Lost - One Direction

Alex, skal endelig til Italien. Hun har ventet på det her øjeblik i 6 år og skal endelig afsted. Hun glæder sig som et lille barn før juleaften, men da noget uventet sker ender Alex, sammen med sin storebror, på en kedelig campingplads hos sin mormor og morfar. Hele Alex' sommer er ødelagt og hun er helt nede. Men da hun møder 5 drenge og kommer ét skridt tættere på en gammel familie hemmelighed, som hele hendes familie ikke vil have hun finder ud af, bliver hendes sommer lidt mere interessant. Men finder hun ud af hemmeligheden? Og bliver hendes sommer nogensinde lige så god som hun havde håbet?

36Likes
48Kommentarer
2243Visninger
AA

7. Kapitel 6

Alex' synsvinkel:

 

 Han kom tættere på. De der blå øjne der, dem havde jeg set før. Vent... Det var ham der Niall!

"Hey" sagde jeg og sendte ham et smil. Idioten havde givet mig et chok. Desværre var en han en meget pæn idiot.

Suk.

"Hva så?" Spurgte han og stak hænderne i sine bukse lommer. Åh suk drenge så pæne ud når de gjorde det. Hvorfor skulle drenge være så pæne?

Dobbelt suk.

"Køre i bil" svarede jeg og begyndte at spise min elskede is. Hvad så det ud som om jeg lavede? Blonde mennesker.... Siger det bare.

"Jaja okay dumt spørgsmål" grinte Niall. Well, i det mindste kunne jeg få ham til at grine, nu hvor det gik så godt med at savle over ham.

Vent hvad? Savlede jeg over ham?

Neeeeeeej.

"Så æææhm.... Jeg tænkte på om du ville hænge ud?" Spurgte Niall.

Niall's synsvinkel:

 

Fuck jeg var nervøs! Hvorfor var jeg nervøs?

"Så æææhm...." Åh flot nu kan jeg heller ikke finde ud af at snakke. "Jeg tænkte på om du ville hænge ud?" Fik jeg endelig spurgt.

Åh BAM bitcheeeees. Nialler er på banen igen.

 Mmmmh ja okay, hvad fanden har jeg gang i?.

Hendes grå øjne fangede mine.

Hendes øjne.

Endes øjne

Ndes øjne

Des øjne

Es øjne

S øjne

Øjne

Jne

Ne

E

Også døde jeg.

Ej okay. Men jo faktisk. Jeg faldt og slog mig, hårdt. Død hårdt faktisk. Hvorfor fik bare hendes øjne mig til at reagere sådan? Wow så ville det virkelig være en god idé at hænge ud med hende... God plan Niall.

"Det vil jeg da gerne" svarede hun med et smil. Jeg åndede lettet ud.

Vent havde jeg holdt vejret?

"Super" sagde jeg bare.

akavet.

Hvad fuck havde jeg gang i?

"Kom" sagde jeg bare. Ad jeg mindede om en eller anden pedo, der lokkede folk med. Jeg havde ikke engang sagt hvor vi skulle hen.

På vej ned mod vores hus snakkede vi. Hun var virkelig afslappede og virkelig sjov. Og jeg kunne virekelig ikke lade være med at prøve at se hende i øjnene.

Jeg vidste sgu ikke helt hvad det var.

 

✰✰✰

 

Alex' synsvinkel:

Vi gik ned mod et sted på campingpladsen jeg ikke havde været før, og jeg havde ellers tilbragt meget tid på den her plads. Men til mit forsvar var der næsten aldrig nogen børn, så jeg gik kun i den ende min mormor og morfar boede.

Lige pludselig stoppede Niall op foran et hus.

Vent…. ET HUS?!

”Bor du i et hus?” udbrød jeg, da Niall begyndte at gå hen mod døren.  Niall gav et grin fra sig. ”Jep” svarede han og gik ind ad døren.

Et par grin overdøvet alt andet, i det døren gik op. Var der flere?

”Hey drenge” råbte Niall og gjorde tegn til at jeg skulle komme indenfor.

Fedt der var flere.

Hvis jeg lige pludselig skulle snakke med en hel flok drenge ville jeg da dø? Det var okay at snakke med Niall fordi han var så nem at snakke med. Og hvad skete der lige for et med at der var så mange børn her i år?

To brune hårede drenge kom løbende ud i entreen. De skubbede til hindanden mens de var i gang med at dø af grin. Det her var da også helt vildt sjovt.

Haha

Hiihi

Hohoohoh

Alex stop.

De stoppede brat op da de så mig. Jeg sendte dem et genert smil, og den ene så hen mod Niall med løftede øjenbryn. ”Uuuh Niall laver damer” sagde han lidt for højt og begyndte at grine igen.

Åh gud, nej. Så skulle jeg høre på det resten af dagen. Ikke at jeg havde noget i mod tanken. Niall virkede virkelig sød, og hans søde forsigtige smil han nogen gange lavede smeltede mit hjerte.

Åh gud Alex, stop der.

”Louis, pas nu på du ikke skræmmer hende væk” sagde den anden brun håret dreng. I det øjeblik han gjorde sin sætning færdig, kom en anden dreng ud i entreen.

Hey det var ham der kom for at hente Niall, da jeg stødte i ham!

Akavet. Hvor kom jeg lige i tanke om det? Jeg var stadig ikke kommet over, hvor kikset det havde været, men Niall tog det meget pænt.

Jeg var født klodset, jeg kunne heller ikke rigtig gøre noget ved det alligevel, så tak Niall.

”Hey..” sagde ham der lige var kommet. Han havde sort hår, og brune øjne. Hvis der kom flere drenge nu ville jeg da falde om.

”Hvad sker der? Lød der en stemme ud fra gangen.

Åh gud, stop nu.

Jeg så forvirret på Niall. Holdt han fest eller sådan noget? Lige om lidt kom der vel 2378638179284987 drenge løbende og skulle mobbe mig med at jeg var den eneste pige og at Niall havde scoret mig.

Please gud, lad det ikke ske.

Endnu dreng kom ind ad døren til entreen.

Gud glem alt hvad jeg sagde før, bare kom med de 2378638179284987 drenge der. Pleaaaaaaaaaaaaaaaase! Bare alt andet end det her.

Den der dreng der ikke kunne andet end at stirrer på mig, stod lige foran mig. Og gæt en gang hvad han gjorde….

Stirrede.

Big surprise.

Hvad fuck var hans problem?

Jeg så hen på de andre. Vent ham der den ene, Louis var det vidst nok, det var ham, ham den irriterende person havde siddet sammen med oppe i kiosken.

Stop nu, det her er allerede virkelig akavet.

”Undskyld Alex, jeg havde ikke lige regnet med det her, men Det her er Zayn, Harry, Liam og Louis” sagde Niall og smilte undskyldende til mig.

Hvad havde han ellers regnet med? Eller hvad var det han ikke havde regnet med?

”Det fint” sagde jeg bare.

Løgn, jeg kunne dø lige nu.

”Alex? Er det ikke et drenge navn?” spurgte ham der Louis der.

Suk, altså.

”forkortelse” svarede jeg bare af refleks. Ingen havde en hjerne åbenbart. Jeg blev altid spurgte det spørgsmål.

Suk igen.

Ham der der stadig stirret rørte lige pludselig på sig. Harry, tror jeg han hed? Lige meget fra nu af er han spadseren, for han var en spadser med stort S!

Han kunne vel ikke andet end at stirrer.

”Det er hyggeligt at møde dig” sagde han og sendte mig et anstrengt smil. Well det var da hyggeligt at møde dig… igen.

Vi havde sgu da set hindanden før? Hvad fuck var der galt med ham?

Ikke at sidste gang var det store. Faktsik havde det bare været utroligt akavet.

Jeg bruger ordet akavet for meget.

”Nå, men mig og Liam var på vej hen at købe ind, så vi smutter nu” sagde ham der Louis og trak Liam med sig. ”Jeg går med” sagde den sort håret dreng, som jeg havde glemt hvad hed.

Akavet.

Også var der Niall, spadseren og mig tilbage.

Hov vent, det skulle havde været med stort s.

Også var der Niall, Spadseren og mig tilbage.

Jeg så hen på Niall som så underligt på Spadseren. Var jeg gået glip af noget? Holdt de stirre konkurrence eller sådan noget?

”Så Alex, hvorfor er du på den her campingplads?” Spurgte Spadseren og lagde sine øjne på mig igen.

Nånå okay så, nu må jeg heller ikke være her? Jamen det bliver jo bedre og bedre.

”Min mormor og morfar bor her” svarede jeg bare.

Spadseren nikkede og så ud af et vindue.

Wow han kunne andet en at stirre på mig. Bifald til ham.

”Nå jeg må hellere gå” sagde Spadseren til sidst og gik langsomt ud af døren.

Altså sådan virkelig langsomt.

Snegl.

Det hedder han fremover. Eller nej… Så bliver vi bare forvirrede. Han hedder bare Harry, hvis det var det der var hans navn.

”Nå, hvad skal vi så lave?” spurgte Niall om med et smil.

Åh gud, hvor var hans smil sødt.

_________________________________

Hey alle!

Undskyld for vente tiden! Har bare haft ret travlt.

Men håber i kan lide det her kapitel, og undskyld hvis det er forvirrende eller noget<3

Love til alleeeeeeeeeeee!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...