Impossible Love (3) ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Dette er tre'eren af Impossible Love. Jeg råder dig til, at du læser 1- og 2'eren først, da du nemmere vil forstå handlingen, og hovedpersonerne samt bipersonerne. Men det vil også være muligt at starte ved 2'eren eller 3'eren, selvom det vil være mere kompliceret. God læselyst, og smid gerne et like, hvis historien fortjener det, eller blot en kommentar :))

76Likes
91Kommentarer
8792Visninger
AA

5. IV

Jeg nærmest løb ud af elevatoren, eller i mit hoved gjorde jeg, for jeg kom ikke længere end halvejs. Leo havde grebet fat i mit håndled, og den manøvre mindede mig så meget om Justin. Justin greb altid fat i mig, når jeg blev sur på ham, og ville væk. Men i dette tilfælde følte jeg det ubehageligt, og det kunne jeg desværre ikke påstå, jeg gjorde, når det var Justin der holdte der. Derfor var jeg tæt på at sparke Leo, men kom til fornuft og brugte min mund i stedet.

”Slip mig!” vrissede jeg.

Men han slap mig ikke. Han kiggede mig bare lige i øjnene, med hans meget smukke grønne øjne. Jeg ville ikke engang indrømme over for mig selv, at det gjorde mig blød i knæene.

”Ring til ham” sagde han alvorligt.

”Hvad snakker du om?” spurgte jeg irriteret, selvom jeg udmærket vidste, hvad han snakkede om.

”Jeg ved du ikke får det gjort, hvis du ikke gør det nu” sagde han seriøst. Og noget i hans stemme fortalte mig, at han havde ret. Men det ville jeg nødig indrømme.

”Hvad ved du om mig?” snerrede jeg.

”Hey, slap af, du. Det er for dit eget bedste” sagde han, og løsnede sit greb lidt.

Jeg så længe på ham, og overvejede det lidt. Så sukkede jeg, og tog min mobil frem. Det var ikke svært at huske Justins nummer, og før jeg havde set af det, ringede jeg op. Jeg holdte vejret imens den ringede op. Og da jeg havde brug for luft, gik det også op for mig, at han ikke havde tænkt sig at tage den. Jeg så på Leo, som om at det var hans skyld.

”Han tager den jo ikke engang” snerrede jeg, og smed mobilen tilbage i tasken med en enkel bevægelse.

Hvad lavede han mon? Hvad havde han så travlt med, siden han ikke havde tid til mig?

Jeg var denne gang på vej ud af elevatoren med et rimelig godt tempo. Jeg ville ud, og det skulle være nu. Der havde ikke været noget godt ved mødet med Leo – overhovedet. Drengen havde bare gjort det meget værre, end det var i forvejen.

”Clara!” råbte han efter mig, da jeg var kommet et godt stykke hen ad gangen. Til mit uheld lå mit værelse ret langt væk. Jeg vendte mig om, og så på Leo, som stod lige udenfor elevatoren. Jeg svarede ham ikke, men ventede bare på, at han ville sige noget mere. ”Det var hyggeligt at møde dig” Jeg vendte mig rundt, og gik med hurtigere skridt mod mit værelse.

 

Justin’s synsvinkel:

Jeg lå alene i sofaen, og stirrede op i luftet. Uheldigvis var jeg nøgen, hvilket mindede mig om.. om alt for meget, jeg ikke ville mindes om. Selena var ude i køkkenet, og i mellemtiden fik jeg fundet mit tøj i en fart. Det eneste jeg ville nu, var væk. Jeg skyndte mig hen mod døren, men så langt nåede jeg desværre ikke

 ”Går du Justin?” Selenas sukkersøde stemme nåede mit øre. Jeg vendte mig om mod hende med et falsk smil.

”Der er noget, jeg skal nå” løj jeg, og jeg er sikker på, at hun vidste jeg løj. Hun trådte et skridt tættere på mig, og lod en finger glide fra min hals til min navle.

”Jamen så tak for i aften” spandt hun.

Jeg krympede mig. ”Selv tak” svarede jeg ironisk, og tog hurtig fat i dørhåndtaget.

”Lad os gentage succesen” sagde hun, da jeg var halvvejs ude af hendes grund. Jeg svarede ikke. Succesen.. Jeg fnøs for mig selv. Som om! Det var blevet aften, fordi jeg havde brugt hele efter middagen sammen med Selana. Eller indeni hende.. Og da jeg fandt min mobil frem, lyste klokken op som halv syv. Jeg kunne også se, at jeg havde fået et ubesvaret opkald. Og da jeg så hvem det var, der havde prøvet at ringe, forsvandt alt luften i mine lunger.

Hvad havde jeg haft gang i? Hvordan kunne jeg være det bekendt? Jeg havde ligget med Selena, mens Clara endelig havde haft brug for mig. Men jeg ringede ikke tilbage, jeg tændte bare min bil, og drønede hjemad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...