Lost - One Direction

Alex, skal endelig til Italien. Hun har ventet på det her øjeblik i 6 år og skal endelig afsted. Hun glæder sig som et lille barn før juleaften, men da noget uventet sker ender Alex, sammen med sin storebror, på en kedelig campingplads hos sin mormor og morfar. Hele Alex' sommer er ødelagt og hun er helt nede. Men da hun møder 5 drenge og kommer ét skridt tættere på en gammel familie hemmelighed, som hele hendes familie ikke vil have hun finder ud af, bliver hendes sommer lidt mere interessant. Men finder hun ud af hemmeligheden? Og bliver hendes sommer nogensinde lige så god som hun havde håbet?

36Likes
48Kommentarer
2241Visninger
AA

3. Kapitel 3

"Ja, vi er på vej" min mors stemme vækkede mig. Jeg glippede med øjnene. Fuck. Solen stod direkte ind af vinduet lige ind i mit ansigt. Jeg prøvede forgæves at skygge for solen med min hånd, da jeg satte mig op. "Hvem var det?" Spurgte jeg med søvnig stemme. min mor spærrede forskrækket øjnene op, ved lyden af min stemme. "Øhm... Jeg forklare senere" det kunne hun simpelthen ikke mene, der var et eller andet galt. "Sig det nu bare" sagde jeg opgivende. "Jeg vil helst sige det når i begge er vågne" svarede hun og nikkede hen mod Lukas. Jeg holdt øjen kontakten med hende gennem bakspejlet. Hun var ude på noget. En ringetone skar igennem luften, og det gav et sæt i Lukas, der langsomt satte sig op og gned sine øjne. "Hallo" løs min mors stemme, det var åbenbarts hendes mobil. "Ja, jeg kommer imorgen". Jeg rynkede mine øjenbryn. Imorgen? Hvad fuck skulle hun imorgen?. "Nej det er ikke noget problem" hvad var ikke et problem? Jeg så på Lukas. Han havde et bekymret udtryk i øjnene, mens han så på mor. "Ja det fint. Hej hej". Min mor lagde sin mobil fra sig, og så igen gennem bakspejlet. Jeg sendte hende et spærrende blik og var ret sikker på at Lukas gjorde det samme. Hun sukkede højt. "Vi er på vej til mormor og morfar" svarede min mor og havde lige pludselig sin fulde koncentration på vejen. "Hvad?" Ubrød jeg. Mormor og morfar?. "Hvad med dig?" Spurgte Lukas bekymret. "Arbejde" mumlede hun, med alt sin koncentration rettet mod vejen. "Hvad?" Nærmest råbte jeg. "Al..." Mumlede Lukas. "Nej Lukas, hun kan sgu da ikke bare skride på arbejde igen, bare fordi vi ikke skal til Italien!" Sagde jeg anklagende. Arbejde? Hvad fuck? Jeg var stadig sur på hende, over det med Italien og det her gjorde det da ikke ligefrem bedre. Det eneste jeg havde kunne se frem til var i det mindste at tilbring noget tid med min mor, men nej åbenbart ikke. "Al det kan ikke diskuteres". "Nej det kan det aldrig, når det handler om arbejde" mumlede jeg bare og lænte mit hoved mod vinduet. "Al, hvis jeg ikke gik på arbejde, ville vi ikke have råd til at i fik fjernsyn på jeres værelse eller kan købe det i vil. Det kan du da godt lide?" Det var da fandme den dårligste undskyldning nogensinde, hvis det overhoved kunne kaldes en undskyldning. "Hvad så hvis jeg hellere vil have en mor, end nogen af de ting!" Sagde jeg bare surt. Den var ond, det ved jeg. Men jeg hadede virkelig at hun satte hendes arbejde frem for alt. "Al.." Sagde Lukas og så anklagende på mig. "Hvad? Du tænker det samme og du skal ikke prøve at nægte det" sagde jeg vare og lænede mig tilbage i sæder. Lukas sukkede tungt og lændte sit hoved op ad vinduet. Ingen sagde et ord resten af vejen.

✰✰✰

Jeg smækkede døren til bilen og tog min solbriller på. Ligesom alle dem i film, sådan totalt awesome typer, lige med undtagelse af at den her film var herre dårlig. "Al..." sagde min mor og nikkede over mod bilen. "...Din kufftert" jeg gik over og hev min kuffert ud og begyndte at gå ned mod min mormors og morfars campingvogn. Jep, jeg sagde campingvogn. For der skal jeg nemlig bruge resten af min sommerferie. 6 uger i campingvogn... Hip hurra. I det mindste stod den på en campingplads, sådan en hvor der er en masse campingvogn, og alle har en grund hvor de så har deres campingvogn stående. Svært at forklare. Lyden af min kuffert mig gruset drev mig til vanvid. "Argh" jeg lavede en eller anden underlig lyd, mens jeg sparkede lidt irriteret til min kuffert. "Al, det der hjælper ikke" sagde Lukas med et smil. "Hold kæft". "Så så søs, sådan taler man ikke til sin storebror" svarede han bare flabet og hævede et øjenbryn. Jeg slog ham irriteret på armen. "Det gør jeg altså Lulu. Lev med det" sagde jeg og sendte ham et stort flabet smil. Endelig var tingene det gamle mellem mig og Lukas. Jeg grinte over den grimasse han lavede, da jeg sagde han kælenavn. Lulu, han hadede bare det navn. Da vi nåede mormor og morfars campingvogn, kom vores mormor gående ud med et stort smil. "Aah Lukas, Alex" sagde hun og trak os begge ind i et stort, varmt kram. Jeg elskede virkelig min mormor og morfar, de gav mig altid en grund til at smile. Det var ikke fordi jeg ikke gad at være sammen med dem, det var på grund af at min mor igen, satte sit arbejde før mig og Lukas. "Mormor" sagde jeg bare og indåndede hendes duft. Hun duftet sådan 'mormor' agtigt. Sådan en rigtig behagelige duft, som jeg elskede. "John, kom herud" råbte hun ind til morfar. Min morfar kom væltende ud af campingvognen og trak både mig og Lukas ind i ét stort kram. "Unger" sagde han med hoved begravet ned i vores hår. Både mig og Lukas begyndte at grine og han trak sig stille ud af krammet igen. Han kaldte os altid nogen møgunger, så når han ikke satte 'møg' foran begyndte mig og Lukas altid at grine. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, det var jo ikke ligefrem sjovt. "Jeg er igang med at lave pandekager" sagde min mormor glad og gik ind i forteltet igen. Det er sådan et telt der er foran campingvognen, igen svært at forklare. "Nå unger kan i have det godt" sagde min mor som stod bag os, og som ikke havde sagt noget indtil nu. "Det skal vi nok" sagde Lukas og smilte til hende. Hun smilte og gav os begge et kram. Ikke at jeg ligefrem gad at give hende et kram, jep jeg er barnlig, men ja jeg hadede hende stadig for det med arbejdet. "Hejhej far" sagde hun og gik igen. "Jamen så farvel" smilte morfar bare og gik ind i forteltet. "Hva så Al. Klar til 6 uger i en campingvogn" spurgte Lukas med et irriterende flabet smil. " ihh ja, det kunne ikke blive bedre" svarede jeg bare sarkastisk og gik efter min morfar. Da jeg trådte ind i teltet, bredte duften af pandekager sig i mine næsebor. "Mmm" mumlede jeg og kunne pludselig mærke hvor sulten jeg var. Jeg havnede åbenbart for travlt med at være sur, til at mærke hvor sulten jeg var.

✰✰✰

Hvis det ikke havde været for pandekagerne var jeg nok bare gået direkte ind i den 'seng' jeg skulle tilbringe resten af min sommer i, hvilket var der hvor jeg befandt mig nu. Tårene trillede ned af mine kinder og jeg kunne ikke stoppe dem igen. Jeg havde brug for at græde. Hele min krop rystede og jeg lå bare og krammet en pude, der efterhånden var helt gennemblødt. "Al, løber du ikke lige op til kiosken og køber noget pasta?" Råbte min mormor. Fuck hvis jeg skulle gå ud sådan her. "Jeg rejste mig op og prøvede at holde op med at græde, men det lykkedes ikke rigtig. Min sommerferie var ødelagt. Det kunne godt være at det ar hyggeligt at spille spil med min morfar, men 6 uger? Nej tak. Jeg havde glædet mig sådan til at komme til Italien, og nu var det hele ødelagt. Jeg puttede mig ind til puden igen. Jeg hadede min mor. Fuck hende. Hun ødelagde alt, som altid. "Al.." Døren indtil campingvognen blev åbnet. Det var min mormor. "Åh Al" udbrød min mormor, nok på grund af synet der mødte hende. Det kunne umuligt være kønt. "Skat dog" sagde hun og satte sig ned på sengen og tog mig ind i sine arme. "Shhh..." Min mormor prøvede at tysse på mig, men mine snøft blev bare højere. Kunne det være værre?

___________________

undskyld for stavefejl og sådan, men har ikke lige rettet den så grundigt igennem, da jeg har skrevet det hele på min mobil:)

hvad synes i om den? Og hvad tror i der sker nu?

Og tusind tak fordi i læser med!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...