tidligere, så det hele var klart. Ud over os selvfølgelig. Vi skulle jo først til det.

Lige så snart vi trådte ind huset, begyndte vi bare at smide tøjet. Det var sådan en ting vi havde. Når vi skulle i bad, blev tøjet altså bare smidt med det samme. Undertøjet beholdte vi dog på. Abbey spankulerede rundt i hendes flotte blondesæt og tilsluttede hendes computer til anlægget. Inde på Spotify fandt hun vores party-playliste og så var der ellers forfest. Vi skrålede med på sangene, mens vi smed resten af tøjet og hoppede ind i badet. Abbey og jeg havde aldrig haft problemer med at være nøgne overfor hinanden. Vi plejede altid at gå i bad sammen og vaske hinandens hår. Det var så hyggeligt. Nogle troede faktisk vi var lesbiske. ”Ais din frækkert, har du barberet missen i dagens anledning?” Jeg grinte og blinkede frækt til hende. ”Man ved jo aldrig hvad der sker til introfesten.” Hun grinte sammen med mig. ”Ais din frække satan. 1. års drengene er jo ikke gamle nok endnu!” Vi grinte endnu højere. ”Rooooyyyyyyyyyy.” Jeg sang lidt på hans navn. ”Ais skal score, uhuhuhuuuuuuuu.” Abbey prøvede også at synge, det lykkedes dog ikke særlig godt, hun lød mest som et halvdødt æsel.

Vi sprang rundt og sang i vilden sky. Vi havde det alt, alt for sjovt. Vi fik hældt alkohol ned og det gjorde det kun endnu sjovere. Vi var i gang med at finde ud af hvad vi skulle have på. Vi ventede på at pizzamanden kom med pizzaer. Vi havde købt en kæmpe pizza. Ikke at vi kunne spise så meget, men så have vi noget til morgenmaden i morgen. Så klamme var vi nemlig. ”Hallo Abbey, hvad med din hvide kjole? Den sidder altså bare skide godt på dig.” Abbey havde svært ved at vælge, det tog virkelig hundred år inden hun kunne bestemme sig. ”Jamen jeg ved ikke, jeg havde den jo også på for en måned siden.” Jeg kiggede bebrejdende på hende. ”Come fucking on. Du kan godt tage den på. Og så med dine sølvstilletter?” Det var altså bare et alt for skønt sæt. Hun så virkelig  godt ud med det på. ”Du har ret. Oh my god, du har ret!” Hun hvinede og kastede kjolen over på sengen. ”Du tager virkelig ikke den sweater på!” Nu var det hendes tur til at kigge bebrejdende på mig. ”Hvorfor, er den da grim?” Den var helt ny og var faktisk virkelig glad for den. ”Nej den er skøn, men det er den sidste introfest og du skal score!” Abbey vendte sig om og rodede rundt i skabet. ”Jeg tror jeg har den helt perfekte kjole til dig. Den er herinde et sted. Det er jeg sikker på.” Hun talte med sig selv, mens hun forsvandt længere og længere ind i det kæmpe skab. Hun gav et tilfredst grynt fra sig og hev en mat, lyseblå kjole ud. ”Gud hvor er den pæn!” Udbrød jeg. Hun smilede selvtilfredst og kastede den til mig. Jeg holdt den op foran mig og beundrede den. ”Seriøst, du er den bedste!” Jeg krammede hende, men slap hende hurtigt, da nogle ringede på døren. Vi kiggede på hinanden og vi kunne se vi tænkte det samme. ”PIZZA!” Vi skreg det højt i kor og løb ud mod døren. Vi flåede døren op og det stakkels pizzabud kiggede forskrækket på os. Derefter chokeret. Vi havde kun undertøj på endnu. Sjovt nok var vi ligeglade. ”Jeg henter lige pengene, 2 sekunder.” Abbey fløj ind i huset igen for at hente penge. ”Jeg havde godt hørt rygterne om jer, men øhm, jeg troede sgu kun det var en gang i havde gjort det.” Stakkels dreng, piger i undertøj gjorde ham vidst forlegen. ”Næh, vi gør det skam hver gang.” Jeg grinte og smilede sødt til ham. Abbey kom flyvende tilbage og gav ham pengene. Han afleverede hurtigt pizzaen og forsvandt mindst ligeså hurtigt. Vi grinte og tog et stykke pizza hver.

Vi var næsten ved at være klar. Det var sjældent jeg havde kjole på og hvis det ikke var for mine dejlige plateau sneakers, så havde det været lidt for festligt. Abbeys pinke clutch gjorde outfittet en del mere festligt. Hun så virkelig godt ud. Hun havde krøllet sit lange hår og lignede virkelig en gudinde. Den hvide kjole fremhævede virkelig hendes solbrune hud. Mit hår havde små naturlige krøller og var så kæmpestort, at jeg ikke orkede at gøre noget ud af det. Det eneste jeg havde gjort, var at rede det en enkelt gang igennem.  

Med højt humør, gik vi tilbage med skolen. Vi havde en pose med alkohol med, som blev smidt i den sædvanlige busk. Vi betalte ved indgangen, fik et nummer og gik så ind. Hurtigt fik Abbey revet mig ned på dansegulvet. Hvordan hun kunne bevæge sig så elegant rundt i stilletter, var stadig et mysterium. Men hun så godt ud og jeg lignede sikkert en kartoffel ved siden af.

Mens vi stod og dansede, tjekkede vi alle drengene ud. Nogle af 1. års drengene så faktisk skide godt ud. Måske man skulle forsøge med en af dem. Jeg havde kigget efter Roy, men han var ikke at se nogle steder. Jeg besluttede mig for at skrive til ham:

”Hej Royyyy

Hvor er du henne af?

Har ikke set dig hele dagen :-*”

Jeg sendte beskeden og dansede så videre. En fra elevrådet, trådte op på det lille podie, hvor DJ’en stod. ”Hej alle! Det nummer I fik ved indgangen har faktisk en mening. Vi har en tavle med alle numrene, hvor I kan hænge små post it sedler på. Om det er små lumre beskeder i sender, eller en hel kærlighedserklæring, så gør det! Kom i gang, kom i gang!” Pigen råbte de sidste ord ud og lod DJ’en spille mere musik. ”Kom, vi skal skrive små beskeder nu!” Abbey hev mig hen hvor alle post it sedlerne var. Vi skrev en masse frække beskeder og satte dem på nogle random numre. Det var en genial idé! Min mobil vibrerede, Roy havde sikkert svaret.

”Babe! Står udenfor og ryger med drengene.

Kom ud og sig hej!”

”Jeg går lige ud til Roy, okay?” Jeg regnede egentligt med at det var okay, Abbey vidste jo godt, at jeg var vild med ham. ”Go get him, girl!” Og med de ord gik jeg ud til Roy.

Jeg fik ret hurtigt øje på ham og løb hen til ham. Jeg prikkede ham på skulderen, så han vendte sig om. Han gav mig elevator blikkede og smilede så. ”Babe alarm! Du ser sgu da for godt ud!” Han trak mig ind i et kram. Jeg smilte. Han var bare for dejlig! ”Du ser heller ikke værst ud!” Jeg blinkede til ham. Jeg stank til at flirte, det var så kikset. ”Og så lige i en kjole. Ikke lige det du plejer. For fanden du burde gøre det noget oftere.” Jeg rødmede og kiggede ned i jorden. Han trak mig ind i et kram igen. ”Du så skøøøøøøøøn!” Okay, han var virkelig fuld. Han plejede slet ikke at være så kærlig. Jeg grinte bare af ham. ”Kom babe, vi skal danse!” Han trak mig med ind på dansegulvet. Mens vi dansede, rykkede han tættere og tættere på mig. Til sidst stod vi helt op og ned af hinanden. Måske jeg skulle udnytte det her moment? Forsigtigt lagde jeg min arm om hans nakke og han forstod vidst hentydningen. I hvert fald lænede han sit ansigt ned mod mit og lod vores læber røre hinanden i et blidt kys. 

 

__________________________________________________________________________

 

Okay, det var så første kapitel! Fortæl mig hvad I synes om den!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...