Hate Is Love 2 | One Direction PAUSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Igang
Alting er kaos for Elly Teasdale. Harry ligger i koma, hendes venskab til Niall er ved at gå i stykker, og hun modtager trusler fra Michael. One Direction er ved at gå i opløsning, og alt ser i det hele taget sort ud. Indtil en dag, hvor hun støder ind i en helt bestemt person.. Først er hun ligeglad, men så viser det sig, at han måske kan være nøglen til at løse det hele. Men hvordan er det med tre forskellige personer der er vilde med en, når den ene ligger i koma, den anden er hans bedsteven, og den tredje måske slet ikke er den han udgiver sig for at være? Vil Harry klare den? Får Michael nogensinde fat i hende? Og hvad sker der med Elly's forhold til Lou og Lux?

Obs: Hvis du ikke har læst et'eren, ville det være en god ide at gøre det først. Den hedder Hate Is Love, og du kan finde den under mine movellaer.

196Likes
94Kommentarer
7822Visninger
AA

1. Now


"Jeg ved det for helvede ikke!" Liam's skarpe stemme skar igennem rummet, og fik 
min krop til at give et lille ryk fra sig. Jeg kunne have sagt, at jeg ikke var vant til at høre ham sådan, men det var jeg efterhånden. Hans rolle som daddy direction var ved at være helt væk, og det sidste der var tilbage, var når han spillede skuespil foran deres fans. Fordi de skulle lade som om de var helt lykkelige, hvilket var langt fra sandt. Faktisk var der ikke noget som helst at være glad over længere. At det kunne have så stor betydning at Harry ikke var her, havde jeg ikke regnet med. 

Der var gået to måneder nu, og alle steder var der kaos. En journalist havde betalt en fra hospitalet, til at fortælle om hele siuationen med Harry. Først var der selvfølgelig ingen der troede på det, men så begyndte det at sprede sig mere og mere, og der skete ting der kun kunne tyde på at det var sandt. For eksempel spillede de aldrig koncerter mere, og ingen så noget til Harry. Touren blev også hurtigt aflyst. Alle havde regnet det ud nu, og alle var i chok. I starten havde alle været sikre på at han nok skulle klare det, men de var efterhånden ved at miste håbet nu. To måneder. Han havde ligget i koma i to måneder!

Hvad der nu skulle ske, var der ingen der vidste. Ifølge rygterne som bladende kom med, ville One Direction gå i opløsning. Og jeg kunne ikke nægte det. Bare at være tæt på at tænkte på musik, var der INGEN der var! At forestille sig musikvideoer, albums og koncerter, var helt udelukket. 

For det vi lavede mest af, var at fortælle hinanden at det nok skulle gå. Eller... Det gjorde vi. Det var vidst gået op for os, at vi allesammen sagde det skulle gå, men at vi ikke gjorde noget for det. Hvordan kunne det hjælpe at ligge deprimeret inde i en mørk lejlighed hele dagen? Vi talte næsten ikke sammen længere, og når vi så gjorde, var det om hvad der nu skulle ske. Overraskende nok, var det altid Louis der startede diskussionen, og endnu mere overraskende, kom vi aldrig frem til noget. Og det var faktisk ikke den mindste smule overraskende... 

"Så... Tænk! Det hjælper sgu da ikke at vi ligger her hele dagen!" Råbte Louis endnu højere. Som i måske havde regnet ud, var vi lige nu igang med den daglige diskussion. Vi sad fordelt i de tre sofaer, mig, Niall, Louis, Liam og Zayn. 

Jeg kunne ikke engang forestille mig hvad der skulle ske, så jeg besluttede at holde min mund lukket. For jeg var sikker på en ting. En ting, som ingen af dem sagde noget om. De ville ikke fortsætte uden Harry. Men hvis de ikke gjorde det, ville alting bare blive endnu værre. Selvom det var helt ufatteligt, havde over hundrede directioners begået selvmord allerede. Bare ved tanken om at Harry måske... ikke klarede den? 

Selvom jeg efterhånden måtte have vænnet mig til det, gjorde det stadig ondt hver gang jeg tænkte på det. Også selvom han ikke havde været her to måneder, og jeg burde være vant til at klare det uden ham. Det var jeg sådan set også, men en del af mig troede stadig han kom tilbage. Og det gjorde han. Selvom alle andre havde mistet troen på det, holdt jeg ikke op. Han var stærk. Han skulle nok klare den! 

"Vi kan jo ikke uden ham..." Jeg tror det overraskede os alle, at Niall nu brød ind i samtalen. Eller nærmere det han sagde. Der var ingen der havde sagt det så direkte endnu, og jeg havde heller ikke regnet med det. Men som sagt, det passede. One Direction ville aldrig blive det samme uden Harry. Og det vidste jeg, selvom jeg kun havde kendt dem få måneder. Og ja, jeg var allerede blevet Directioner. Bare sig "hvad sagde jeg", men helt ærligt, man kunne vel godt være fan når man kendte dem personligt? 

"Uden Harry?" Endnu et emne der ikke var taget op. Og denne gang kom det fra Zayn, som ellers ikke havde været så snaksaglig idag. Det var han i det hele taget ikke mere... Men, nu jeg tænkte over det, var det rigtigt. Havde Niall virkelig mistet håbet? 

En blanding af vrede og overraskelse fyldte min krop. Hvordan kunne han tillade sig at give op? Eller, holde op med at tro på at Harry klarede den. Og faktisk, så burde han være den der bekymrede sig mest om ham. Sammen med mig... For... 

Da jeg kunne mærke noget vådt i mine øjne, forsøgte jeg straks at lade være med at tænke på det. Det jeg havde lavet med Niall den aften, var utilgiveligt. Og han stor del af mig, troede stadig at det var min skyld at det med Harry skete. Jeg gjorde det jo nærmest med vilje? Jeg ville være Harry utro, fordi han havde gjordt det samme. Men det havde han bare ikke...

"Hvad mener du?" Louis stemme var ikke længere en råben, men lød bare en smule truende. Faktisk var det lidt synd for Niall... Men jeg kunne godt forstille mig hvordan det var, hvis nogen sagde at ens bedste ven var... Ja. Men de to havde altid haft et tæt forhold, havde Harry fortalt mig. Han havde også sagt, at der en gang havde været rygter om noget Larry Stylinson halløj, men hvis jeg hørte noget til det, skulle jeg bare vide det ikke passede. Hey, måske jeg skulle google det en gang? Hvad var det jeg ikke måtte vide mere om?..

"Louis, slap af man!" Zayn satte sig op, og klappede Louis hårdt på ryggen. Hvis det havde været mig, havde jeg altså ikke turdet... Seriøst, han lignede en eller anden bombe, der kunne eksplodere når som helst... 

"Halloo?" Lou's lyse stemme lød ude fra gangen, og to sekunder efter kom Lux løbende ind i stuen. Wow, der havde Lou lige redet verden for tredje verdenskrig. Eller noget... 

"Hvad s..." Lou som var kommet ind i stuen, stoppede brat op og gav et dybt suk fra sig. Selvom der ellers ikke var noget at blive overrasket over. Vi sad hver dag i Louis's lejlighed, og orkede ikke engang at købe mad. Det måtte jo så være Lou, som efterhånden var begyndt at bekymre sig om os. Eller, nærmere for mig. Hun havde spurgte mig den anden dag, om jeg virkelig ikke havde lyst til at komme hjem til hende og bo. Men helt ærligt, så bare efterlade de stakler her? Ikke fordi jeg selv var bedre, men... I hvert fald, så var jeg heller ikke klar til det der familie halløj, med hendes mand og Lux og alt det der...

"Jeg har købt noget mad." Selvom der nærmest ikke var plads, satte Lou sig ned i sofaen mellem mig og Liam. 

"Men, jeg tænkte på om vi ikke skulle gå ud og spise i aften?" Hun kiggede forventningsfuldt rundt, men blev desværre ikke mødt af nogen helt så begejstrede blikke. Endda ikke fra Niall, som normalt ellers ville have elsket at komme en tur på Nandos. Men, eftersom de andre ikke ville gå ud, havde han nu fundet ud af at der lå et pizzeria nede på hjørnet, hvor man bare skulle ringe ned og bestille. Hvilket ville sige Niall's nye livret. 

"Vi kan også bestille pizza?" Niall kiggede rundt, endda endnu mere forventningsfuldt end Lou, wow! Måske var det fordi der snart dannede sig en sø af savl under ham? Åh gud, jeg var jo sjov. 

De andre drenge, som nu havde begravet hovedet i deres iPhones, gav hver især et kort nik fra sig. Niall kiggede tilfreds op på Lou, som om han nu havde vundet diskussionen. Og man kunne allerede se at hans humør var steget, bare ved tanken om at vi skulle have pizza. 

"Så lad gå. Så kan vi hente dem på vej hjem!" Lou klappede bestemt på sit lår, og rejste sig op. Hun stoppe dog op, da hun så hvordan vi kiggede på hende. Gå. Ude. Væk. Det var bestemt ikke ord der fandtes længere i vores verden. Det betød en masse skrigende fans, kulde, og ingen bløde sofaer.

"I har vel ikke glemt det?" Åh gud hvor jeg hadede de ord. Hvad havde jeg nu glemt? For jeg syntes sådan set ikke der var så meget at huske mere, bortset fra hvad tid der kom Pretty Little Liars... Hey, burde det for resten ikke være der nu? 

De andre så også ud som om de overhovedet ikke vidste hvad Lou snakkede om. Hvilket var heldigt, eftersom jeg ikke ville være den eneste der havde glemt noget vigtigt. Hvis det altså var det... 

"Samtalen med Modest!" Hun placerede hænderne i siden, og kiggede strengt på os. Modest. Det ord havde jeg aldrig forbundet med noget godt. Til dem der skulle være i tvivl, var det drengenes management. Og om jeg orkede en tur hen til dem idag, never in a million years. Åh gud. Den sætning var fra deres nye musikvideo. Eller, gamle men nyeste musikvideo. Åh gud igen. Havde jeg virkelig set den så mange gange? 

"Idag?" Lød det fra Liam, Zayn og Louis på samme tid. Niall havde vidst stadig tankerne på pizzaen... 

"Ja?" Lou kiggede skuffet på os. Men helt ærligt! Jeg havde aldrig hørt noget om en samtale med dem! Og hey, det var deres management, så jeg behøvede vel ikke at taget med? JAAAA! 

"Skal vi virkelig?" Niall var pludselig vågnet op, men kiggede dog stadig ikke op fra sit Angry Birds spil. Og selvom han udemærket godt vidste hvad svaret var, spurgte han alligvel. For de vidste vidst allesammen, at Modest ikke bare var noget man bare var ligeglad med. 

"Hvad tror du selv?" Kom det surt fra Louis. Hvorfor var de to blevet sådan mod hinanden? 

"Selvfølgelig skal i det! Og få nu noget tøj på, i skal være der om en time." 

What? 

___________________________________________________________________
Weeeheee! Er der nogen der har glædet sig? 
Selvom der ikke er gået spor langt tid fra etteren til toeren, håber jeg det er okay? Jeg  havde jo egentligt sagt jeg ville skrive på Two Weeks, men den droppede jeg så. Og jeg er glad for at skrive på denne her igen! 

Glæder i jer til at læse med? Hvad tror i der sker hos Modest? 

Jeg vil (forhåbentligt i denne weekend) få lagt et persongalleri ind, så i kan se alle personerne. Jeg kan sige der kommer et par nye, så glæd jer! ;)

Og så tænkte jeg på, nu hvor der var 350 favoritlister på den anden.... Hvor hurtigt kan vi komme op på 100 likes? Husk at det virkelig hjælper mig til at skrive! <3 ;)

HEJ HEJ. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...