Impossible Love (3) ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Dette er tre'eren af Impossible Love. Jeg råder dig til, at du læser 1- og 2'eren først, da du nemmere vil forstå handlingen, og hovedpersonerne samt bipersonerne. Men det vil også være muligt at starte ved 2'eren eller 3'eren, selvom det vil være mere kompliceret. God læselyst, og smid gerne et like, hvis historien fortjener det, eller blot en kommentar :))

76Likes
91Kommentarer
8968Visninger
AA

9. VIII

Clara's synsvinkel:

Det første skete da jeg fik et opkald fra Pattie.

"Har du hørt det?" hendes stemme var grådkvalt, og jeg vidste med det samme, at noget var fuldkomment galt.

"Hørt hvad?" spurgte jeg, og prøvede at bevare roen.

"Han.. han har begået.. selvmord" det sidste ord var svært at høre for hendes hulken, men jeg da jeg tydet det, brast min verden ned over mig. Jeg kunne ikke græde, med det samme for først kom chokket.

"E..er du sikker?" stammede jeg chokeret, og mærkede hvordan mit hjerte langsomt knustes.

"Ja.. Clara vil du ikke nok komme hjem" det var svært at forstå hele sætningen, da hun græd så voldsomt. "Jeg bliver nødt til at have nogen ved mig"

Jeg ventede lidt med at svare, for at prøve at kunne forholde mig til noget, men det lykkedes aldrig. "Jeg kommer" sagde jeg, og lagde røret på. Så kom tårerne. De rendte ned af mine kinder, og jeg fik lyst til at kaste op. Jeg ved ikke hvor lang tid der gik, måske flere timer, hvor jeg bare græd. Men jeg var nødt til at tage hjem til Pattie, så jeg skyndte mig med lufthavnen, samtidig med at tårerne flød ned af mine kinder.

 

Da jeg ankom til Atlanta, og trådte ud af lufthavnen, ramte den salte duft mine næsebord. Det her var mit hjem, det vidste jeg, og lugten fyldte mig med savn. Jeg ville have at det hele var som før, men mit ego havde ødelagt det hele. Havde ødelagt Justin. 

Jeg bankede kun en enkel gang på døren, før den blev åbnet. Nærmest faldt jeg ind i Patties arme, halvt hulkende og halvt tudbrølende. 

"Shh" hviskede hun, og det fik mig til at kiggede op på hende. Hendes øjne var blanke, men jeg så noget i dem, som jeg ikke havde set før, da jeg selvfølgelig ikke kunne se hende i telefonen. Hun virkede ikke oprigtig, og noget fik mig til at overveje situationen. Var der her ægte? Ville Justin virkelig være sådan en idiot? Var han virkelig så hjernedød?

Tankerne var hårde på det her tidspunkt, men jeg kunne ikke stoppe det. De fløj bare rundt inde i hovedet på mig. Selvom jeg så noget i Patties øjne, nævnte jeg ingenting. Hvis jeg tog fejl, ville det opstille mig som totalt led.

"Hvordan er det sket?" spurgte jeg, og var stadig grædefærdig. Jeg havde fortrudt alt. Det hele. Alt hvad jeg havde sagt til ham, som burde have været nogen andre sidste ord. 

Pattie begyndte at forklare, hvordan hun havde fundet Justins værelse fyldt med piller og et smadret glas. Hvordan hun havde tilkaldt politiet, og de havde meldt ham død.

Men noget hang ikke sammen. Hvor var Justin?

"Og hvor er liget" fik jeg endelig sagt, men det sidste ord var som en klump, der ikke ville op af halsen. Pattie svarede ikke, men mistede pludselig øjenkontakten. De gik op for mig, hun undgik at svare mig, og min mistanke blev større. "Jeg går en tur" sagde jeg, og brugte undskyldningen om, at jeg havde brug for at tænke. Men hvad hun ikke vidste var, at jeg rent faktisk havde tænkt mig at lede efter ham. Min sorg var der stadig, men den var mindre, ved tanken om at der måske var noget, som nogen havde overset. Jeg gik med raske skridt mod Justin og jegs hemmelige sted, men brugte ikke turen på at tænke. Mere bare at slappe af, og endelig at være hjemme. Ja endelig. For det var rent faktisk overraskende skønt.

Endelig kunne jeg se den genkendelige klippe, og snart skimte den farvede lyskæde. Jeg satte i løb den sidste strækning, indtil jeg kunne se.. indtil jeg kunne se Justin! 

 

______________________________________________________________________________________

Endelig endnu et kapitel! Og endelig mødes den igen!

I må undskylde jeg er så dårlig til at få skrevet, men jeg lover jer, at det bliver forbedret. Jeg arbejde i hvert fald på sagen (:

I må meget gerne like, hvis i syntes at der skal komme nogen flere kapitler snart <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...