Impossible Love (3) ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Dette er tre'eren af Impossible Love. Jeg råder dig til, at du læser 1- og 2'eren først, da du nemmere vil forstå handlingen, og hovedpersonerne samt bipersonerne. Men det vil også være muligt at starte ved 2'eren eller 3'eren, selvom det vil være mere kompliceret. God læselyst, og smid gerne et like, hvis historien fortjener det, eller blot en kommentar :))

76Likes
91Kommentarer
8828Visninger
AA

17. XX

Justin's synsvinkel:

Jeg smækkede hoveddøren bag mig, og lænede mig op af muren udenfor døren. Egentlig dunkede mit hoved stadig efter skænderiet, og jeg havde ikke tænkt mig at gå derind igen, men jeg regnede da med, at Clara kom ud til mig. Så jeg ventede og ventede, og tilsidst gik det op for mig, at det ville hun måske ikke gøre. Typisk, nu svigtede hun mig også!

 

Jeg fumlede med nøglerne ved min hoveddør til mit hus, men en overraskelse mødte mig, da det gik op for mig, at døren allerede var åben. Forvirret trådte jeg ind i huset, og så mig omkring. Havde her været indbrud? Langsomt bevægede jeg mig ind i stuen, og for at være ærlig så ville jeg næsten hellere have haft, at her var indbrud end det her. Selena sad med det ene ben over det andet, og så endnu mere overraskende ud ikke særlig selvsikkert på mig. 

"Selena" sagde jeg, og prøvede at lyde bare en smule begejstre. Men det var virkelig virkelig svært. 

"Du har ikke svaret på dine sms'er" hendes stemme var helt mærkeligt, og jeg blev pludselig bekymret. Hvorfor opførte hun sig ikke som.. ja som en bitch? Måske var hun syg?

"Jeg troede, at du havde fattet, at det var ovre" svarede jeg koldt, og lagde armene over kors. Det var nemmere at gøre det af med Selena, end man lige skulle tro. Selvom hun opførte sig som en klistrende flue. Men alligevel.. hun skulle ud af mit hus, og det skulle være nu!

"Jeg ved det.. jeg ved det.." klynkede hun, og tog hænderne op til sit ansigt. Det gik op for mig, at hun græd. Fedt! Det var lige, hvad jeg havde brug for. Og så kom Clara sikkert hjem om 2 sekunder bare for at gøre det hele meget værre.

"Selena, du bliver virkelig nødt til at gå" sukkede jeg, og følte mig egentlig ret ond. Hun så op på mig med hævet øjne.

"Justin, jeg er gr..a." hulkede hun, og hendes stemme var totalt uforståelig ved de sidste ord. 

"Lad værre med at mumle, jeg fatter ikke, hvad du siger" snerrede jeg af hende. Hvor slemt kunne det værre? 

"Jeg er gravid" 

Ordene ramte mig som et piskeslag, og jeg måbede. Det kunne ikke passe, det måtte ikke passe. Mit hoved begyndte at dunke, da det fes ind for alvor. Gravid? Men hvordan?

"Er du sikker?" spurgte jeg usikkert. Hun nikkede, og så medlidenhedende på mig. 

"Men nu når Clara er rejst, kan vi så ikke bare få babyen sammen, og så kan du måske bare prøve, at kunne lide mig" jeg fattede ikke, hvordan hun kunne få sig selv til at sige sådan noget. Det kunne godt værre, at hun troede Clara stadig var i England, men lige meget om så havde været det, så havde det ikke gjordt den mindste forskel. 

"Er du dum eller hvad?" fløj det ud over mine læber. "Der er ikke den mindste chance for, at vi skal have en familie sammen"

"Men jeg har altid været her for dig, og Clara er her ikke engang" sagde hun dumt.

"Clara er her forhelvede! Hun er tilbage, og vi er sammen igen" udbrød jeg hende, og nu mistede Selena den sidste farve der var tilbage i hendes ansigt. Hun begyndte at græde mere og mere, men det rørte mig ikke rigtig. Selvfølgelig havde jeg været en ligeså stor del af det der var sket, men ærligtalt kunne Selena godt prøve at slappe lidt af. Det var ikke hende, som havde en kæreste, som hun regnede med, at være sammen med resten af livet. Det ville jo aldrig gå, og Clara og jeg kunne jo aldrig rigtig lave vores egen familie. I samme sekund hørte jeg døren gå op, og Clara's stemme fyldte huset.

"Justin er du herinde? Og er du okay?"

Ja, og sammen med Selena. Nej, for Selena og jegs ufødte barn er her også.

______________________________________________________________________________________

UNDSKYLDER for lorte kapitlet som ikke engang er rettet igennem, og UNDSKYLDER fordi det er så lang tid siden, at jeg har fået skrevet..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...