Kiss from a Rose ❊ One Direction

Han var mobberen, hun var offeret. Han var forelsket, hun hadede ham.
Så hvad sker der når han 3 år efter er verdenskendt, og hun arbejder i den selv samme blomsterbutik som altid? Han er stadig forelsket i hende, dog gider hun ikke have noget med ham at gøre.

382Likes
629Kommentarer
77029Visninger
AA

23. Chapter 22


”Jeg forstår det ikke,” hviskede jeg for mig selv. ”Jeg forstår det simpelthen ikke.”

Arrigt smed jeg kluden fra mig, og traskede målrettet ud i butikken. Det første jeg fik øje på, var Alyssa, der som sædvanligt stod placeret bag disken.
Hun var i gang med et betjene en af de få kunder vi gennem den sidste tid havde haft.
Hvor mange besøgende der helt præcist havde været, havde jeg ikke tal på, af den simple grund, at jeg havde brugt det meste af min tid i baglokalet.

Nanny havde ikke været så meget i butikken de seneste par uger. Mest af alt fordi hun var nedtrygt over de sørgmodige nyheder om, at butikken måtte lukke, og selv havde jeg heller ikke just været til megen hjælp.

”Hvad er det du ikke forstår?” Alyssa stod pludseligt placeret ved siden af mig, og lagde en hånd på min skulder. Det gik op for mig, at kunden hun for kort tid siden havde betjent, allerede havde forladt butikken igen, og at der nu kun var os to tilbage.

Som svar rystede jeg på hovedet.

Da jeg intet konkret svar gav min veninde, gentog hun dog blot spørgsmålet og gav derfor ikke op uden kamp. ”Hvad er det du ikke forstår?”

I det jeg skulle til at ryste på hovedet endnu en gang, sendte hun mig et alvorligt blik. ”Jeg forstår ikke hvorfor Harry dukkede op i butikken. Hvorfor han pludseligt sagde alle de ting han gjorde, og hvorfor han ville gøre så meget for at få mig til at forstå.”

Harry var tidligere på ugen dukket op i butikken, og havde som altid spurgt efter mig. Alyssa vidste dog, at jeg under ingen omstændigheder ville snakke med drengen, og at vores tid sammen var ovre. Derfor havde hun forklaret ham, at jeg ikke var på arbejde, og at han derved lige så godt kunne vende snuden den anden vej igen.

Men så stædig som Harry var, gav han ikke op uden kamp. Det havde også resulteret i, at han, mens jeg stod placeret bag døren i baglokalet, havde åbnet op foran Alyssa, om ting der var sket i vores fortid, og om hvordan samtalen mellem Cory og ham var en misforståelse. At alt det jeg havde hørt den dag hos Harrys mor, var en misforståelse, og at Cory var en opblæst nar, der blot var ude på at udnytte mig.

Fordi jeg var såret over det jeg havde hørt Cory sige, havde jeg dog svært ved at tro på ordene fra Harry. Selvom jeg, inderst inde, så ufatteligt gerne ville tro på det han forklarede min veninde, var det svært.

Cory havde prøvet at kontakte mig - en ting som Harry også havde nævnt for Alyssa. Ingen af opkaldene havde jeg dog valgt at besvare. End ikke han behøvede at blive behandlet med respekt. Ikke taget ud fra episoden han havde fået mig rodet ud i.

”Argh,” råbte jeg frustreret, da tankerne var ved at gøre det af med mig. Kunne de få en gangs skyld ikke bare lade mig være i fred, så jeg kunne fokusere på arbejdet, og på den sidste tid i butikken?

”Du hørte hvad han sagde, Rosie.” Jeg skar tænder ved hendes brug af kælenavnet. ”Sorry Rose,” tilføjede hun og sendte mig et opmuntrende smil. ”Men du hørte hvad han sagde. Du hørte hvordan han lagde alle kortene på bordet, og du hørte hvordan han mildest talt, med åbent sind, indrømmede overfor mig, at han var forelsket i dig.”

Ordet forelsket fik mig ikke blot til at skære tænder, men også til at rynke brynene. Selvfølgelig havde jeg hørt Harry sige, at han var forelsket i mig. Dog vidste han ikke, at jeg havde stået og lyttet med til alt han sagde. Han vidste jo slet ikke at jeg var til stede i butikken, da han var der.

Alligevel ændrede det ingen ting.

Vi var fortid, Harry og jeg. Uanset om han så var forelsket i mig eller ej.

Tanken om, at det var slut mellem os, selvom ingen ting virkeligt var sket og selvom vi ikke var et par eller noget i den dur, gjorde mig sørgmodig.

”Jeg hørte godt hvad han sagde,” mumlede jeg med blikket rettet mod guldbrædderne under mig. Selvfølgelig hade jeg hørt hvad han sagde. Hvordan kunne jeg ikke?

”Så nu ligger spørgsmålet jo bare hos dig.” Spørgsmålet? Hvilket spørgsmål. ”Det store spørgsmål er jo egentligt bare om du også er forelsket i ham. Om du føler det samme for Harry, som han åbenbart føler for dig.”

Som et tegn på, at hun skulle stoppe med at snakke, rakte jeg en hånd i vejret. Som altid ignorerede hun mine signaler, og fortsatte med at snakke.

”Taget ud fra det humør han altid formåede at få dig i, og det smil der altid var plantet om dine læber når I var sammen, ville jeg ikke benægte det hvis jeg var dig, dear. Alle og enhver ved, at der var noget specielt mellem jer to. At det ikke kun var Harry der var blevet ramt af Amors pil.” Alyssa elskede måske ikke at se mig være så miserabel som jeg havde været her på det seneste, men hun såmænd heller ikke gjorde underværker for at få mig i bedre humør. Hendes udtalelser og konstateringer var forfærdelig, og alt de gjorde, var bare at gøre mig mere usikker omkring mine følelser, og mere arrig over de ting Harry havde indrømmet overfor hende.

Kunne han ikke bare have lyttet til mig, og for en gangs skyld have ladet mig være i fred?

Det var alt jeg havde bedt om. Men nej - selvfølgelig skulle han gøre det stik modsatte.

”Indrøm nu bare, at du også er forelsket i ham, og ønsker at tilgive ham og tro på hans ord, så I måske vil få en chance for at være sammen,” blev hun ved. Hun lød som var hun med i en romantisk cliche film, hvor den kloge veninde prøvede at overbevise hovedpersonen om at jagte drengen i hendes liv.

”Lyss, jeg ved at jeg har nogle følelser for Ha-”

”My dear, jeg har fantastiske nyheder.” Jeg blev afbrudt i det jeg sagde, ved at jeg kunne høre min Nanny råbe fra baglokalet. Var det ikke meningen hun skulle være derhjemme og ikke her i butikken? ”Vi har fået en sidste ordrer, og jeg har fået strenge anbefalinger på, at du skal styre løbet og arrangere dette event.”

Et event? En sidste ordre? Hvad foregik der her?

”Nanny, hvad snakker du om?” Både Lyss og jeg stod med blikket rettet mod min Nan der forpustet var stoppet op inde i butikken. ”Forklar os hvad du mener med en sidste ordre.”

Et hemmelighedsfuldt smil plantede sig om hendes læber. Et smil der var med til at få lettet den trykkede stemning fra tidligere. ”Der er bryllup i byen, og brudeparret har bedt specielt om din hjælp, og om roser fra vores butik.”

”Hvem skal giftes?” hvinede Alyssa ihærdigt. Hun af alle, elskede bryllupper, og bare tanken om at folk skulle giftes, plejede at få hende helt op at køre.

”Jeg har ikke fået et navn på dem. Alt jeg ved er, at ordren skal være klar så hurtigt som muligt, da brylluppet løber af standen den 1. juni. De har også specielt efterspurgt blomsterne til at have hvide nuancer, og har dertil bedt om at hovedblomsten skal bestå af hvide roser.”

Hvide roser? Til et bryllup?

Godt nok elskede jeg roser, men ligefrem at have hvide roser til sit bryllup, var usædvanligt. Ikke nok med at blomsten i sig selv var dyr at købe, så var det også mere normalt at brudeparret gik for lidt mere traditionelle blomster, såsom liljer.

”Hvis de vil have hvide roser, så skal de få hvide roser,” smilede jeg, og mærkede hvordan bekymringerne om Harry langsomt svandt væk fra mine tanker. Nye tanker med ordren var hvad der nu overtog mit sind.

Inden min Nanny forlod os endnu en gang, hørte jeg hende hurtigt tilføje: ”Bruden spurgte også efter om det var muligt du selv kunne levere blomsterne, sætte dem op og gøre klar? Hun ville gerne møde dig, så hun personligt kunne takke dig.”

”Vil hun mø-”

Jeg blev afbrudt i det jeg sagde, eftersom hun ikke var færdig med at snakke.

”Derudover blev der også spurgt om du kunne medbringe den smukkeste røde rose, sammen med de hvide. Kun én rose. Hvorfor de kun vil have en, sagde hun ikke. Alt hun nævnte var blot, at det var vigtigt det var den smukkeste vi havde.” Med de ord vendte hun om på hælen, og lod Lyss og jeg stå undrende tilbage.

Hvorfor kun én rød rose? Og hvorfor skulle jeg bringe dem til brylluppet?

** 

TO KAPITLER TILBAGE + EN EPILOG.... Tud tud tud....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...