Kiss from a Rose ❊ One Direction

Han var mobberen, hun var offeret. Han var forelsket, hun hadede ham.
Så hvad sker der når han 3 år efter er verdenskendt, og hun arbejder i den selv samme blomsterbutik som altid? Han er stadig forelsket i hende, dog gider hun ikke have noget med ham at gøre.

382Likes
629Kommentarer
78007Visninger
AA

8. Chapter 7


Ugerne gik, i takt med, at vejret udenfor blev bedre og bedre. Bladene var nu kommet helt frem på træerne, og blomsterknopperne var sprunget ud.
Alt i alt var naturen og omgivelserne her i Holmes Chapel blevet et smukt syn at befinde sig i.

Vi befandt os i slutningen af april måned, hvilket også var begyndt at blive højsæson for os her i butikken. Det var nu folk gik ud og købte blomster til deres kærester, ægtefæller, venner – ja bare i det hele taget folk de havde kært.

Til trods for det, havde jeg endnu en gang været så ’heldig’ at have fået morgenvagten, og derfor stod jeg allerede nu, her klokken syv en søndag morgen, klar bag disken, og ventede på, at de første kunder ville dukke op.

Præcist klokken 07:02 hørtes den lille dørklokke dingle for første gang, og da jeg kiggede op, måtte jeg kort gispe.

En krølhåret dreng stod foran mig, med sine grønne øjne rettet i min retning.

”Godmorgen,” kom det muntert fra ham, inden han fast målrettet allerede havde sat kurs mod roserne. Som altid.

Jeg valgte ikke at svare på hans godmorgen, men sprang derimod direkte til sagen: ”Så skal du bare have det sædvanlige?” Da jeg stillede ham spørgsmålet rynkede han kort brynene, inden han forvirret kiggede over på mig igen.

”Du ved – en hvid rose? Som du altid plejer at købe?” Uden at tænke over det, kom jeg vidst mere eller mindre til at snerre af ham. Om det var grundet min tidlige vagt, eller om det var fordi Harry allerede gik mig på nerverne, kunne jeg ikke sætte ord på.
Alt jeg vidste var bare, at hvis han ikke selv vidste hvad han normalt købte, måtte der være noget helt galt med ham.

”Når du så pænt spørger, så kunne jeg i dag faktisk godt tænke mig en rød rose.”
Det var noget nyt.

”Harry Styles køber en rød rose. What a surprise,” halvhviskede jeg ironisk til mig selv. ”Har du så endeligt fundet pigen i dit liv, efter jeres one night stand sidste nat?”

Så dum som jeg var, endte jeg selvfølgelig med, ikke just at hviske det for mig selv. For selvfølgelig skulle jeg ende med at sige det så højt, at Harry nemt kunne høre alt jeg lod slippe ud gennem mine læber.

”Hvad snakker du om?” Igen kiggede han forvirret på mig. Altså forstod han slet ingen ting?

I flere uger havde han ikke besøgt butikken, hvilket Alyssa mente var fordi han var på tour med sit band, og da han så endeligt dukkede op igen, bad han om en rød rose, og ligefrem begyndte at diskutere med mig? Troede han jeg var dum eller hvad?

”Ja du ved – du plejer normalt at købe hvide roser til de piger du går i seng med, hvorefter du så efterlader dem en enkelt rose morgenen efter. Det er derfor du altid er hernede så tidligt. Derved kan du nå at købe og placere de hvide, for derefter at være over alle bjerge når de vågner.” Egentligt vidste jeg ikke, hvorfor jeg lod alt dette slippe ud af min mund. Måske det var fordi han irritererede mig noget så grænseløst, og fordi han bare dukker op, så tidligt om morgenen, og pludseligt beder om noget andet end det sædvanlige.
Og det at han også udnytter piger, for derefter kun at efterlade dem én enkelt rose, som et minde om deres nat sammen.

Hvor var det lavt.

”Rose, hvad snakker du om?” Rosen han tidligere havde taget op i sin ene hånd, lod han igen glide ned i beholderen til de andre, hvorefter han stille begyndte at gå tættere på mig.
”Hvilke piger er det du fabler op om, og hvad har det at jeg køber hvide roser hver morgen med denne situationen at gøre?”

Hans stemme og toneleje var så stille og rolig, at det ligefrem overraskede mig, hvor afslappet han lød. Burde han ikke være irriteret over, at jeg sådan stod og råbte af ham, og beskyldte ham for alle mulige ting?

”Lad nu være med at spille dum, Harry. Du ved udmærket godt hvad jeg snakker om.” Jeg fnyste kort. ”Bare lov mig, at du vil ringe til de piger du udnytter. At du vil tage dig tid til, at undskylde overfor dem.”

Da jeg tog et skridt væk fra disken, rev han fat i min arm, og trak mig forsigtigt ind til sig.

”Jeg har ingen anelse om, hvad det er du beskylder mig for at have gjort, Rose. Alt jeg gør, er bare at købe roser. Må man nu ikke længere det?” Vores ansigter var så tætte, at jeg kunne føle hans ånde mod min hud. Hans hviskede stemme fik kuldegysningerne frem på min krop, hvilket hurtigt fik mig til at træde et skridt tilbage.
Dog var hans grønne øjne stadig låst fast med mine, og intet virkede til at kunne bryde vores øjenkontakt.

”Der er ingen piger i mit liv på nuværende tidspunkt, og det har der heller ikke været i mange år.” Han tøvede kort, hvorefter hans blik gik fra at kigge på mig, til at rette sig mod gulvet vi stod på. ”Eller jo. Der er en speciel pige. Men det kan være lige meget. Jeg vil aldrig være god nok til hende alligevel.” De sidste ord kom ud som en sagte hvisken, som konstaterede det for sig selv.

Med de ord vendte han sig rundt, og var ved at gå ud af butikken, da han så pludseligt stoppede op. ”Jeg tror jeg springer roserne over for i dag.”

Derefter var han væk, lige så pludseligt som han var kommet.

Tilbage stod jeg, med åben mund, og var helt målløs. Var Harry lige gået herfra, uden en rose overhovedet. Var det på grund af det jeg havde anklaget ham for?
Det at jeg havde beskyldt ham for at være en player, og for bare at udnytte en del piger?

Ud fra det udtryk han havde haft, fortalte det mig, at han måske alligevel talte sandt, og at alt det jeg tidligere havde hørt fra mine veninder, måske kun var dumme rygter når det kom til stykket.

Måske Harry alligevel fortjente en forklaring og en undskyldning. Startende i morgen, hvor han forhåbentligt igen ville komme hen i butikken. 

*** 

Her er lige et lille billede jeg tog af drengene til koncerten i Parken i tirsdags!


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...