Impossible Love (3) ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Dette er tre'eren af Impossible Love. Jeg råder dig til, at du læser 1- og 2'eren først, da du nemmere vil forstå handlingen, og hovedpersonerne samt bipersonerne. Men det vil også være muligt at starte ved 2'eren eller 3'eren, selvom det vil være mere kompliceret. God læselyst, og smid gerne et like, hvis historien fortjener det, eller blot en kommentar :))

76Likes
91Kommentarer
8826Visninger
AA

12. X

~ ”Change me” Justin Bieber ~

 

Jeg stirrede ind i de brune øjne, og ventede kun på, at kunne tyde nogen form for usikkerhed. Men lige meget hvor meget jeg overbegloede han fandens fantastiske øjne, viste de ingen ting, som fik mig til at tro, at han rent faktisk havde gjort det med hende. For jeg kunne tydeligvis ikke være helt sikker, eftersom det ikke havde stået så direkte i smsen. Jeg rettede min opmærksomhed mod Justin, da han besluttede sig for at åbne munden.

”Hvem har stoppet den ide ind i hovedet på dig?” spurgte han, men jeg havde på fornemmelsen, at han godt vidste, at jeg havde været inde på hans mobil. Men nu var det mig der på en måde var i fedtefadet, og jeg så ingen anden udvej end bare at indrømme sandheden.

”Jeg læste jeres samtale” indrømmede jeg, og mistede øjenkontakten ved at kigge en smule flovt ned.

”På min mobil?” han lød ikke særlig overrasket.

”Ja!” sukkede jeg, og slog opgivende ud med armene.

”Det kan du, da ikke bare?” sagde han, og virkede rent faktisk en smule irriteret. ”Jeg troede, at vi stolede på hinanden!”

”Så fortæl mig forfanden, hvad i har haft gang i!” udbrød jeg frustreret. Han kunne ikke beskylde mig for noget, eftersom det var ham, der havde lavet noget med en anden.

”Så se mig i øjnene eller er du for svag til det?!” sagde han, og fik mig overrasket til at kigge op. Jeg havde jo kun kigget ned, fordi at jeg var blevet lidt flov før? Hvorfor skulle han egentlig være så led? Både en smule fornærmet men også forvirret, trådte jeg et skridt tilbage. Sukket som lød ud af Justins mund, havde jeg allerede set i hans øjne. ”Er du nu også sur?” spurgte han.

Jeg forstod ham virkelig ikke. Det var jo som volapyk! Det ene øjeblik siger han jeg er svag og det andet at jeg er sur. Prøver han at skifte emne, eller er han bare virkelig dum?

”Hvad er der galt med dig?” snerrede jeg uden at tænke over det.

”Mig?” Justin lo højt, og rungende, og fik mig til at bakke endnu et skridt væk fra ham. Men han opdagede det ikke engang, for han grinte bare af mig.

Jeg blev så vred, at det spændte i hele min krop. Og når jeg blev sur, havde jeg denne her ting med, at kaste ting efter folk. Jeg betragtede hans leende øjne, men det var ikke noget sødt ved dem lige nu. Så mærkede jeg den kolde sølvring på min finger. Langsomt trak jeg den af, så den rutsjejede ned i min hånd.

”Hey Justin” sagde jeg vredt. Han så på mig. ”Grib!” så fyrrede jeg den hårde ring lige ind i hans perfekte fjæs, og da jeg havde en god boldhånd, ramte den ret godt. Så gik jeg mod udgangen, og sørgede for at bruge al min vrede, da jeg hamrede døren i.

 

Justin’s synsvinkel:

 

Typisk mig.

Hvorfor skulle jeg altid ødelægge alt? Hvorfor kunne jeg ikke bare gøre mig fortjent som Clara’s kæreste?

Nåå, ja! Fordi at jeg havde kneppet en anden pige, og i virkeligheden var det mig, som var for svag til at sige det til Clara. I min panik da hun havde opdaget, at der havde været noget med Selena og mig, havde jeg gjort mig så uønsket, at jeg ligefrem havde fået en ring knaldet i mit ansigt. Og der var langsomt begyndt at brede sig et blåt mærke over mit ansigt, men det ville Clara kun glæde sig over.

Ringen lå stadig i min hånd, og glimtende grinede den mig ind i fjæset. Jeg lagde den fra mig på køkkenbordet, da den gjorde mig utilpas.

Nu opførte jeg mig som en såret og ærgerlig dreng, selvom jeg for blot to minutter siden havde været et ondt røvhul. Come’ on, hvad ville du selv have gjort? Hvis valget stod mellem at få en ring i hovedet, eller fortælle din kærlighed at du havde elsket med end andet. Hvis man kunne kalde det, det – altså elsket. Jeg var nedtrykt, men der var ikke rigtig noget, jeg kunne gøre lige nu. Til min store overraskelse kimede dørklokken utålmodigt, og jeg skyndte mig op for at lukke op. Clara’s velkendte blå øjne mødte mine.

”Jeg glemte min mobil” sagde hun bare.

”Hvis jeg kunne koden, havde jeg ogs’ kigget i den” hørte jeg mig selv snerre. I det sekund havde jeg lyst til at slå mig selv lige i hovedet.

Hun så overrasket ud, da hun nok ikke havde regnet med, at jeg stadig var på banen efter det med ringen. Men så forvandlede de blå øjne sig til is.

”Hold din kæft, Justin!” sagde hun, og skubbede til mig, for at kunne komme ind, og hente sin mobil. Jeg gik efter hende ud i køkkenet, selvom jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle sige til hende. Hun fik øje på ringen, der lå tilfældigt på bordet. Så snurrede hun rundt mod mig, og jeg frygtede ordene nu.

”Er det, det den ring i virkeligheden betyder for dig? Betyder den slet ingenting, har du aldrig tænkt, at den var en del af vores forhold?” plaprede hun, og så næsten såret ud. Jeg sank en klump. Jeg havde hørt piger var opsatte med ringe, men helt seriøst?

”Den ring kan være fuldkommen ligegyldig, når vi ikke engang er gode venner!” forsvarede jeg mig, men svaret gjorde hende ikke ligefrem gladere.

”Vi ses, Justin!” vrissede hun, og gik mod udgangen.

”Clara!” udbrød jeg, selvom jeg ikke, havde nogen anelse om, hvad jeg skulle sige. Hun vendte sig om mod mig, og så afventende på mig.

Så var det nu, Justin. Sig det til hende, det med Selena. Nu eller aldrig.

”Vi ses” fik jeg sagt, og skuffelsen bredte sig i hendes ansigt, før hun endnu engang forsvandt ud af døren.

______________________________________________________________________________________

Endnu et dææjligt kapitelt! :))

Smid endelig en kommentar og et like <3

//Kys 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...