Growl, the Wolf inside {EXO}

Suncheon er domineret af to kobler, kaldet K og M, og de består af nogle specielle ulve. For disse ulve er faktisk mennesker der kan tage ulveform. De to kobler er ikke ligefrem på god fod, for deres territorier grænser op til hinanden og det resulterer tit i slåskampe. Men efter M-koblets alfa har slået K-koblets alfahun ihjel, vil stridighederne ingen ende tage. K-koblets alfahan Suho tørster efter hævn og resten af koblet vil elske en undskyldning for at angribe deres uønskede naboer. Men en af ulvene er ikke interesseret i denne fejde, og det er K-koblets yngste medlem og eneste hun, Heejin. Hun flygter altid når flokken snakker om hævn, men det kan være farligt at være i skoven alene. Især når en fra M-koblet også strejfer omkring. Men til Heejins held er det Lay, som heller ikke er begejstret for koblernes stridigheder og disse to bliver venner, og mere til. Kan deres kærlighed redde forholdet mellem de to kobler? Eller vil det bare hælde benzin på bålet og ende i et blodbad?

18Likes
2Kommentarer
2120Visninger
AA

3. Kapitel 2: Problemer

Vi sætter alle i løb i den samme retning og jeg nyder følelsen af skovbunden under mine poter. Jeg elsker at løbe for der er intet andet tidspunkt jeg føler mig mere fri. Men lige nu handler det ikke om en hyggelig løbetur gennem skoven, det handler om at vi skal ud og sørge for M-koblet bliver på deres eget territorium. Forrest løber Suho, som bliver hurtigt efterfulgt af koblets beta Baekhyun. I midten løber jeg og jeg har nogen på hver side af mig, Kai på den ene og Chanyeol på den anden. Bag mig løber Sehun og allerbagerst løber flokkens omega Kyungsoo.

Chanyeol, der løber på min højre side, fungerer normalt som min hovedbodyguard. Jeg kan ikke gå nogen steder alene, så han er oftest den der følger mig. Derfor er Chanyeol den jeg er tættest med, efter Sehun. Chanyeol er, på trods af sin alder, meget drillesyg og vil gerne lege. Derfor er det aldrig kedeligt at være sammen med ham. Men selvom han normalt er på den måde, ved jeg at hvis der er brug for at han er alvorlig, så bliver han det. Jeg er ikke i tvivl om at hvis det kom så vidt, så vil han beskytte mig for enhver pris. Også selvom det kunne koste ham livet. Sådan er det for os alle, vi beskytter hinanden lige meget hvad der skal til. Læg dig ud med en af os, og du lægger dig ud med os alle. Vi står bag hinanden og ingen bliver ladt i stikken. Derfor føler jeg mig også tryg mens jeg løber sammen med mit kobbel, for selvom vi er på vej til noget der kan udvikle sig til en farlig situation, frygter jeg ikke for mit, eller nogen af mine kobbelmedlemmers liv.

Vi fortsætter til udkanten af vores territorium inden vi stopper. Suho vender hovedet og ser på mig.

Heejin undersøg om der har været nogen langs grænsen i den retning,” han vipper hovedet i retningen til højre for mig, ”Chanyeol og Kai tager med dig. Så undersøger resten af os i den anden retning.

Jeg nikker en gang og begynder at gå op langs grænsen af vores territorium, med snuden nede i skovbunden. Blandt koblets medlemmer er jeg den med de bedste sanser, ligesom Kai er den der kan løbe hurtigst og Chanyeol er den stærkeste. Det er heller ikke tilfældigt at Suho sender netop de to med mig. Chanyeol er stærk nok til at holde mulige fjender på afstand, mens Kai kan løbe efter hjælp. Vi kan nemlig ikke hyle til hinanden så tæt på grænsen da det kan være farligt. M-koblet vil højst sandsynligt komme herop og tro at vi er ude på ballade. Medmindre det selvfølgelig er dem der angriber os, så kan det jo være lige meget.

Men jeg vil ikke bekymre mig om det nu, så i stedet koncentrerer jeg mig om at sortere i de lugte jeg opfanger og jagten efter en bestemt lugt som jeg allerede kender meget godt. Jeg har indprentet mig lugten af M-koblets alfahan Kris. Engang hvor jeg opfangede hans fært, sørgede jeg for at lugte til den så grundigt at jeg på ingen måde vil kunne glemme den. Kris’ fært, for mig signalerer fare og det er længe siden jeg sidst har opfanget den. Bare at lugte til en tre dage gammel fært af ham kan få blodet i mine årer til at fryse til, så jeg tør slet ikke tænke på min reaktion hvis jeg nogensinde kommer til at stå ansigt til ansigt med ham.

Men denne gang får jeg ikke muligheden for at opfange en ny fært af ham. Efter at have trasket frem og tilbage langs grænsen to gange har jeg stadig ikke opfanget noget.

Ingenting?” spørger Chanyeol og jeg ryster en gang på hovedet. ”Den nyeste er svag, nok fire dage gammel, og det er ikke Kris,” svarer jeg og løfter hovedet for at snuse en sidste gang. ”Lad os tage tilbage og fortælle Suho det,” siger Kai og vi begynder at løbe tilbage til hvor vi forlod de andre medlemmer. Kort tid efter er vi samlet igen og det viser sig at de andre heller ikke fandt noget.

 ”Det lader til at Kris ikke var så tæt på som vi frygtede,” siger Suho og vi løsner alle lidt op efter at have været rastløse og anspændte, ”vi kan slappe af og bruge lidt tid herude inden det begynder at regne.

Det skal han ikke sige to gange for Sehun, Chanyeol og jeg er allerede sat i løb. Vi løber så hurtigt vi kan, men der går ikke lang tid før Kai overhaler os. Han laver et slag med halen som for at prale med sin overlegenhed og sætter så farten yderligere op. Men jeg er ikke interesseret i at løbe om kap med Kai, så i stedet krummer jeg mig lidt sammen og springer på Chanyeol. Vi vælter omkuld, men kommer dog hurtigt på benene igen. Chanyeol snapper af mig og viser tænder. Han har højere rang end mig og synes ikke det er okay at jeg sprang på ham, så han sætter mig på plads. Han knurrer langmælt, advarende og jeg stikker halen mellem benene og bøjer ørene bagover. Jeg slikker hans snude for at sige undskyld og han holder op med at knurre. Han puffer til min kind med snuden for at sige, det er okay og jeg rejser mig op. Sehun kommer hen på siden af mig og napper mig i nakkeskindet. Jeg bjæffer legesygt og han giver slip. Han bjæffer også og jeg springer på ham. Vi ruller rundt et par gange inden Sehun kommer øverst og holder mig nede. Jeg bjæffer igen og han besvarer det. Han slikker mig en gang på snuden og flytter sig, så jeg kan rejse mig op. Jeg ryster pelsen og snuser så til luften. Jeg kan lugte en kanin lidt herfra og ser på Sehun. Han kan også lugte den og vi tænker det samme. Hvem fanger den først? Vi sætter i løb i retning af kanin og da den opdager os bliver den rædselsslagen og stikker af. Sehun og jeg jagter den, men det ender med at vi bare prøver at sætte den anden ud af spillet i stedet for at koncentrere os om kaninen, så i sidste ende er der ingen af os der fanger den. Pludselig skærer et hyl igennem skoven og vi genkender det som Suhos. Han kalder os til sig og uden så meget som at tænke over det, løber vi straks i den retning. Vi kan ikke kæmpe imod en ordre fra alfaen, så når han kalder, kommer vi uden tøven.

Da vi alle er samlet lunter vi sammen tilbage til udkanten af skoven og da alle har fået tøj på går vi inden for, for at få noget aftensmad.

 

Der går nogle dage uden at der egentlig sker noget. Der har været meget stille siden den dag Kris hylede i skoven tæt på grænsen. For stille. Vi kan alle mærke nervøsiteten lure lige under overfladen, selvom vi gør alt for at skubbe den til side. Det er lørdag og i weekenderne plejer vi altid at løbe en lang tur, vi løber faktisk tit til andre byer, hvis vi kan komme til det. Men i dag er der meget kedeligt og stille i hytten. Suho har sagt at vi må holde lav profil indtil han ved hvad der foregår, så han er ikke så glad for at vi render rundt ude i skoven. Men jeg er stadig ung og har problemer med at sidde stille. Sehun har det på samme måde, men Suho har fra starten givet ham ordre på at blive i hytten. Men han har ikke givet mig en direkte ordre på at blive, så jeg kan faktisk gå hvis jeg vil. Jeg ser hen på de andre der sidder samlet om køkkenbordet ude i stuen. De er meget optaget i en samtale, så de opdager nok ikke hvis jeg forsvinder i en halv times tid. Jeg rejser mig fra sofaen og lister ubemærket ud af bagdøren og sætter kursen direkte mod skoven.

  Jeg lunter lidt rundt mellem træerne og snuser lidt til luften. Der et egern i nærheden, som dog straks søger i sikkerhed da den opdager min tilstedeværelse og det samme gælder for en kanin. Selv en ræv flygter da den opfanger min fært. I denne skov er jeg øverst i fødekæden, så alle de andre dyr flygter fra mig. Det eneste der kan true mig, er hvis her var bjørne. Og så selvfølgelig ulvene fra M-koblet. Jeg har endnu aldrig stået ansigt til ansigt med nogen af dem og det skal jeg da heller ikke nyde noget af at prøve, hvis jeg kan blive fri. Jeg har dog aldrig kunnet forstå hvorfor vi bliver ved med at bekrige hinanden. Jeg ved at Suho er rasende fordi Kris slog hans mage ihjel og at han tørster efter hævn, men hvorfor slog Kris hende overhovedet ihjel i første omgang? Han har selv en mage og må da vide hvor smertefuldt det måtte være at miste hende. Jeg kan forstå at vi kan komme op at slås hvis det ene kobbel prøvede at tage det andets territorium, men vi har faktisk altid respekteret hinandens område. Det eneste tidspunkt grænsen bliver krydset er når de slås, ellers bliver vi på vores halvdel og de på deres. Men i mine øjne ville den bedste mulighed være hvis vi bare slog koblerne sammen til et og deltes om hele området, så vi har dobbelt så meget territorium. Men det vil Suho ikke høre tale om, så jeg har aldrig bragt det på banen som et forslag. Kris ville sikkert også afslå, da han ikke er typen der går på kompromis. I hvert fald efter hvad jeg har hørt, for jeg har som sagt aldrig selv mødt ham, og det har jeg heller ikke lyst til.

Jeg bliver pludselig revet ud af mine tanker da noget ved mine omgivelser virker forkert. Mine sanser sender en alarm igennem hele min krop og jeg ser mig omkring. Mit hjerte springer et slag over da det går op for mig hvorfor mine omgivelser virker forkerte. Jeg har aldrig været her før hvilket kun kan betyde én ting. Jeg har forvildet mig ind på M-koblets territorium. Jeg skal til at vende mig for at skynde mig tilbage, men lyden af en kvist der knækker får mig til at stivne. Der er noget, eller nogen lige i nærheden, men jeg kan ikke opfange nogen lugte der virker faretruende. Pludselig skifter vinden retning og en fært bliver båret hen til mig. Færten kommer fra min højre flanke og da jeg genkender den, sætter mit hjerte i dobbelttempo. Jeg vender hovedet og ser i retningen hvor færten kommer fra. Der lyder noget pustlen og kort tid efter træder en lysebrun ulv frem fra krattet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...