Growl, the Wolf inside {EXO}

Suncheon er domineret af to kobler, kaldet K og M, og de består af nogle specielle ulve. For disse ulve er faktisk mennesker der kan tage ulveform. De to kobler er ikke ligefrem på god fod, for deres territorier grænser op til hinanden og det resulterer tit i slåskampe. Men efter M-koblets alfa har slået K-koblets alfahun ihjel, vil stridighederne ingen ende tage. K-koblets alfahan Suho tørster efter hævn og resten af koblet vil elske en undskyldning for at angribe deres uønskede naboer. Men en af ulvene er ikke interesseret i denne fejde, og det er K-koblets yngste medlem og eneste hun, Heejin. Hun flygter altid når flokken snakker om hævn, men det kan være farligt at være i skoven alene. Især når en fra M-koblet også strejfer omkring. Men til Heejins held er det Lay, som heller ikke er begejstret for koblernes stridigheder og disse to bliver venner, og mere til. Kan deres kærlighed redde forholdet mellem de to kobler? Eller vil det bare hælde benzin på bålet og ende i et blodbad?

18Likes
2Kommentarer
2077Visninger
AA

13. To år senere

Jeg kan slet ikke fatte der allerede er gået to år. Der er sket så meget på så kort tid. Efter koblerne blev slået sammen til et, var der stadig lidt anspændthed mellem medlemmerne, da de jo har været vant til at betragte hinanden som fjenden. Men langsomt og gradvist begyndte de at åbne op og acceptere hinanden. Vi boede stadig i hver vores hus, da der ikke var plads til os alle i nogen af dem, men pludselig en dag begyndte koblerne at overnatte ved hinanden. Jeg flyttede ind i Lays værelse samme dag som koblerne blev slået sammen, og mit værelse begyndte at fungere som gæsteværelse. Chanyeol, Baekhyun og Chen begyndte at komme rigtig godt ud af det med hinanden og de fjoller rigtig meget når de er sammen. De er koblets højlydte og tumlende ulve. Til min glæde fandt Sehun også en han kommer godt ud af det med. Cirka to uger efter koblerne blev slået sammen, begyndte han at følge efter Luhan som en skygge. Heldigvis havde Luhan ikke noget imod det og til sidst tog han Sehun til sig og behandler ham rigtig godt. Det er sjældent man ser dem adskilt. Desuden har Kris og Suho også tilgivet hinanden. Det tog tid, men nu kan de faktisk grine sammen. Koblet fungerer generelt rigtig godt og vi er stærke, fordi koblet er så stort og også fordi det har et perfekt mage par.

Ved den første fuldmåne efter kampen mellem de to kobler, gennemgik Lay og jeg ritualet for at blive officielle mager. Alt ændrede sig efter vi officielt blev mager. Jeg kunne mærke min styrke tage til og jeg følte mig ikke længere som en hvalp. Mit sind ændrede sig også. Før vi blev mager, kunne jeg svagt mærke Lays tilstedeværelse i mit sind og kunne fornemme hvor han befandt sig. Efter ritualet, blev hans tilstedeværelse i mit sind forøget. Som om han altid er hos mig. Jeg ved altid hvor han er, for jeg kan mærke det. Vores sind er forbundet og derfor kan vi også mærke hvad den anden føler. Det er derfor vi er så stærke i kamp. Vi ved når den anden har brug for hjælp og hvor den anden befinder sig. Vores tankeforbindelse er også stærkere end den vi har med resten af koblet.

En anden tydelig ændring, som allerede blev sat i gang i det øjeblik vi mødtes, er vores øjenfarve. Siden vi mødtes har vores øjenfarve langsomt ændret sig for at blive ens, så andre kan se vi er mager. Dagen efter vi var blevet officielle mager, var vores øjenfarve præcis den samme gyldne ravfarvede. Men selvom vores øjenfarve er ens og jeg i princippet kan se Lays øjne når jeg kigger mig selv i spejlet, så bliver jeg aldrig træt af at kigge ind i hans øjne. Hver gang er det som at kigge på flydende guld.

På grund af at Lay og jeg er mager, og især fordi vi er perfekte mager, var det meningen at vi skulle være koblets alfapar. Men både Lay og jeg følte at vi ikke kan lede et kobbel og at vi ikke passer ind i en leder rolle. Så dagen efter mage ritualet, hvor Lay skulle kæmpe mod Suho om alfa positionen, overgav Lay sig til Suho. Ved at overgive sig ville Suho forblive alfa og have autoriteten til at bestemme over de andre og de vil ikke være i stand til at modstå hans ordrer. Men fordi det er meningen Lay og jeg skal være alfaer, og vi er de stærkeste i koblet, virker Suhos ordrer stadig ikke på os. Men det har endnu heller ikke voldt nogle problemer. Og i stedet for at blive alfaparret, har Lay og jeg påtaget os rollen som betaparret. Det betyder at vi er Suhos højre og venstre hånd. Når Suho skal mødes med andre kobler, er det os der er hans bodyguards. Og fordi de andre ulve kan se at Lay og jeg er perfekte mager, ved de hvor stærke vi er, og derfor sætter de sig ikke op imod os, selvom vores alfa ikke har en mage.

På grund af den styrke vi fik efter koblets antal blev fordoblet og der kom et mage par, kunne vi mærke at det slet ikke var nok for os at blive i Suncheon. Så for et år siden udfordrede vi koblet der bestemte i Seoul, og vi vandt. Siden har EXO været det øverste kobbel i Seoul og dermed dem der bestemmer over andre kobler rundt omkring i Korea. Alle ulvekobler kender vores kobbel og respekterer os. Vores størrelse i sig selv er skræmmende, men vi har også nogle af de stærkeste ulve. Chanyeol og Suho er virkelig stærke og gode i kamp, og efter koblerne blev til et, fandt jeg ud af at Tao, Xiumin og Kris er lige så stærke. Jeg har altid vidst at Kris er stærk, men jeg har aldrig vidst hvor stærk. På den anden side har jeg også fundet ud af at han har en virkelig mærkelig personlighed, så den autoritet han udstrålende og den frygt han plejede at indgyde, er døet lidt ud. Men fordi andre kobler ikke ved noget om det, frygter de ham stadig. Men selvom jeg ikke længere frygter ham, så glemmer jeg dog aldrig synet af ham og Suho der slås. Det er et øjeblik jeg helst vil glemme. Suho var også virkelig skræmmende med det blik han havde i øjnene. Han var ikke sig selv, og på grund af det, endte han med at kradse mig over øjet. Både Lay og jeg frygtede at jeg ville miste synet på det venstre øje, men heldigvis kom det ikke noget til. Såret har dog efterladt et ar ned over øjet, ligesom det Scar fra Løvernes Konge har. Virkelig kliche, men også lidt cool. Det er et minde om en frygtelig hændelse, der fik en lykkelig slutning. Antallet af medlemmerne i min familie blev fordoblet og jeg fik seks brødre mere som jeg elsker meget højt.

Mine tanker bliver afbrudt da nogen kalder mit navn. Jeg kigger op og ser Luhan og Sehun komme ind i stuen. De har været uden for, sikkert for at patruljere området. Jeg smiler til dem og hilser.

”Hvor er Lay?” spørger Luhan da han sætter sig ved siden af mig i sofaen. ”Han er ved at gøre sig klar til at tage med Suho ind for at møde de andre kobler,” svarer jeg og i det samme lyder der et bump fra Lays og mit værelse. Luhan fniser og jeg kan ikke selv lade være med at smile. Min mage er lidt klodset, glemsom og forvirret, men jeg elsker ham alligevel. Efter vi blev mager, er jeg den der holder styr på alle hans ting. Jeg ved hvor alle hans ting er, så jeg kan hjælpe ham når han ikke kan finde det.

”Skal du ikke med?” spørger Luhan og jeg trækker på skuldrene. ”Jeg er ikke rigtig i stand til det, men jeg ender nok med at tage af sted alligevel,” siger jeg og Luhan nikker forstående. Alle i koblet ved at Lay og jeg ikke kan være væk fra hinanden. At være væk fra Lay er som at mangle en del af mig selv og jeg bliver svagere. Kun sammen er vi stærke.

”Bare du ikke overanstrenger dig selv, du skulle jo nødigt komme til skade,” siger Sehun og jeg smiler beroligende til ham. ”Hvis du er så bekymret kan du tage med og beskytte mig,” siger jeg og Sehuns øjne lyser op. ”Virkelig? Må jeg komme med?” spørger han og jeg nikker. Sehun var knust efter han fandt ud af min perfekte mage er Lay. Han elskede mig højt og var ked af at han ikke kunne blive min mage. Men med tiden gav han slip på de følelser og kastede sin kærlighed på Luhan i stedet. Ikke på den romantiske ”jeg vil være din mage” måde, men han ser Luhan som en rigtig storebror og han vil lære af Luhan. Så efter Sehun havde lagt sine følelser for mig bag sig, påtog han sig rollen som min ekstra beskytter. Førhen måtte Sehun ikke komme med nogen steder, og jeg ved han hader det, så næsten hver gang Lay og jeg skal med Suho ud for at snakke med andre kobler, tager jeg Sehun med som back-up. Selvom jeg måske ikke har brug for ham, kan jeg lide at se glæden i hans øjne når han føler han er nyttig. Men lige for tiden har jeg faktisk brug for den ekstra beskyttelse, for jeg er ikke selv i stand til at kæmpe.

Luhan er ved at sige noget til Sehun da mit navn pludselig bliver kaldet.

”Heejin-ah!” råber Lay inde fra vores værelse. ”Din pung ligger i den øverste skuffe i skrivebordet!” råber jeg tilbage. ”Tak!” råber han og jeg ser opgivende på Luhan. ”Jeg fatter ikke hvordan du kan holde det ud. Vi andre blev sindssyge af altid at skulle holde styr på hans ting og hjælpe ham med at finde dem når de blev væk,” siger Luhan og jeg klukker. ”Så er i vel glade for at jeg har påtaget mig den opgave,” siger jeg og Luhan nikker hektisk. ”Heejin-ah!” lyder det inde fra værelset igen. ”Din mobil ligger i lommen på de bukser der ligger på kontorstolen!” råber jeg og han råber tak. Lidt efter kommer Lay ind i stuen og stiller sig ved siden af sofaen. Han ser bedende på mig og siger med spag stemme: ”Heejin..”

Jeg smiler skævt og siger at jeg nok skal tage med. Lay smiler stort og jeg retter mig op i sofaen. Lige da jeg skal til at rejse mig op, træder Chanyeol ind i stuen.

”Perfekt timing oppa, kan du ikke lige hjælpe mig op?” spørger jeg og han skynder sig hen til mig. Han tager fat om min overarm og hjælper mig på benene. Det er en kamp bare at rejse mig fra sofaen og jeg er helt forpustet.

”Glæder du dig ikke til at komme af med den?” spørger Chanyeol og peger. Jeg ser ned på min store mave og jeg smiler skævt. Jeg er lige nu højgravid med hvad jeg selv er overbevist om er tvillinger. Koblet glæder sig til nye hvalpe og jeg er også selv spændt. Jeg havde ikke forestillet mig selv som forælder, men både Lay og jeg glæder os. Dog er jeg lidt træt af den store mave og min vilde trang til at spise kaniner.

”Jeg må indrømme at jeg savner min slanke linje,” siger jeg og Chanyeol griner, ”jeg savner også evnen til at løbe uden at jeg hiver efter vejret efter få meter.”

”Forståeligt,” siger Chanyeol og holder min hånd så han kan støtte mig ud til bilen, ”men hold ud lidt endnu, det kan ikke vare længe.”

Lige da han har sagt det, mærker jeg et spark i maven. Jeg lægger min hånd på maven og smiler skævt.

”Det ser ud til at en af dem er enig med dig,” siger jeg og Chanyeol ser bekymret på mig. ”Er du sikker på det er en god idé at du tager af sted?” spørger han. ”Bare rolig. Lay og Sehun er der begge hvis der skulle ske noget,” siger jeg og ved at Sehun står lige bag mig. Han er altid lige bag mig, og klar til at gribe mig hvis jeg falder.

”Jeg vil altså have det bedst hvis jeg også tog med,” siger Chanyeol og jeg giver hans hånd et klem. Jeg ser ind på Suho, der sidder ved rattet i bilen. ”Oppa, er det okay hvis Chanyeol også kommer med?” spørger jeg og Suho nikker. ”Han skal være velkommen.”

Chanyeol ser lettet ud og hjælper mig ind i bilen. Jeg kommer til at sidde mellem Lay og Sehun, med Chanyeol foran os. Lay holder min ene hånd og Sehun den anden. Jeg ser først på Sehun og smiler til ham. Han gengælder smilet og giver min hånd et klem. Så vender jeg hovedet og ser på Lay. Han fletter sine fingre ind i mine og kysser mig blidt på panden. Jeg har aldrig følt mig mere elsket og mere beskyttet som siden koblerne blev slået sammen. Jeg er rigtig glad for at jeg mødte Lay, for hvis vi ikke havde mødtes, havde vi aldrig starten det der ville ende i en forening af de to kobler. Jeg er så lykkelig over at være i denne familie der i stedet for at bestå af syv ulve, kom til at bestå af tretten. Jeg mærker endnu et spark i maven og smiler. Snart femten. Alt er perfekt og jeg vil ikke ændre noget. Verden måtte godt gå i stå lige her uden at det ville gøre mig noget. Hvis bare jeg og mit kobbel kan være sammen altid, så kan jeg ikke bede om mere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...