Lost - One Direction

Alex, skal endelig til Italien. Hun har ventet på det her øjeblik i 6 år og skal endelig afsted. Hun glæder sig som et lille barn før juleaften, men da noget uventet sker ender Alex, sammen med sin storebror, på en kedelig campingplads hos sin mormor og morfar. Hele Alex' sommer er ødelagt og hun er helt nede. Men da hun møder 5 drenge og kommer ét skridt tættere på en gammel familie hemmelighed, som hele hendes familie ikke vil have hun finder ud af, bliver hendes sommer lidt mere interessant. Men finder hun ud af hemmeligheden? Og bliver hendes sommer nogensinde lige så god som hun havde håbet?

36Likes
48Kommentarer
2343Visninger
AA

9. Kapitel 8

* dette kapitel er ikke rettet igennem*

Alex' synsvinkel:

Jeg sad og stirrede på billedet.
Fuck jeg begyndte at minde om Harry.
Åh Gud nej.
Men hvem fuck var den dreng?!
Lyden af et telt der blev lynet op, fik mig til at fare sammen. 
"Vi er hjemme" råbte Lukas. Jeg nikkede bare, selvom de jo selvfølgelig ikke kunne se det.
Døren til campingvognen gik op og Lukas så forskrækket på mig.
Ikke at det var underligt, der lå billeder over det hele.
"Al, hvad laver du?" Spurgte han og satte sig ned. "Jeg ledte efter noget da jeg tabte alle billederne" svarede jeg.
"Hvem er det der" spurgte jeg og rakte ham billedet. "Dig, far og mig?" Svarede han og så på mig.
Der var noget galt.
Hvorfor ville han lade som om han ikke så den sidste person på billedet? 
"Lukas, der er 4 personer på billedet" sagde jeg og så ham i øjnene. "Åh, ham" sagde han og kiggede ned i gulvet. "Bare en ven.." Mumlede han.
Hvorfor løj han? Jeg kendte Lukas og han løj aldrig. Men når han jo så gjorde kunne jeg tydelig høre det.
"Lukas. Hvem. Er. Han?" Spurgte jeg igen.
"En ven Al, en ven for fanden" svarede han og rejste sig op.
Hvorfor blev han ved? Vreden boblede inde i mig. 
"Du kan sgu da ikke bare sige det er en ven! Jeg kan se at du lyver!" Halv råbte jeg og rejste mig også op med billedet i hånden.
Min mormor kom ind i campingvognen. "Hvad sker der dog... Alex hvad er der sket med alle billederne?" Spurgte hun med sådan en bekymret stemme.
"Tabte dem, hvener det her?" Når Lukas ikke gad at svare gad hun nok. Hun så på billedet og hun så lige pludselig alvorlig ud. "Bare en ven Lukas havde" svarede hun stille og kig ud af døren.
Ikke også hende. Hun løj fandme også! 
"Hvem fuck er det?! Og hvorfor lyver i?!" Råbte jeg.
Hun vendte sig forskrækket om og min morfar kom hen til hende.
"Hvad sker der?" Spurgte han og jeg smed billedet over til ham. 
Han greb det.
Åh NINJA!
Nej jeg var sur.
"Al, det var bare en ven" sagde han.
Nu stoppede de fandme den lorte undskyldning. Løgn stod nærmest malet i panderne på dem.
Kender du ikke det når du bare ved at nogen lyver? Man kan høre det så tydeligt.
"STOP MED DET LORT! JEG VIL BARE VIDE HVEM DER ER!" Råbte jeg.
Tårene løb ned af mine kinder. I vores familie løj vi aldrig for hindanden, og det her var faktisk første gang hvor alle havde løjet for mig på en gang, hvilket nok var derfor det gik mig så meget på.
"Al, ikke græde" sagde min mormor bekymret og ville trøste mig, men jeg skubbe mig forbi hende og løb ud fra campingvognen, med deres råb i baggrunden.
Alt var lige meget, jeg ville væk.
Hvorfor løj de? Hvorfor kunne de ikke bare sige hvem den klamme person var? Det kunne sagtens være en ven, men den måde de alle sammen sagde det på, det var løgn.
Tårene løb stadig ned af mine kinder, mens jeg bare gik. Jeg vidste ikke hvorhen jeg ville bare et andet sted hen. 
Og bump.
Jeg gik ind i en person.
Gud hvor er jeg klodset.
2 gang.
Suk.
Jeg prøvede forgæves at tørre mine øjne, men tårene løb stadig. Jeg så op i nogen blå øjne.
Niall!
Åh Gud hvor pinligt at jeg lige var gået ind i ham igen.
"Alex, hvad er der sket?" Spurgte han bekymret og lagde en hånd på min skulder.
"D-det lige meget, jeg er okay" svarede jeg og prøvede igen at tørre mine øjne. Det var altid det jeg sagde til folk når jeg var ked af det.
Han måtte sgu da tro jeg var et freak når jeg nu gik ind i ham for 2. Gang også denne gang enda med tåre løbende ned af kinderne.
"Alex, jeg kan jo se du ikke er okay" sagde han.
Jeg begyndte at ryste nu, det gjorde jeg altid når jeg græd, og lige nu gik det bare helt amok.
Alle følelser der havde været inde kom ud nu. Min vrede mod min mor, Harry, Lukas, det med min far der generede mig mere og mere og nu det her.
Lige pludselig trak Niall mig ind i et kram.
I tænker sikkert: AKAVET!
Men nej, det føltes rart. Jeg kendte han knap nok, men det var helt klart lige hvad jeg havde brug for.
Jeg begravede mit hoved i hans brystkasse, og tårene fortsatte med at strømme ud.
Hurra for lille mig, jeg var virkelig en dværg.

✰✰✰

Jeg sad i Niall's stue og åd is, mens vi så film.
Gyser, faktisk. Jeg elsker gysere.
Jeg gider ikke forklare mig, jeg elsker dem bare okay?
Godt humør jeg er i.
Og jeg spiste is med små oreo stykker i.
Oh yes i får lige alle detaljerne.
Oh og Niall havde en arm om mig.
Vi lignede sikkert nogen der vare kærester, men hva så?
Det var rart og jeg var måske stadig en lille bitte smule sur og ked af det.
Og lige nu var jeg faktisk virkelig flad for at jeg var gået ind i Niall, selvom at jeg virkelig måtte tage mig sammen hvis jeg ikke skulle gå ind i alle på campingpladsen.
Jeg var jo fandme livs farlig at sende ud for en dør!
Og angående det med billedet. Jeg havde besluttet mig for at finde ud af hvem det var. Oh yes, stædig som et æsel og alt det der, men jeg var simpelthen for nysgerrig.
Altså der var vel en grund til at de ikke vil have at jeg skulle vide det?
Men hvorfor måtte Lukas så? Fuck hvor uretfærdigt! 
Min liv var uretfærdigt.
Tud.
Hvilket jeg lige havde brugt sådan halv anden time på, så faktisk nej.
Men jeg skulle fandme finde ud af hvem den dreng var.

Niall's synsvinkel:

Hun havde næsten spist al isen.
Jeg vil haveeeeee.
Hvis hun ikke havde været ked af det, havde jeg nok taget isen for lang tid siden.
Eller hvis jeg i det mindste hvad hun var ked af.
Hun havde ikke fortalt mig noget, hum havde bare sagt at jeg ikke skulle bekymre mig og at jeg alligevel ikke ville forstå det.
Problemet var bare at jeg faktisk var bekymret.
Jeg måtte vel indse at jeg kunne lide hende.
Siden første gang jeg var gået ind i hende, havde hun virket sød.
Og det viste sig også at hun var det.
Også kunne jeg simpelthen ikke modstå små piger.
Og hun var en lille dværg, med flotte øjne.
Og god appetit.
Og humor.
Og hun kunne lide gyser film.
Og
Og
Og
Og
Stop.
Punktum.
.......
Punktum.
Jeg ved ikke hvorfor jeg er så underlig, det er jeg vel bare.
Håhåhåhåhå.
Jeg ville bare ønske hun ville fortælle hvad det var sket.
Whoa Niall, total emne skift.
BAM.
Stop.
Okay.
Lige nu var Alex totalt opslugt af filmen, så jeg gav mig selv til at studere hende.
Hendes brune hår der var sat i en fletning, hang løst ned af hendes ene skulder og var virkelig rodet, faktisk næsten ødelagt.
Ups.
Også havde hun en hue på.
Hun så sød ud med den på.
Niall.
Stop.
Eller Alex...
Stop med at være sød.
Nej?
Okay.
Hvad var der galt med mig?
Hun vendte hoved og hendes grå øjne mødte mine.
Fyrværkeri og BAM.
Så døde Niall.
Tragisk.
Jep.
Okay nej jeg lever stadig.
Åååååååh.
Heldigt.
Fuck hvor pinligt jeg sad og ned stirret stakkels Alex.
Okay hvor kan stakkels lige fra?
Måske fordi hun lige havde grædt?
Don't know.
"Hva så?" Spurgte hun med et smil.
Jeg døde igen.
Altså hun dræber mig faktisk.
Med de der øjne, de slår lyn.
Siger det bare.
Du ved fordi de er grå. Grå=uvejr=lyn
Oh yes, bare så vi er enige.
"Ik så meget" svarede jeg bare.
Kreativt Niall.
Mental lussing til mig selv.
Klask.
Av.
Hvorfor stirrede jeg stadig på hende?
Jeg vendte hurtigt mit ansigt mod skærmen og prøvede at se ud som om jeg havde fulgt med.
Hvilket jeg ikke ved hvordan man gør.
Så.... Akavet.
Og alligevel ikke, det var som om det ikke kunne blive akavet når Alex var i nærheden.
Hun nikkede bare, også gabte hun.
"Træt?" Spurgte jeg.
Altså hvis hun ikke ville hjem kunne hun vel sove her?
Bare jeg ikke skulle høre på drengene.
Hååhåhåh vent de var her ikke.
Fest.
"Lidt" mumlede hun og længere sig tilbage i sofaen.
"Vil du sove her?" Spurgte jeg.
Jeg spørg meget.
Ups.
"Jah..." Svarede hun lidt usikkert.
Faktisk kunne det godt misforstås.
Jeg er ikke en pedo.
Bare sådan venne 'vil du sove her'
Ikke klamt 'vil du sove her'.
Er du med?
Super.
"Okay, bare følg med" sagde jeg og rejste mig.
Pedo agtigt.
Igen.
Oh yeeees.


✰✰✰


Alex' synsvinkel:

Jeg vågnede ved at jeg fik noget sol lige i fjæset.
Fedt.
Tak sol.
Jeg åbnede stille øjnene og så direkte på en bar mave.
Whoa.
Hvad var jeg gået glip af?
Niall's arme lå læst omkring mig og vi lå med sådan 30 cm i mellem os.
Øjn mål.
Jajajajaj.
Han havde en pæn mave, ingenting der.
Men jeg kendte ham næsten ikke, selvom det faktisk føltes sådan.
Men havde vel smidt trøjen fordi han havde det varmt?
Selvom de boede i hus.
Forkælede møg aber.
Jep nu de også aber.
Stakkels Harry, han er fandme mange dyr på en gang.
Så han sikkert tude grim.
Hahaahhaahah Harry.
Jeg vred mig stille ud af Nialls arme og gik ud af værelset.
Jeg var tørstig.
VAND!
Nu.
Jeg hader mælk.
Bare til Info.
Efter at være gået ind af en forkert dør fandt jeg den rigtige.
High-five til mig.
Oh yeah.
Jeg ledte lidt i skabene og fandt endelig nogen glas.
I det aller sidste skab jeg kigger i.
Hvor typisk er det lige?
Da jeg stod og drak vandet kom Niall ind i et par jogging bukser og en t-shirt.
Drenge havde tøj på.
Suk.
Altså hans mave var pæn og sådan meeeeeen...
Stopper nu.
"Har du sovet godt?" Spurgte han og sendte mig et smil. Jeg nikkede en enkel gang, da han åbnede køleskabet.
"Sulten?" Spurgte han så.
Sulten? Halloooooooo! Hvem er ikke sulten om morgen?
"Æg og bacon?" Spurgte han så med løftede øjenbryn.
Oh yeah.
Ups.
Det sagde jeg vidst højt.
En grin slap id af hans mund og jeg rødmede let.
Nå, han kunne vel lige så godt lære mig ordenligt at kende?


✰✰✰


"Hvilken film vil du se?" Spurgte Niall. "Gyseeeeer" sagde jeg tilfreds og lændte mig tilbage i sofaen. "Så bliver det 'The Grudge'" sagde han med et skævt smil.
Det lød underligt, men okaaaaay så.
Jeg nikkede bare og trak mine ben op under mig.
Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg frøs underligt meget idag.
Niall satte filmen på og satte sig ned ved siden af mig med en arm rundt om mig.


Niall's synsvinkel:

Jeg sad med en arm rundt om Alex, mens vi så 'The Grudge'.
Og jeg sad og ned stirrede hende.
Igen.
Hvad var der galt med mig?
Jeg kunne lide hende, det var det der var galt.
Jeg vidste virkelig ikke hvad det var, men det kunne jeg altså.
Og det var underligt for vi havde kendt hindanden i sådan 3 dage?
Tror jeg...
Kan ikke huske det, dagene flyver altså bare når det er sommer.
Oh yeaaaah.
Jeg så tilbage på skærmen for at se hvor vi nået til.
Jeg havde set den film så mange gange, at jeg næsten kunne den uden ad.
Jeg så tilbage på Alex, men hun kiggede allerede på mig.
Og i stedet for at vende sit blik væk som normale folk ville gøre.
NORMALE NIALL!
Vær dog normal for en gangs skyld.
Forsvandt jeg i hendes øjne.
Igen.
En varme spredte sig i min krop.
Du ved når man sidder foran en pejs, mens det regner.
For hendes øjne mindede mig om et uvejr, mens jeg var indenfor og så på regnen udenfor.
Hvilket var ekstrem hyggeligt.
Lyden af en dør der gik op og Louis der råbte "VI ER HJEMME!" Fik mig til at se væk og rejse mig op.
Jeg orkede ikke høre på dem og deres 'du er forelsket' hvis de så mig med armen om hende.

_________________________________

Hey guuuuuys!
Så hvad synes i om historien? I må meget gerne skrive hvis noget er for forvirrende eller noget!<3
Og undskyld hvis der står nogen underlige ord eller noget, men har skrevet på min mobil og den har det fedt med at rette alt til noget underligt-.-'
Og undskyld for vente tiden<3
Love til alleeeeeeeee<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...