Impossible Love (3) ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Dette er tre'eren af Impossible Love. Jeg råder dig til, at du læser 1- og 2'eren først, da du nemmere vil forstå handlingen, og hovedpersonerne samt bipersonerne. Men det vil også være muligt at starte ved 2'eren eller 3'eren, selvom det vil være mere kompliceret. God læselyst, og smid gerne et like, hvis historien fortjener det, eller blot en kommentar :))

75Likes
91Kommentarer
9261Visninger
AA

19. XXII

Jeg vågnede med et sæt næste dag. Kulden der kom fra det åbne vindue, stak på mine bare arme, og jeg trak dynen endnu tættere om mig. Min krop var træt efter natten, hvor jeg kun havde sovet den halve. Den anden halvdel havde jeg brugt på at prøve at falde i søvn, og prøve at få tankerne om Justin og Selenas barn ud af mit hoved. Hvilket havde været rimelig umuligt, og jeg kunne ikke komme i tanke om, hvornår præcis jeg var faldet i søvn af udmattelse. Jeg vidste det ikke var fair, at efterlade Justin alene i troen om, at jeg ikke var sur på ham. Ikke fair for hvem? Det var ham selv, som havde valgt at gå i seng med Selena. Hvis jeg endelig var sur på ham, ville han ikke kunne bebrejde mig det!

Det gav et sæt i mig. Tankerne som jeg havde prøvet ignorere, fyldte mig et hoved. Jeg var sur på ham, det kunne jeg ikke modsige. Men jeg havde heller ikke indrømmet det overfor ham, eftersom jeg syntes, at jeg ikke kunne være det bekendt. Som om han ikke havde nok at tænke på?

Jeg gemte hovedet i min pude, da der lød en svag banken på døren. Selvom jeg ikke besvarede personens banken, blev døren alligevel lige så stille åbnet.

"Clara?" sagde Pattie tyst. Det var det samme, som at tjekke om jeg var vågen, og selvom jeg heller ikke svarede hende denne gang, fortsatte hun blot. "Justin er nedenunder. Han vil så gerne tale med dig. Siger det er vigtigt"

Jeg opgav min rævesøvn, og blinkede med øjnene, for at lade som om, at jeg langsomt vågnede. "Hvad?" spurgte jeg uskyldigt, og kiggede på Pattie. Hun så træt ud, og jeg overvejede om Justin mon havde fortalt hende om det. Jeg tvivlede.

"Justin vil gerne snakke" sagde hun igen, ubevist om at jeg havde hørt det hele første gange. Jeg sukkede, så hun ikke kunne undgå at høre det. 

"Sig til ham jeg sover. Vil du ikke nok?" spurgte jeg, og så bedende på Pattie. Hun virkede overrasket, og jeg vidste hun ikke var vant til, at jeg ikke havde lyst til at tale med Justin. Hendes blik var gennemborende for et par sekunder, og så lagde hun hovedet på skrå.

"Er der noget galt skat?" sagde hun, og hendes moderlige instinkt kom frem. "Er der problemer mellem jer to?" hun gik hen mod sengen, og satte sig på hug foran mig, så hun kunne læne sig frem, og give mig et moderligt knus. Jeg følte en skyldfølelse brede sig. Hun vidste ingenting, og det var endda hendes barnebarn. Men jeg vidste, at jeg umuligt ville kunne fortælle hende noget om det, og bare for at gøre det hele lidt værre, fandt jeg på en hurtig hvid løgn.

"Det bare fordi, at jeg tror han var været sammen med en anden" fløj det ud af mig. Glem alt hvad jeg sagde. Dette var ikke engang en hvid løgn. Selvom jeg havde det dårligt med ikke at fortælle sandheden til Pattie, var det jo heller ikke min mening at fortælle hende, hvad der var sket. Og jeg holdte jo kun sandheden hemmelig for Justin skyld, så jeg havde ikke rigtig noget vel?

Pattie rynkede på brynene, og det virkede som om, at hun ikke var helt klar over, hvad hun skulle svare til det jeg lige havde sagt. Jeg kiggede væk, da det kun gjorde det værre at kigge hende i øjnene. "Hvor har du fået den ide fra?" spurgte hun forsigtigt, og strøg mig hen over håret. Yup, fuldkommen mor agtig. Jeg kunne ikke skubbe tanken om, at hun egentlig hadet vores forhold fra mig. Tanken om hvordan hun sikkert frydet sig, når der var noget galt mellem os. Jeg sank en klump, og følte mig egoistisk. Sådan tænkte hun nok slet ikke, det var bare mig, som var utaknemlig for hendes omsorg. 

"Det ved jeg ikke" sagde jeg hurtigt, og ville gerne væk fra emnet. "Det er nok bare noget fis, jeg forstiller mig. Sagde du han ventede nedenunder? Så tager jeg lige noget tøj på" jeg kunne ikke komme hurtig nok op af sengen, og smilede hurtig til Pattie, før jeg smuttede ud på badeværelset, og låste døren efter mig.

En træt mig mødte mig spejlbillede, og det var ikke underligt, at Pattie kunne se, at der var noget galt. Jeg havde både hævede røde øjne, og også rander under øjnene. Mit hår så værre ud en normalt, og mit bedste ord for, hvad jeg egentlig lignede, ville nok være en zombie. Tsk, hvor opfindsomt. 

Jeg skyndte mig at skylle mit ansigt med koldt vand, og tørrede det af i et håndklæde. Så trak jeg min morgenkåbe rundt om mig, og samlede mit hår i en hurtig hestehale. Bedre. Meget bedre. Forhåbentlig var Justin stadig så optaget om at tænke på det nye barn, at han ikke bemærkede, at jeg rent faktisk var hårdt ramt... 

 

Justin stod lænet op af den åbne hoveddør, og var ikke engang trådt helt ind i huset. Han så endnu værre ud end mit spejlbillede havde gjort, og jeg mærkede en trang til at gå hen, og tage fat i hans hånd. Omslutte ham. Trøste ham. Han lyste en lille bitte smule op, da han så mig, men farven forsvandt hurtig igen. 

"Du ville.. snakke" sagde jeg, og var af en eller anden grund en smule nervøs. Han nikkede, og lavede et kast mod døren. 

"Ja men ikke her. Vil du med?" spurgte han, men det lød slet ikke som noget spørgsmål, og han forventede nok heller ikke noget nej. Jeg nikkede, men kom så i tanke om min beklædning. Justin ville nok have bemærket det under normale omstændigheder, men omvendt var dette her jo overhovedet ikke normale omstændigheder. Som om Justin læste mine tanker, sendte han mig et vurderende smil.

"Jeg har en t-shirt i bilen, kom" han greb ud efter mig, og tog min hånd. Min gled ned i hans, og jeg fulgte med ham ud i bilen, Da vi begge havde sat os ind, rakte Justin mig den t-shirt han havde nævnt. Jeg følte mig en smule genert, for bare at skulle smide tøjet foran ham, og af en eller anden grund bemærkede han det. "Seriøst Clara? Det burde være det sidste problem lige nu" 

Jeg sukkede, og trak morgenkåben af mig. Selvom han havde virket totalt upåvirket før, kunne jeg alligevel mærke hans blik på mig. Jeg var bare lykkelig for, at jeg i det mindste havde bh på. I en fart trak jeg hans t-shirt over hovedet, og da den var lidt for stor til ham, passede det med, at den lige dækkede min røv. Jeg havde lyst til at sige et eller andet, fordi at hans blik virkede brændende.

"Hvad?" kom jeg til at udbryde, og han hævede øjenbrynet en smule, før at han tog en dyb indånding.

"Er du.. er du okay?" spurgte han han pludselig, og det virkede som om, at han først nu havde bemærket, hans kæreste lignede en zombie. Jeg trak på skuderen, og sendte ham det bedste beroligende smil, jeg kunne frembringe lige nu.

"Jeg er bare bekymret for dig. Men lad os tale om noget andet end mig. Er du okay?" det hele væltede hurtig ud af mig, og det fik Justin til at hæve øjenbrynet endnu højere. 

"Clara.." startede han stille, men jeg skyndte at afbryde ham ved at vifte med armene.

"Justin jeg har det helt fint, okay? Vi behøver virkelig ikke snakke om mig lige nu! Hvad ville du tale om?" spurgte jeg, og håbede, at jeg havde fået ham til at skifte emne. Han sukkede, og det virkede som om, at min plan var lykkedes.

"Hvad skal jeg gøre?" spurgte han, og jeg vidste straks, at han snakkede om barnet. Egentlig følte jeg mig helt tom for et svar. Hvad skulle han dog gøre? Der var ikke så mange muligheder, som man kunne have ønsket. Den ene var selvfølgelig at få barnet, og så have det på skifte tid, så var der muligheden med at Selena fik en abort, men jeg var klar over, at det krævede en hel overtagelse af Selena. Den sidste mulighed jeg slet ikke turde at sige højt, var at de beholdt barnet sammen. Blev en familie. Det ville Justin ikke på vilkår gå med til, men igen, hvis jeg nu overtalte ham?

"Jeg.. jeg ved det virkelig ikke" sagde jeg ærligt. Selvom jeg kendte alle mulighederne, virkede ingen af dem som det rigtige. At dræbe en lille skabning? At skulle tvinge et barn til at leve skiftende mellem to forældre, som ikke brød sig særlig meget om hinanden? Det eneste optimale var, hvad Justin aldrig ville gå med til..

"Sig mig hvad du tænker" sagde han, og jeg havde det som om, at han kunne se direkte igennem mig. Det føltes som om jeg var helt nøgen, og ikke engang kunne skjule mig bare en t shirt eller en BH. 

"Justin vi ved vel begge, hvad der ville være det rigtige at gøre" sagde jeg langsomt, men da jeg så hen på ham, virkede det som om, at han ikke engang havde tænkt tanken. "Altså at du fik barnet med Selena, og at vi.. at vi slog op"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...