Impossible Love (3) ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Dette er tre'eren af Impossible Love. Jeg råder dig til, at du læser 1- og 2'eren først, da du nemmere vil forstå handlingen, og hovedpersonerne samt bipersonerne. Men det vil også være muligt at starte ved 2'eren eller 3'eren, selvom det vil være mere kompliceret. God læselyst, og smid gerne et like, hvis historien fortjener det, eller blot en kommentar :))

76Likes
91Kommentarer
8791Visninger
AA

3. II

"Undskyld mig?" 

"Ja?" damen ved skranken kiggede nedladende på mig. Jeg var trods alt også bare en fugtig og udmattet 18 årig. Der var ikke så meget spændende ved det, og blikket hun sendte mig, var ikke til at tage fejl af. Hun anede ikke, hvorfor jeg var her. Og hvorfor var jeg her? På et meget fint hotel midt i London? Arh, det er vel ligemeget. Ikke så meget en anden grund end, at jeg er en hjerteknuser. Ja, hjerteknuser. Jeg knuste Justin. Sagde jeg Bieber? Jeg knuste Justin Biebers hjerte, og også lidt mit eget. Det revnede i hvert fald langsomt. Det var ikke til at tage fejl af. Jeg var så træt, og udmattet, at jeg simpelthen ikke orkede noget.

"Ved du ikke hvem jeg er?" sukkede jeg vrisent. Der var ikke tid til at prøve, at være sød. Hun hævede øjenbrynet, og klemte læberne sammen.

"Ved du ikke hvad hotel det her er?"

"Jo! I modsætning til dig er jeg ikke helt dum, og står og taler ledt til Justin Biebers kæreste!" vrissede jeg. Hun spærrede straks øjnene op, og fik travlt med at finde sine papirer frem.

"Mrs. Bieber!" sagde hun, og kiggede undskyldende på mig. "Jeg vidste ikke De kom så tideligt"

"Nå men det gjorde jeg, kan jeg få min nøgle?" spurgte jeg, og lagde armene over kors. Hun nikkede, og skyndte sig at finde en nøgle frem. Nr. 26. Det skar i mit hjerte. Det var den samme dato, jeg for første gang havde mødt Justin. Jeg kiggede knust på hende. "Kan jeg ikke få et andet rum?"

Hun kiggede uforstående på mig. "Hvad Mrs.?"

"Et andet rum tak.."

Hun fik travlt med at finde en ny nøgle, og skyndte sig at give mig den. Jeg smilte et lille smil til hende, og gik mod elevatoren. Og hvad var det egentlig for noget med at sige, at jeg er Justins kæreste? Jeg løj for mig selv, og for damen ved skranken. Det var ikke noget, jeg er. Det er noget, jeg var. Jeg trykkede på etage 11, og dørene lukkede langsomt i. Da de næsten var lukket i, fløj en fod ind i mellem, og døren åbnede sig automatisk igen. På trods af min udmattelse kigge jeg nysgerrigt på fyren i døråbningen. Han havde brunt hår, som var mørkere end Justins. Hans øjne var matte grønne, og han havde et fantastisk smil. Det vidste jeg, fordi han lige nu stod, og smilede til mig. Og jeg smilede selvfølgelig tilbage som en idiot. Han var lækker.

"Hey" sagde han, og trådte ind. Jeg havde ingen anelse om hvorfor, at mine øreflipper bevægede sig hen nær en slags lyserød farve. 

"Hej" kvækkede jeg. Jeg var ikke interesseret i fyren, men jeg er sikker på, at lækre fyre bare har sådan en virkning på en. I hvert fald kunne jeg ikke rigtig opføre mig normalt sammen med en pæn dreng bortset fra Justin. Justin havde været lækker, pæn og sød, og jeg kunne være helt mig selv med ham. Og jeg havde forladt ham...

"Du ser træt ud" fortalte han mig, og jeg kom et kort sekund tilbage til virkeligheden. Jeg nikkede anerkendende. 

"Det er der noget om" sukkede jeg. Han kiggede nysgerrigt på mig.

"Har jeg set dig før?"

"Sikkert" mumlede jeg fraværende. Selvom han var lækker, begyndte min interesse langsomt at fordampe. Han var ikke lige så lækker som Justin.

"Hvor om man må spørge?" blev han ved med et venligt smil.

"Jeg er Justin Biebers kær.. eks kæreste" jeg rettede sørgmodigt de sidste to ord. Sandheden skulle jo frem. Drengen formede et O med sine pæne læber.

"Seriøst? Hvorfor slog han op med dig?" spurgte han som om, at det var mærkeligt nogen ville gøre det. Jeg rynkede panden.

"Jeg slog op med ham.." sagde jeg bare. Han så imponeret på mig.

"Hvorfor det?"

"Kan vi ikke tale om noget andet end mine kærligheds problemer?" spurgte jeg lettere irriteret, og lagde armene over kors. Stoppede denne her elevator ikke snart? I  samme øjeblik gav det et ordentlig ryk i hele elevatoren, og den stoppede. Bare ikke foran nogen åbning. Vi sad fast. Jeg begyndte straks at trykke vildt på klokken, som var til nødstilfælder. Pludselig forstod jeg Justins skræk for de her tingester!

”Hjælp!” skreg jeg skrækslagen. ”Hjælp, hjælp, hjælp!”

Jeg bankede på døren, imens panikken begyndte at dræbe sig. Hvad hvis jeg skulle være fanget i denne her elevatorer med den mærkelige dreng, som navn jeg ikke engang kendte. Og hvorfor interesseret han sig overhovedet så meget for mig? Var mit kærlighedsliv ikke ligegyldigt?

”Slap nu af!” når vi taler om solen.. fnys solen.. Drengen hvis navn jeg ikke kendte så nærmest irriteret på mig. ”Vi skal nok blive redet!”

Jeg var tæt på at råbe ham i hovedet, men det lykkedes mig at holde min stemme nogenlunde normal. ”Kan du ikke bare holde kæft?”

Han fnøs ”Jeg må selv om, hvad jeg siger. Det er et frit land”

”Årh hvor er du latter-”

”Hvad hedder du egentlig?” han afbrød uden videre.

”Clara” svarede jeg ligegyldigt. Af nysgerrighed spurgte jeg derefter ham ”Hvad hedder du?”

Han lagde hovedet på skrå ”Leo”

Jeg brød ud i latter. ”Helt seriøst?”

Han så fornærmet på mig ”Det er ikke pænt at grine af andre..”

Jeg skulle til at svare ham, da min mobil begyndte at ringe. Først troede jeg at det måske var hjælp eller noget, men jeg tog fejl.

Justin <3

Lyste op på min skærm, og et billede af en smilende Justin dukkede op. Leo kiggede interesseret, mens jeg trykkede på optaget.

”Skal du ikke tage den?” spurgte han.

Jeg rystede på hovedet. ”Ikke lige nu”

Han nikkede, og pludselig gav det er ryk i elevatoren, og vi begyndte at køre igen..

______________________________________________________________________________________

Hvem mon den mystiske Leo er? Og hvornår vil Clara mon tale med Justin?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...