Sceneskræk...

Dette er mit digt, som handler om sceneskræk. Jeg skrev om sceneskræk, fordi det var noget, som jeg kunne identificerer mig med. Det kan mange af jer sikkert også. I kender frygten, lammelsen, varmen og panikken, og jeg føler med jer, men jeg kender den også. En ustyrlig lyst til bare at flygte. Til at løbe sin vej, og aldrig komme tilbage. Frygten for at sige noget forkert, eller situationen, hvor man bare intet kan sige. Jeg kender det hele... men gid jeg ikke gjorde...

7Likes
9Kommentarer
297Visninger
AA

1. .... og så græder du

Når jeg ser det, så græder jeg

Når jeg gør det, så græder jeg

Når jeg tænker det, så græder jeg

Når jeg husker det, så græder jeg

Jeg græder bare...

 

Du ryster, Du skriger, Du græder

Du ønsker det egentlig ikke

Men du ved også godt

At du ikke bestemmer

I hvert fald ikke lige der

 

Alle har prøvet det

Du ryster svagt

Stammer og hakker

Rødmen kommer frem

Det eneste du tænker nu er; hjem..

 

Du øjner en mulighed

Men du er som lammet

Du springer...

Men falder i med begge ben

... og så græder du

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...