A pretty girl with an ugly secret

Man tror man kender alle. Forstår dem, deres liv og problemer. Mange ser aldrig længere end det ydre. Hannah er skolen populære pige. Hun kommer fra en velhavende familie, hvor mangel på penge aldrig har været problemet. Folk i skolen kender Hannah som den smukke, smilende pige, der altid er glad og aldrig mangler noget. Men hvor mange ser egentlig under overfladen? Ikke mange..

5Likes
4Kommentarer
189Visninger
AA

1. Bag den glade facade

Man tror man kender alle. Forstår dem, deres liv og problemer. Mange ser aldrig længere end det ydre. Hannah er skolen populære pige. Hun kommer fra en velhavende familie, hvor mangel på penge aldrig har været problemet. Folk i skolen kender Hannah som den smukke, smilende pige, der altid er glad og aldrig mangler noget. Men hvor mange ser egentlig under overfladen? Ikke mange..

 

Kære Dagbog..
Samme linje som altid. Allerede starten keder mig. Dagen i dag bliver lige som alle andre. Forfærdelig. Siger farvel til mor, og prøver at undgå far. Går ud af døren, møder de andre. Smiler, som om alting er okay. Ankommer på skolen. Smiler, smiler og smiler lidt mere. Hænger ud med vennerne og vender derefter hjem, til et helvede.
jeg var næsten faldet lidt hen, da jeg mærkede en stor hånd rive mig i håret, så hårdt at jeg fløj op og fløj gennem mit værelse, og landede i hjørnet. Smerten i hovedbunden var slem. Men det slemmeste var at kigge op, og finde ud af at det var min såkaldte far der nu stod bøjet ind over mig. Jeg kiggede ham dybt i øjnene og kunne mærke at tårerne pressede på. ’Hvad sidder du der og tuder for? Rejs dig dog op’ skreg han, med en mørk stemme fyldt med had og ironi. Jeg prøvede at komme på benene, da jeg mærkede et skub i maven og røg lammeslået tilbage i hjørnet. Noget var anderledes. Han plejede at være på arbejde nu? Han ejer et stort firma længere inde i byen. Min far, eller René, vil jeg hellere omtale ham, har været voldelig mod mig siden jeg var lille. Jeg får skylden for alt. For omverdenen virker vi som den perfekte familie, men tro mig, det et rent helvede. Han rev mig op i armen og skubbede mig hårdt op mod væggen. Jeg prøvede at skrige på mor, men fik intet svar. ’Din mor er her ikke.’ Svarede han hånende. Han holdte stramt om min strube, og lige da det hele begyndte at sortne gav han slip. Jeg hostede og gispede efter vejret, og fik derefter en lussing mere, og en til da jeg begyndte at græde. Efter lang tid med slag og masse af hånende ord, efterlod han mig midt på gulvet på mit værelse. Jeg hørte ham gå ned i køkkenet og ud af døren, men først da jeg hørte bilens motor starte, rejse jeg mig. Jeg gik hen mod vinduet og kiggede ud, og så bilen forsvinde. Jeg var forvirret. Jeg gik hen til spejlet og kiggede på mit ansigt. Normalt var det bare noget lidt makeup kunne klare, men i dag var mærkerne større og min nederste læbe var flækket og hævet. Det var besluttet. Jeg kunne i hvert fald ikke tage i skole i dag. Jeg hoppede i noget afslappet tøj, og bevægede mig nedenunder i køkkenet. Der var stille, og tomt. På køkkenbordet lå der en seddel. ’godmorgen prinsesse. Jeg er ked af jeg ikke nåede at vække dig, men jeg tager af sted på forretningsweekend og er først hjemme om nogle dage. Hyg dig med far. Mor.’ Hyg dig med far.. Den sætning fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Så var der dømt bank morgen og aften nu. Tårerne pressede på, men denne gang var det ikke smerten der gjorde det. Det var alt det had der var inden i mig, det boblede løs inden i mig. Jeg var rasende, nu skulle det slutte. Jeg løb ovenpå og åbnede Renés øverste skuffe. Under nogle papirere lå der en sølvbelagt boks. Jeg tog den op og åbnede den, fjernede et stykke stof og fandt den. En lille sort pistol. Jeg mærkede hvordan adrenalinen pumpede da jeg så den. Jeg tog den op. Den var ladt. På et sekund var jeg blevet iskold. Ingen følelser, ud over had og raseri, var tilgængelig for mig. Jeg tog pistolen og slettede mine spor. Gik derefter ind på mit værelse og fandt en stor sort kuffert frem. Jeg lagde pistolen på sengen og åbnede kufferten. Jeg gik hen til mit klædeskab og rev alt ud. Pakkede det ned i kufferten. Hentede diverse andre ting og smed i. Det eneste jeg nu manglede, var penge. Jeg havde en lille opsparing gemt i mit smykkeskrin. Jeg tog dem og lagde alt ned i kufferten og lynede lynlåsen. Nu var jeg klar. Det eneste der nu manglede var, at han nu kom hjem.
Ventetiden var alt for lang. Det eneste jeg tænkte på var, hvor jeg skulle ramme ham. Brystet og lade ham lide som han har ladet mig lide. Eller direkte i hovedet og se ham og mine problemer forsvinde. Tankerne fløj rundt i mit hoved, da jeg hørte en bildør smække ude i vores indkørsel. Jeg stivnede. Jeg vidste at, nu var det nu. Jeg løb ned af trappen og stillede mig nogle meter fra døren. Herfra skulle jeg sagtens kunne ramme ham. Jeg tog pistolen op, og døren åbnede langsomt..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...