Vos-samlingen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2013
  • Opdateret: 7 sep. 2013
  • Status: Færdig
En samling af oneshots om min OC's fortid

Zeth er navngivet, men ikke døbt, Zeth Mikol Vos i Holland, Rotterdam. Han er jomfru og kan skifte form; bivirkningerne af hans slangeform plager ham om han så er menneske eller ej.

- Jeg opdatere sikkert mine tags, når der er nye oneshots.
- Beskrivelsen uddybes undertiden.
- ved spørgsmål om Zeth, skriv da i en kommentar.


Indeholder følgende prompts:
* 2 lies, 1 truth/ to løgne, en sandhed :: idéen er fra en engelsk time i 1.g, baseret på en leg læreren kom på. Oneshottet omhandler en iagttagelse af Zeth.

Sayonara~~<3

0Likes
0Kommentarer
267Visninger
AA

1. Prompt - 2 løgne, 1 sandhed

De sortviolette øjnes spejlblanke overflade virkede mere endeløse end nattehimlen udenfor vinduet. Sammenligningen faldt ham først ind, kort efter den anden, der gik ved navnet Vos, havde haft et glimt i øjnene og havde fortalt ham, at han ville gå med til legen – på én betingelse.

For en knægt, der lige havde mistet sin bror, virkede Vos utroligt upåvirket. Han vidste dog godt, at tilfældet var anderledes; han havde set en del af udtrykket på barnets ansigt ved brorens begravelse.

---

Et udtryk af angstfremkaldende ensomhed og et barns vedvarende frygt for at blive efterladt – eller måske var drengen allerede blevet efterladt i forvejen, og den anden utydelige del af udtrykket var virkelighedens grusomhed, da det gik op for barnet, at han havde haft ret.

Udtrykket var lige ved at knække hans gamle sjæl i to; det havde mindet ham om et ordsprog, en gammel flamme havde mumlet for sig selv i eftergløden. ”Looks like you think your heart disappears when you give it to someone you love. But the truth is, it doesn’t; you end up with two—yours and his, together.”

Udtrykket på drengens ansigt sagde ham, at han levede med et halvt hjerte. Den manglende halvdel var stadig hos drengens bror; liget i kisten.

---

Det var de filosofiske, sjælfulde, ufatteligt poetiske tanker der havde ramt ham da. Senere havde han tænkt, at Vos var ødelagt – knust – trevlet i kanterne og endda umenneskelig. En død levende. Der havde mødt en levende død.

Drengen virkede mere menneskelig nu, end før, men der var stadig noget foruroligende over måden, drengen håndterede virkeligheden – nøgternt, forskræmt, en smule forsigtigt. I forhold til hans alder af syv, var drengen gammelklog, grov og kold.

Deres leg var blevet betydelig mere alvorlig i de sidste sekunder; der var næsten som om man havde brugt sekundlim til at standse tiden, der gik ekstra langsomt, og han tænkte, så det hele knagede. En måtte være sand, men hvilken af de tre var det? Han havde fortalt ham, at han hadede regn – at han havde et stjernebillede i ansigtet – og at han havde trukket stikket på brorens hospitalsapparat for sjov.

Løgnen virkede tydelig; hospitalsapparatet var gået af, fordi broren var død, var det blevet bekræftet.

”Nope, wrong choice.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...