Kiss from a Rose ❊ One Direction

Han var mobberen, hun var offeret. Han var forelsket, hun hadede ham.
Så hvad sker der når han 3 år efter er verdenskendt, og hun arbejder i den selv samme blomsterbutik som altid? Han er stadig forelsket i hende, dog gider hun ikke have noget med ham at gøre.

382Likes
629Kommentarer
76260Visninger
AA

9. Chapter 8


21 timer, en dag, tre dage, syv dage – ja en hel uge gik uden noget som helst spor af Harry, og jeg måtte indrømme at det gjorde mig lidt bekymret. Det gjorde mig dårligt tilpas at han efter mit lille udbrud, ikke havde besøgt butikken. Derved var jeg også kommet i tvivl om jeg nu havde skræmt ham væk. For alvor.

”Vær lidt glad, Rose. Du har intet at mugge sådan over.” Alyssa, der som altid arbejdede med mig, havde tydeligvis lagt mærke til mit lidt triste humør. Og måske det undrede hende, ligeså vel som det undrede mig selv.

For hvorfor var jeg overhovedet trist? Burde jeg ikke juble og danse rundt, fordi Harry ikke havde gået mig på nerverne de sidste syv dage? Burde jeg ikke ligefrem have opfundet en slags sejrsdans, som jeg kunne fremvise foran de kunder der kom og købte blomster hos mig?

”Jeg er da altid glad,” prøvede jeg på at forklare hende, men det lod ikke til, at hun hoppede på min lille løgn. Jeg var for nem at gennemskue.

”Og jeg er dronningen af England.” jokede hun kort. ”Fortæl mig nu bare hvad der nager dig.”

Kort sukkede jeg. Skulle jeg rent faktisk forklare hende hvad der gik og irriterede mig, eller skulle jeg bare stikke hende endnu en løgn?

”Der er intet,” svarede jeg med min bedste overbevisende tone. Da jeg skulle til at fortsætte med endnu en dårlig forklaring, åbnede døren sig ind til butikken. Dog var det ikke noget jeg lagde yderligt mærke til.
I dag måtte kunderne selv spørge om hjælp, hvis de havde brug for det. Ellers måtte Alyssa træde til, og tilbyde dem sin hjælp.

”Jamen hej – hvad kan jeg gøre for dig i dag?” Alyssa lød glad da hun begyndte at snakke til vores kunde. Alligevel var hendes muntre tone ikke nok til at få mig blik rettet fra disken.

”Jeg kunne godt tænke mig at købe en hvid rose, hvis det er muligt.” Da jeg hørte den meget genkendelige stemme snakke, rettede jeg hurtigt mit blik mod døren, hvor ingen ringere end Harry stod. Hans blik var rettet mod mig, og viste en så stor form for sørgmodighed, at det også ligefrem gjorde mig ked af det.

”Alyssa… Kan jeg lige få lov til at snakke med Harry på tomandshånd?” Min veninde nikkede smilende til mig, men rykkede sig stadig ikke ud af stedet. ”Under fire øjne,” måtte jeg så igen påpege. Efter endnu en hentydning, gik hun endeligt ud bagved i vores lille personalerum, og efter Harry og jeg til os selv.

”Rose du-”

”Nej Harry,” fik jeg hurtigt sagt, efter at afbryde ham. Jeg havde visse ting jeg skulle ud med, og som jeg havde haft på hjertet i godt og vel en uge nu. ”Jeg er ked af, at jeg behandlede dig på den måde som jeg gjorde, sidste gang du var her i butikken. Det var ikke min mening at lyde så ond og hård overfor dig, og slet ikke min mening at konfrontere dig med ting, som jeg ikke har det fjerneste kendskab til.” Utroligt at jeg ligefrem stod og undskyldte overfor en dreng, der gennem tidernes morgen havde voldt mig så mange problemer.
”Det var forkert af mig, at beskylde dig for at udnytte og have sex med en masse piger, for derefter at købe hvide roser til dem. For i princippet aner jeg jo ingenting om det. Det var bare dumme rygter jeg havde hørt folk snakke om, og så naiv som jeg er, valgte jeg at tro på rygterne. Måske det bare var en dårlig grund for mig, til at kunne hade dig endnu mere.”

Harry, der tidligere havde stået lige indenfor dørindgangen, var nu gået tættere hen mod mig.

”Der er intet at undskylde for, Rosie.” Da han igen brugte det forbudte kælenavn til mig, måtte jeg presse mine øjne sammen, for derefter at ryste kort på hovedet. ”Rose, undskyld.” fik han dog hurtigt rettet det til så. ”Men jeg forstår godt hvorfor du reagerede som du gjorde. Du har i mange år haft et had til mig, og måske du bare fik nok sidste gang jeg var her. Måske bægeret kogte over, og du havde brug for at komme ud med en del ting, som du i lang tid har båret rundt med. Og jeg forstår dig.” Det var nu hans tur til at sukke kort.
”Jeg har ikke været helt fair overfor dig. Især ikke i den tid vi gik i skole sammen. Men jeg har prøvet at overlade det til dig.”

Overlade det til mig? Hvad mente han dog med det?

”Jeg vil prøve at gøre det godt igen. Prøve at vise dig, at jeg fortryder det jeg fik dig igennem dengang vi gik i skole sammen, og prøve at vise dig, hvor ked af det jeg egentligt er.”

Forsigtigt tog han sin hånd op mod mit ansigt, og strøg kærligt et hår væk fra mit ansigt, og placerede det bag mit øre. En bevægelse der fik jeg underlig og fjern følelse til at strømme op i min krop, hvilket også fik mig til at vige tilbage.

”Harry…” Egentligt vidste jeg ikke hvad jeg ville sige til ham. Alt jeg vidste var bare, at hele situationen med at han var så tæt på mig, gjorde mig ret utilpas. Jeg var ikke just vant til at stå så tæt på det modsatte køn, og da slet ikke når det var en af mine kunder.
Derfor vendte jeg også hurtigt ham ryggen, og satte kurs mod roserne, hvorefter jeg fik fat i den største og flotteste hvide rose der var at finde.

”Rosen er på husets regning i dag,” fik jeg hurtigt påpeget, da jeg for alt i verden prøvede på, at skifte emne. Dog virkede det ikke nær så godt, som jeg i første omgang havde håbet på.

”Rose, lyt til mig.” Harry gik endnu en gang tættere på mig, inden han meget forsigtigt tog rosen ud af min hånd. ”Bare denne ene gang.” Han nærmest bad mig om at lytte til ham.

”Harry, jeg er ked af, at jeg var uretfærdig overfor dig sidste gang du var her i butikken. Men…”

Hans pegefinger blev lagt på mine læber, som et tegn på at jeg skulle tie stille.

”Jeg er ikke den samme Harry, som dengang vi gik i skole sammen. Jeg har ændret mig.” Hvorfor han fortalte mig, at han havde ændret sig, forvirrede mig. Hvad nytte var det også at dele informationer som disse?

”Det et irrelevant om du har ændret dig eller ej, Harry. Alt jeg siger er bare, at jeg er ked af det der skete, og jeg er ked af de ting jeg slyngede i hovedet på dig. Jeg burde have tjekket mine facts ud før, jeg lod de onde ord hagle ned over dig.”

”Du forstår ikke, Rosie.” Hurtigt skar jeg tænder, da han endnu en gang brugte det ”forbudte” kælenavn. ”Det du sagde til mig den anden dag rører mig ikke. Selvfølgelig gjorde det ondt, at du sådan beskyldte mig for noget, der tydeligvis ikke er rigtigt. Men det der betyder noget er, at jeg har ændret mig. Jeg er ikke sådan en stor idiot, som du går og tror.”
Mens han snakkede, sendte han mig et skævt smil.

”Og det skulle jeg tro på?” Det var ikke for at være flabet, at jeg svarede ham igen. Han blev bare nødt til at indse, at jeg ikke var interesseret i noget der omhandlede ham. Ikke efter det der skete tilbage i vores skoletid sammen.

”Lad mig bevise det overfor dig. Lad mig bevise, at jeg har ændret mig, Rose.”

”Hvordan vil du så gøre det?”

Harry tog en dyb indånding, som skulle han til at bede mig om noget stort og vigtigt.

”Tag på en date med mig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...