Growl, the Wolf inside {EXO}

Suncheon er domineret af to kobler, kaldet K og M, og de består af nogle specielle ulve. For disse ulve er faktisk mennesker der kan tage ulveform. De to kobler er ikke ligefrem på god fod, for deres territorier grænser op til hinanden og det resulterer tit i slåskampe. Men efter M-koblets alfa har slået K-koblets alfahun ihjel, vil stridighederne ingen ende tage. K-koblets alfahan Suho tørster efter hævn og resten af koblet vil elske en undskyldning for at angribe deres uønskede naboer. Men en af ulvene er ikke interesseret i denne fejde, og det er K-koblets yngste medlem og eneste hun, Heejin. Hun flygter altid når flokken snakker om hævn, men det kan være farligt at være i skoven alene. Især når en fra M-koblet også strejfer omkring. Men til Heejins held er det Lay, som heller ikke er begejstret for koblernes stridigheder og disse to bliver venner, og mere til. Kan deres kærlighed redde forholdet mellem de to kobler? Eller vil det bare hælde benzin på bålet og ende i et blodbad?

18Likes
2Kommentarer
2186Visninger
AA

12. Kapitel 11: I'm ready to get hurt

Heejin P.O.V.

 

Da jeg kommer hjem er det allerede blevet sent. Jeg kunne ikke få mig selv til at gå fra Lay og han havde det på samme måde med mig. Vi blev ved med at udsætte det indtil vi ikke længere kunne. Det krævede alt min viljestyrke at vende ryggen til ham og løbe hjem.

Jeg føler mig tom indeni da jeg træder ind ad døren. Jeg går ind i stuen og undres over det der møder mig. Hele koblet sidder samlet i stuen og de har alle det samme dystre ansigtsudtryk. De vender alle hovedet og ser på mig idet jeg træder ind. Det dystre forsvinder fra deres ansigter og de rejser sig op. De kommer hen til mig og Chanyeol er den første til at lægge armene om mig.

”Jeg er så glad for at du er okay,” siger han med grødet stemme og jeg ved at han har grædt. ”Hvad mener du?” spørger jeg forvirret da han giver slip på mig så den næste kan holde om mig. ”Sehun har fortalt os det hele og vi har været så bekymrede. Vi troede vi havde mistet dig,” siger Baekhyun der nu er den der holder mig. ”Mistet mig? Jeg ved altså ikke hvad i snakker om,” siger jeg og forstår slet ikke hvad der foregår. ”Sehun kom hjem for cirka en time siden og sagde han havde set dig med en fra M-koblet,” lyder Suhos stemme og jeg ser hen på ham. Han er den eneste der ikke rejste sig og løb hen til mig idet jeg trådte ind ad døren. Men nu rejser han sig op og ser indgående på mig. Jeg får en knude i maven. Hvis Sehun har set mig med en fra M-koblet, kan det kun være Lay. Og hvis han har set Lay og mig sammen, så ved han også hvad der foregår mellem os. Og hvis han ved hvad der foregår mellem os.. Jeg tør ikke tænke den tanke til ende. Men hvad har han helt præcist fortalt koblet?

Jeg møder nervøst Suhos blik og frygter det værste.

”Han fortalte os at han så dig sammen med M-koblets Lay,” begynder Suho og knuden i min mave strammer til, ”han sagde at Lay var kommet til vores skole og havde kidnappet dig.”

Min vejrtrækning går i stå og jeg ser uforstående på Suho. ”Kidnappede mig?” siger jeg og Suho nikker. ”Sehun sagde at da han fandt ud af at du var væk fulgte han jeres spor, og så jer på grænsen mellem territorierne. Han løb hen for at redde dig, men det var allerede for sent. Lay havde taget dig med ind på M-koblets territorium. Sehun kunne ikke gøre noget, i hvert fald ikke alene. Så han sendte en besked til Kris om at vi er klar til at gå i krig som hævn for at de tog dig,” siger Suho og jeg spærrer øjnene lidt op, ”lige nu venter vi bare på at Kris ser beskeden og giver sit svar.”

”Men.. nej!” udbryder jeg og Suho ser overrasket på mig, ”det var slet ikke det der skete. Jeg blev ikke kidnappet! Hvis jeg blev, ville jeg ikke stå her nu!”

”Jeg må indrømme at jeg er imponeret over at du slap fri, men det ændrer ikke på det faktum at vi vil kæmpe mod M-koblet. Det her skal afgøres. En gang for alle.”

Det nytter ikke noget. I det øjeblik Suho hørte at der var stor sandsynlighed for at jeg var død, slog det klik for ham. Efter hans mages død, har han beskyttet mig med næb og kløer. Ved tanken om min død, mistede han det der holdt hans forstand intakt. Selvom jeg nu står her og han ved jeg er i live, har instinktet allerede taget over. Han er ikke længere Suho. Hans blik har ikke det blide og varme udtryk det plejer, og jeg ved at uanset hvad jeg siger, så er Suho væk. Men jeg vil ikke give op! Jeg kan ikke lade koblerne slagte hinanden! Jeg må overbevise ham om at blive her.

Jeg skal til at sige noget, men stivner da en anden lyd kommer mig i forkøbet. Der lyder et hyl fra skoven og vi er alle klar over hvem det er. Kris står ved grænsen, og hans hyl er en accept til invitationen om kamp. Den accept Suho har ventet på. Jeg prøver at stoppe ham, men han ignorerer mig. Blikket i hans øjne er hårdt og koldt. Et blik jeg kun ser når Suho vil dræbe. Resten af koblet følger ham ud af døren selvom jeg gør alt for at stoppe dem. Jeg griber fat i Chanyeols arm og ser desperat på ham.

”Oppa hør nu på mig, i misforstår!” siger jeg, men han hører ikke efter. ”Han kidnappede dig Heejin og ville udnytte dig, eller endnu værre, dræbe dig. De er vores fjender og de ønsker os alle døde, så enkelt er det,” siger han og river sin arm ud af mit greb hvorefter han følger efter de andre. Jeg hører hvordan de forvandler sig en efter en og løber ind i skoven. Jeg ved at der ikke længere er nogen vej tilbage. De vil kæmpe, og jeg vil gøre alt for at stoppe dem.

Jeg løber udenfor og tager mig ikke engang tid til at tage tøjet af, inden jeg skifter til ulveskikkelse. Jeg sætter i løb efter dem ind i skoven, men ved at uanset hvor hurtigt jeg løber, så vil Kai nå frem først. Jeg håber bare ikke at han angriber inden resten af koblet er nået frem.

Jeg presser mig selv til det yderste og løber hurtigere end jeg nogensinde har gjort før. Jeg ser en hale lidt længere fremme og kort tid efter løber jeg på siden af Kyungsoo.

Heejin, hvad laver du?” spørger hans tankestemme. ”Stopper jer fra at begå en fejltagelse,” svarer jeg kort for hovedet og overhaler ham. Jeg når også at overhale Chanyeol inden vi når op til grænsen. Jeg bremser hårdt op ved det syn der møder mig. Stedet er et virvar af pels, kløer og blottede tænder. Det eneste jeg kan høre er snappende kæber og dyb knurren, kun afbrudt af jævnlige hyl af smerte. Koblerne er allerede oppe at slås og det ser ikke godt ud. Kai slås med Tao og Chen mens Baekhyun slås med Luhan og Xiumin. Idet Chanyeol og Kyungsoo når frem, springer de ind i kampen. Chanyeol får Xiumin væk fra Baekhyun og Kyungsoo får Tao væk fra Kai. Men jeg kan ikke tage mig af dem lige nu, for der er noget helt andet der optager mig. Jeg scanner området og får endelig øje på det jeg leder efter. I udkanten af de vilde slagsmål, slås Sehun med Lay. Selvom Sehun stadig kun er en hvalp, så er han større end Lay og det ser ud til at Lay har problemer. Uden at tænke stormer jeg frem, siksakker imellem de kæmpende ulve og brager lige ind i siden på Sehun. Han flyver tilbage og rammer lige ind i et træ. Han falder om på jorden og ligger helt stille. Men fordi jeg stadig kan høre hans hjerte slå, er jeg ikke bekymret. I stedet vender jeg mig mod Lay og mit hjerte synker i brystet på mig da jeg ser han er såret. Men han lader ikke til at bemærke det. Han er optaget af noget andet. Det går pludselig også op for mig at der mangler to ulve. Jeg når lige at tænke tanken før Suho tumler frem mellem træerne. Han pruster kraftigt og anstrengt og han bløder fra flanken. Desuden kan jeg se hans højre øre er meget blodigt og da jeg ser nærmere efter, opdager jeg at der mangler en luns af hans øre. Jeg bliver bange da jeg ud fra det syn, regner med at Kris er ved at vinde over ham. Men da Kris træder frem mellem træerne, ser han lige så slemt tilredt ud som Suho. Det er åbenbart en meget lige kamp og hvis de bliver ved med at kæmpe, vil de begge dø. Jeg ser rundt på de andre ulve og ser det samme hos dem. Hvis de kæmper videre vil der ikke være nogen vindere. De vil alle dø.

Jeg ser desperat på Lay og ser den samme frygt i hans øjne. Han er kommet frem til den samme konklusion som mig og ved at vi er nødt til at gøre noget.

Vi må stoppe dem,” lyder Lays tankestemme inde i mit hoved. ”Ja, men hvordan?” spørger jeg og ser på ham. ”Vi må vise dem at de ikke behøver slås. At der er en grund til at vi bør slå os sammen i stedet.

Men hvordan?” spørger jeg og føler mig opgivende mens jeg ser på alle de blodtørstige blikke hos dem jeg plejer at kalde mine brødre. Lay vender hovedet og ser for første gang på mig.

Vi må være den grund,” siger han og ser mig direkte ind i øjnene, ”vi må vise dem at vi slet ikke er så forskellige. De skal indse at vi er bedre hvis vi er sammen. Vi skal være grunden til at holde op med at slås.

Hans blik og hans stemme er så fast og beslutsom. Hans ord overbeviser mig, og min frygt forsvinder. Jeg retter mig op og nikker til ham. Så retter vi begge blikket med Kris og Suho der kredser om hinanden. Idet de springer frem for at angribe, sætter Lay og jeg i løb hen mod dem. Lay skubber til Kris og jeg skubber til Suho så de ikke kolliderer. De rejser sig begge hurtigt op og ser rasende på os.

Flyt dig Heejin.

Selv Suhos tankestemme knurrer, men hans ordrer rører mig ikke. Min perfekte mage står ved min side så min alfas ordrer preller af på mig.

Nej Suho,” siger jeg beslutsomt uden skyggen af frygt eller usikkerhed. Jeg kan se et glimt af tvivl i Suhos øjne, men det er øjeblikkeligt væk igen.

Jeg vil ikke gøre dig ondt Heejin. Flyt dig så!” han snapper kæberne sammen, men hans ordrer virker stadig ikke på mig. Jeg bakker lidt og kan mærke at mit bagben rammer ind i Lays. Selv den lille form for kropskontakt giver mig et skud styrke og jeg bøjer mig lidt forover. Jeg er klar til at kæmpe mod min egen alfa for at beskytte koblernes overlevelse. Suho knurrer højlydt, men det er ikke mig han kigger på. Jeg bliver ramt af frygt, og min krop reagerer inden min hjerne overhovedet er helt klar over hvad der sker. Suho springer frem og han har retning mod Lay. At han vil angribe mig er en ting, men at gå efter min mage er utilgiveligt. Jeg smider mig ind foran Lay og mærker en ulidelig smerte ved mit venstre øje. Jeg falder til jorden og kan ikke se ud af mit venstre øje. Men jeg ved at jeg ikke kan blive liggende, så jeg kæmper mig på benene og kigger ufortrødent på Suho med mit raske øje. Jeg kan se hvordan blodtørsten langsomt forlader hans øjne og hans tankestemme lyder i mit hoved.

Vil du virkelig trodse din alfa og ofre dig selv for ham?

Jeg ved at det ikke kun er mig der kan høre hans stemme. De andre ulve er nemlig stoppet med at kæmpe og ser hen på os. ”Jeg vil ofre alt for ham,” siger jeg uden tøven og træder et skridt længere tilbage så jeg bedre kan mærke Lay, ”men det her handler ikke kun om Lay og mig. Det handler om os alle sammen.

Jeg ser rundt på de andre og møder hver og ens blik. ”Jeg er vokset op med tanken om at M-koblet var fjenden og at de kun ønskede mig død. Men sandheden er en helt anden. Præcis som vi hele tiden fortæller os selv at de er fjenden, fortæller de hinanden at vi er fjenden. Vi slås kun fordi vi er bange for hinanden. Vi forventer at den anden vil angribe, derfor angriber vi først. Hvad der er imellem vores kobler er ikke had, det er frygt. Frygt og uvidenhed. Vi ved ingenting om hinanden og vi har aldrig prøvet at forstå hinanden. Jeg havde det på samme måde, indtil jeg mødte Lay,” jeg mærker Lay vende sig om og stille sig tæt op ad min side, ”da jeg mødte Lay frygtede jeg for mit liv, for jeg har altid fået at vide at hvis jeg mødte en fra M-koblet ville han slå mig ihjel uden at blinke. Men Lay gjorde mig ikke noget. I stedet var han venlig mod mig og alt hvad jeg har fået at vide siden jeg var lille, gav pludselig ingen mening. Og det er ikke kun Lay der har ændret mit syn på M-koblet. Lay og jeg mødte M-koblet og de ville angribe mig. Lay beskyttede mig, men det var fire mod en og jeg vidste at en af dem til sidst ville få mig. Men i stedet for at angribe mig, hjælp en af dem mig.

Jeg ser hen på Chen og han møder roligt mit blik. Blodtørsten er forsvundet fra hans øjne.

Chen reddede mit liv ved at lade mig flygte. I stedet for at dræbe mig, lod han mig løbe. Der var nu to i M-koblet der ikke havde ønsket mig død og jeg vidste at alt hvad jeg var blevet fortalt som lille var en løgn. Vores kobler forstår bare ikke hinanden. Men hvis vi tog os tid til rent faktisk at snakke med hinanden og lytte til hvad den anden har at sige, så vil vi opdage at vi slet ikke er så forskellige. At vi sammen kan være meget stærkere.

Det blinde raseri er nu helt forsvundet fra Suhos blik og det bliver erstattet af anger.

Du har ret,” siger han og flytter blikket over på noget bag mig. Jeg vender hovedet og ser at det er Kris han kigger på. Suho går langsomt forbi Lay og mig og videre hen til Kris. Jeg kan se at de udveksler tanker, men de vil ikke dele dem med resten af os. Imens ser jeg på Lay og han gengælder mit blik.

Det værste er overstået,” siger han og rynker så panden, ”men du slap ikke helt uskadt igennem det.

Jeg ved at han henvender til mig øje og jeg spørger: ”Ser det slemt ud?

Det er ikke noget der ikke kan hele natten over. Det der bekymrer mig er om dit øje kan blive okay.

Hvis mit øje er det eneste vi mister så synes jeg da vi er sluppet ret billigt,” påpeger jeg og han giver mig ret.

Pludselig fornemmer jeg en andens tilstedeværelse og jeg vender hovedet. Jeg ser Sehun humpe op på siden af mig og han støtter ikke på sin højre forpote.

Den sad Heejin,” siger han og ser på mig, ”mind mig om at det er sidste gang jeg kommer på din dårlige side.

Jeg fnyser og puffer til hans skulder med snuden. ”Jeg er ked af det Sehun. Af det hele,” er det eneste jeg kan sige, men jeg har også meget at sige undskyld for. ”Du skal ikke undskylde. Jeg forstår det hele nu og det er okay. Med tiden vil jeg også blive okay,” siger han og slikker min kind. Så flytter han blikket over på Lay og siger: ”Få mig ikke til at fortryde at jeg giver hende til dig. Hvis du ikke tager dig godt af Heejin, bliver jeg nødt til at tage hende tilbage.

Lay nikker en gang og siger at han ikke vil stoppe ham. Jeg smiler og er glad for at Sehun kan fortsætte med at være i mit liv. Og jeg beder virkelig af hele mit hjerte til at han snart bliver okay.

Jeg vender hovedet og ser at Kris og Suho er færdig med at snakke. De ser en sidste gange på hinanden og vender så blikket ud mod de to kobler.

Efter at have diskuteret hvad Heejin sagde og overvejet hvad vi vil gøre herfra, er Kris og jeg kommet frem til en beslutning,” siger Suho og skæver til Kris inden han fortsætter, ”vi vil slå de to kobler sammen til et.

Ulvene begynder at hyle af glæde og jeg kan ikke lade være med at deltage. Jeg har aldrig i mit liv været så lettet som jeg er nu. Stridighederne mellem koblerne kan nu stoppe og ved at slå os sammen, kan vi blive et af de stærkeste kobler der findes i Korea.

Hvad angår det nye kobbels alfa,” fortsætter Suho og alle stopper med at hyle, ”vil jeg overtage positionen indtil Lay og Heejin er blevet officielle mager. Derefter vil de tage over som alfa-parret.

Jeg ser chokeret på Lay, men det er selvfølgelig ikke uventet. Det giver jo sig selv at hvis et kobbel har mager vil de blive alfaer, da det vil gøre koblet stærkere. Hvis Sehun og jeg var blevet mager, var vi også blevet alfapar, men alligevel kan jeg ikke se mig selv som alfa. Jeg kan ikke se mig selv lede nogen.

Lay kan læse bekymringen i mine øjne og presser sin snude mod min. Jeg bliver straks roligere og igen minder han mig om at det er okay. For uanset hvad jeg bliver udsat for, så skal det hele nok gå. For Lay vil være ved min side. Fra nu af skal alt nok blive godt. Det ved jeg bare.

Hvad skal vi så kalde det nye kobbel?” lyder det pludselig fra Chanyeol. Suho og Kris ser på hinanden.

Suho og jeg diskuterede lidt frem og tilbage og kom frem til et nyt navn,” siger Kris og ser rundt på ulvene, ”vi har besluttet at kalde det EXO.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...