A pretty girl with an ugly secret

Man tror man kender alle. Forstår dem, deres liv og problemer. Mange ser aldrig længere end det ydre. Hannah er skolen populære pige. Hun kommer fra en velhavende familie, hvor mangel på penge aldrig har været problemet. Folk i skolen kender Hannah som den smukke, smilende pige, der altid er glad og aldrig mangler noget. Men hvor mange ser egentlig under overfladen? Ikke mange..

5Likes
4Kommentarer
188Visninger
AA

2. Tøvende

Døren knirkede, og gik op. Det var som om tiden gik i stå, da han gik ind gennem døren. Sekunder føles som timer, og pludselig stod jeg ansigt til ansigt med manden, der har bragt så meget had ind i mit liv. Så meget smerte. ’Hvad fanden?’ udbrød han, og jeg blev overrasket over angsten i hans stemme. ’Hannah? Hvad laver du?’ jeg kunne ikke svare. Hvorfor tøvede jeg? Han trådte pludselig et skridt frem og af ren panik spændte jeg min pegefinger om aftrækkeren, og René udbrød et skrig og faldt sammen på gulvet. Jeg så ham i øjnene, og så alle mine problemer forsvinde, da livet stille og rolig svandt ud og hans øjne lukkede i.

Men i løbet af få sekunder opstod nye problemer. Hvad skulle jeg egentlig sige til mor? Hun ville sikkert aldrig tro på, at han har mishandlet mig, hun ville lade tanken om den perfekte familie spille ind, og forvrænge sandheden. Jeg løb op på værelset smed mig ind gennem døren, tog mine ting, slukkede lyset og løb nedenunder. Jeg kæmpede mig forbi René der lå lige foran døren, og løb ud. Lige da jeg åbnede døren stødte jeg ind i en. Jeg kiggede op, og så til min største forskrækkelse min mor. Hvad laver hun hjemme allerede? Hvad skulle jeg sige?

’Hannah? Hvor er du på vej hen?’ Jeg havde aldrig nogensinde troet at det ville være så svært at snakke, men min hals var tør af skræk og jeg havde det som om at luften ikke kunne komme igennem min hals. ’Hannah skat, hvad er der sket? Du ligner en der har set et spøgelse’ jeg prøvede at få en lyd frem, men hun afbrød mig. ’Lad os gå indenfor’ ’Nej!’ råbte jeg. Min mor spærret forskrækket øjnene op, og lignede et stort spørgsmålstegn. ’Kom nu Hannah, hvad er der galt? Er der sket noget?’ jeg var helt blank for svar, og pludselig lukkede hun døren op og udbrød et skrig der kunne vække hele nabolaget, og jeg vidste at jeg måtte gøre noget.

Jeg vendte mig om og kiggede ind af døren og fandt min mor stå og stirre på Renés lig. Hun græd ikke, ikke en gang en lige tåre. Hun stod bare og stirrede, som om ingenting var sket. ’Mor?’ prøvede jeg. Ingen reaktion. Jeg gik hen til hende, og prøvede at få kontakt til hende. ’mor!’ råbte jeg, og hun reageret med et mærkeligt ja. Et ja der nærmest lød lettet. Jeg var for alvor en blank side i bogen. ’Har du?’ spurgte hun, og nikkede ned mod liget. Jeg nikkede forsigtigt, og uden jeg nåede at opfatte noget omfavnede hun mig. ’Det er vores hemmelighed det her, Hannah’ sagde hun pludselig. Hun blev helt alvorlig, og fandt sin mobil frem. Hun ringede et nummer op og forlod rummet.

Tilbage stod jeg som et spørgsmålstegn og ventede. Minutterne føltes pludselig så lange. Pludselig stod hun med sin kuffert og tasker og kiggede afventende på mig. ’Hannah’ sagde hun og lagde hånden blidt på min kind. ’Nu tager vi væk herfra, væk fra den her by. Vi skifter alt, forlader alt og starter op igen. Vi to kan klare os alene, han kan aldrig mere skade dig.’ Jeg forstod ingenting. Der lød et bilhorn og min mor styrtede hen mod døren og ud til en taxa der holdte ved indkørslen.

’Hannah, smid tingene ind i bilen og sæt der ind.’ ’Okay.’ Svarede jeg overrasket og gjorde som hun sagde. Jeg smed tingene ind, og min mor kom løbende ud af huset og ind i bilen, og beordrede manden bag rettet til at køre så hurtigst som mulig, så langt væk han kunne. Bilen startede og min mor tog min hånd, og klemte den. Da hun fjernede den havde jeg noget i hånden. Jeg åbnede min knyttede hånd og fandt en tændstik, få sekunder efter kunne man kun lige i bakspejlet skimte flammer, der byggede sig op om det hus vi lige har forladt.

Jeg vidste ikke om jeg skulle føle mig lettet over, at vi starter forfra uden ham og problemerne. Eller jeg skulle være skræmt over mig selv og min mors reaktion, være bange for at blive opdaget og risikere fængsel. En ting var sikkert. Endnu en gang skulle jeg leve mit liv på en løgn..

 

 

-----

Ja... jeg ved ikke hvad i syntes. Det var min første historie og jeg er helt åben for konstruktiv kritik. jeg ved ikke om den slutter her, eller jeg muligvis skriver videre på den. Håber i kunne lide den.... :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...