Kiss from a Rose ❊ One Direction

Han var mobberen, hun var offeret. Han var forelsket, hun hadede ham.
Så hvad sker der når han 3 år efter er verdenskendt, og hun arbejder i den selv samme blomsterbutik som altid? Han er stadig forelsket i hende, dog gider hun ikke have noget med ham at gøre.

382Likes
629Kommentarer
77030Visninger
AA

11. Chapter 10


Dagene efter min date med Harry, sad der stadig et stort smil placeret på mine læber. Et smil som ingen kunne få til at falme. Selv ikke sure og mugne kunder, der med utilfredse holdninger, svinede mig til for åbenbart ikke at gøre mit arbejde godt nok.

Min Nanny og Alyssa kunne tydeligvis også mærke på mig, hvordan mit humør var steget, og især min veninde valgte at kommentere på det, da vi igen stod sammen på arbejdet.

”Så hvordan har Prins Charming det?” Drillende puffede hun til mig, for at få min opmærksomhed. Dog lykkedes det ikke just, da jeg ignorerede hendes spørgsmål, og bare gik mens jeg stadig nynnede en munter melodi.

Om jeg var glad fordi jeg havde haft en god date med Harry, eller om det var fordi jeg havde en god følelse af det hele, kunne jeg ikke sætte ord på. Alt jeg vidste var, at han havde overrasket mig noget så positivt på daten. Ikke nok med at han havde været mere gentleman end nogen anden jeg nogensinde havde mødt, så havde han også opført sig så … anderledes.
Som var han en helt anden Harry, end den jeg kendte og huskede fra vores skoletid sammen.

Og hvis jeg skulle være ærlig, så var det med til at gøre mig godt og grundigt forvirret.

Hvorfor kunne han ikke bare lade mig være i fred? Hvorfor kunne han ikke bare være den samme player og idiot, som han havde været tilbage i skoletiden, og hvorfor skulle han hele tiden købe blomster i min bedstemors butik. Han vidste at jeg arbejdede fuldtid, så hvorfor ikke bare finde en anden butik?

Hvis alt dette var tilfældet, at han stadig var sådan, burde jeg ikke have en fornemmelse af det? Burde jeg ikke i det mindste føle, på et eller andet punkt, at den gamle Harry var ’gemt’ derinde et sted?

Alt ville være nemmere, hvis han egentligt bare havde ladet vores veje være adskilte.

Dørklokken endte dog med at afbryde mine tanker, og satte hurtigt en stopper for alle de spekulationer jeg havde, hvad angik daten.

Med et smil på læberne kiggede jeg i retning af døren, men måtte dog vige tilbage, da jeg så hvem der lige var kommet ind i butikken. Det krøllede hår var nemlig ikke til at tage fejl af.

”Ehm…” kom det kort fra Lyss, der stod og rømmede sig oppe ved disken. ”Jeg tror at din Nanny kalder ude fra personalerummet, så jeg smutter lige derud og hører hende om hvad hun mangler.” Mens hun allerede var godt på vej ud af butikken, kunne jeg yderligt høre hende sige, at snart ville være tilbage.

Med Alyssa ude, valgte jeg rigtigt at rette blikket mod Harry, der ikke havde rykket sig en tomme, siden han trådte ind af døren.

”He-ej.” At han tøvede da han snakkede, fik farven til at skyde frem i mine kinder. Var han genert overfor mig? Selv efter vores date den anden dag?

”Hej,” svarede jeg med et stort smil. At snakke til Harry, uden yderligt at have en grund til at skulle være sur på ham, fik mig til at virke mere afslappet, end hvad jeg før havde gjort omkring ham. ”Hvad kan jeg så hjælpe dig med i dag?”

Spørgsmålet kom egentligt lidt som en selvfølge for mig, da jeg normalt altid spurgte kunderne hvad de ønskede. Om Harry i dag kom ind i butikken som kunde, eller som en ny ven, kendte jeg ikke svaret på.

”Jeg kom faktisk bare forbi for at sige hej,” indrømmede han inden hans blik rettede sig mod gulvet i butikken. Hvis ikke jeg tog meget fejl, nåede jeg ganske kort at se farven blusse op i hans kinder, inden han fjernede sit blik fra mig.

”Hej,” sagde jeg så igen i et håbløst forsøg på at virke sjov. Noget der dog alligevel fik ham til at grine højlydt. Måske mit forsøg lykkedes trods omstændighederne vi befandt os i?

”Hej,” gentog han lidt akavet. ”Hvordan har du det?” Det var et spørgsmål han aldrig havde stillet mig før. Ikke i skolen da vi normalt undgik hinanden, ikke på hans tidligere besøg i butikken og end ikke på vores date, havde han stillet mig det spørgsmål. Derfor kom det også lidt bag på mig, dog kunne jeg ikke lade være med at smile for mig selv.

”Meget fint, tak.” Denne gang var det min tur til at tøve, inden jeg fik stillet ham selv samme spørgsmål. ”Hvordan har du det?”

Med små skridt gik han lidt væk fra døren. ”Ganske godt. Drengene og jeg har snart en masse interviews, hvilket betyder at jeg snart bliver nødt til at rejse.” Til tider glemte jeg, at Harry var verdenskendt, og at jeg han udgjorde 1/5 af One Direction. Måske det skyldtes, at jeg aldrig nok rigtigt havde vidst, at han elskede at synge, og at han så pludseligt var i et populært boyband, var nok bare noget af en omvæltning for mig.

”Hvor skal I rejse hen?” Tanken om at han skulle væk fra Holmes Chapel, fik en underlig følelse frem i mig. Kom jeg til at savne ham, eller kom jeg til at savne at se hans glade ansigt i butikken?

”Vi skal bare rejse lidt rundt i England og Irland, og snakke om vores nye single der snart udkommer. Så det er ikke noget specielt. Bare lidt sjov og ballade.” Et sørgmodigt udtryk havde formet sig over hans ansigt da han fortalte om sine fremtidige planer. ”Men det er kun i et par uger, da jeg har noget jeg skal hjem til her i byen.”

I byen? Han havde noget han skulle hjem til her i Holmes Chapel? Var der noget stort på vej? Et stort event, som jeg endnu ikke havde hørt om, eller var det noget personligt?
Selvom jeg hellere end gerne ville spørge ham ind til det, valgte jeg at tie stille, da det egentligt ikke vedkom mig hvad han skulle. I princippet var Harry og jeg jo ikke venner, så hvorfor skulle han fortælle mig hvad han havde af planer? Alt vi havde delt sammen var en aften i hinandens selskab.

”Hvad har du af planer her det næste stykke tid?” Da jeg ikke havde valgt at svare ham, fik han hurtigt stillet næste spørgsmål for at holde snakken kørende.

”Hmm..” Det var et godt spørgsmål. For hvad havde jeg egentligt at planer de næste par uger? Den næste måned? De næste mange måneder? ”Jeg tror bare det står på arbejde, arbejde og lidt mere arbejde,” indrømmede jeg. ”Hvis jeg skal have råd til mine fremtidige studier, bliver jeg nødt til at tjene så mange penge som muligt. Og samtidigt hjælper jeg også min Nanny med at holde butikken kørende, hvilket i sidste ende gør os begge gavn.”

Mens jeg snakkede, nikkede han kort som lyttede han til hvert eneste ord jeg sagde.

”Din Nanny er glad for at have dig her,” konstaterede han med fuld overbevisning. ”Det kan man se, på den måde hun kigger på dig, hver gang I begge er i butikken.”

”Sig mig, Harry – stalker du mig?” Spørgsmålet skulle mest af alt forstås som en plat joke, men om han ville misforstå den, kunne han kun selv afgøre. Alligevel virkede det til, at han gennem de ord han havde fortalt mig, måske godt kunne virke lidt som en stalkertype…

Og hvem havde troet det? At selveste Harry Styles formåede at stalke folk?

”Hvorfor tror du dog det? Jeg beundrer bare dit arbejde, og dit forhold til din bedstemor.” Et kort, og lidt forfjamsket grin forlod hams læber, inden han igen fortsatte: ”Og sidst jeg tjekkede efter, var der en meget stor forskel på at stalke folk og til at beundre dem.”

Vi var efterhånden kommet til at stå så tæt på hinanden, at det heller ikke var noget problem for mig at puffe kærligt til ham, som han sagde ordene der egentligt ikke gav specielt meget mening.

”Hvad end du siger, Mr. Styles.”

At snakke med Harry, og at kunne føre en samtale med ham, som vi gjorde på nuværende tidspunkt, føltes rart. Det ikke hele tiden at skulle hakke ned på ham, og ikke hele tiden skulle leve i frygte om, at han ville sige grimme ord til mig, fik mig også til at være mig selv omkring ham.

Noget der også fik gjort mig sikker i min sag, når det kom til min vurdering af Harry.

For måske han havde været en nar og en stor idiot overfor mig tidligere i mit liv. Dog var den idiot væk, og var blevet skiftet ud med en ung mand, der gjorde alt som stod i sin magt, på at være et bedre menneske. Et menneske der virkede til at have hjertet på det rette sted.
Harry var derfor også en dreng, jeg godt kunne se mig selv blive tæt med på længere sigt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...