Lost - One Direction

Alex, skal endelig til Italien. Hun har ventet på det her øjeblik i 6 år og skal endelig afsted. Hun glæder sig som et lille barn før juleaften, men da noget uventet sker ender Alex, sammen med sin storebror, på en kedelig campingplads hos sin mormor og morfar. Hele Alex' sommer er ødelagt og hun er helt nede. Men da hun møder 5 drenge og kommer ét skridt tættere på en gammel familie hemmelighed, som hele hendes familie ikke vil have hun finder ud af, bliver hendes sommer lidt mere interessant. Men finder hun ud af hemmeligheden? Og bliver hendes sommer nogensinde lige så god som hun havde håbet?

36Likes
48Kommentarer
2307Visninger
AA

2. Kapitel 2

’’Al’’ Jeg vendte mig irriteret om, hvilket resulterede i at jeg faldt ned på sædet. ’’Hvad..’’ mumlede jeg lidt surt, da jeg satte mig op. ’’Vi er der nu’’ Sagde min storebror med et grin, i det han smækkede døren. Idiot.  Vent hvad? Jeg kigge ud af vinduet, vi var ved lufthavnen. Et stort smil bredte sig, da jeg hoppede ud af bilen. Jeg glemte altid hvad der var sket når jeg sov. Underligt, i know. Jeg sprang hen til baggagerummet og flåede min kuffert ud. ’’Der er vel nok en der er glad’’ sagde min mor med et smil. Øh hallo! Vi skulle på ferie. ’’Ja, jeg har også kun ventet i seks år’’ svarede jeg bittert tilbage. Min mors smil forsvandt og hun begyndte at gå hen mod døren. Det var måske lidt hårdt sagt, men jeg tror aldrig jeg vil kunne tilgive hende, at vælge arbejdet frem for mig og Lukas. ’’Al vær nu lidt sød’’ Lukas kom gående op ved siden af mig. ’’- hun prøver..’’ ’’Jeg ved det Lukas’’ svarede jeg bare. Intet skulle ødelægge den her ferie. Vi gik ind i lufthavnen. Fuck den var stor. Gigantisk faktisk. Gad vide om lufthavnene i andre lande var større? Danmark kunne da umuligt have en af de største lufthavne? Jeg mærkede sommerfuglene i maven, Jeg havde aldrig fløjet før. "Jeg går lige over og printer vores billetter ud, vent her" sagde min mor og gik over mod nogle underlige automater. Jeg lod mit blik glide lidt rundt. Der hang en masse store skærme, som vist viste, hvornår ens fly kom, eller fløj, eller hvad det nu hedder, don't judge me, har aldrig fløjet før. Og så var der virkelig mange mennesker. Mit blik faldt på en masse folk der stod uden foran en Starbucks "Lukas!" Halv råbte jeg. "Al..." Han nåede ikke at sige mere, før jeg havde slæbt ham derhen. "Al, vi skulle vente på mor". "Jeg skynder mig" svarede jeg bare. "Skal du have noget?" Spurgte jeg. Lukas rystede bare på hoved, så jeg bestilte bare noget til mig selv, inden vi skyndte os tilbage til der hvor vi stod før. "Hvor er mor?" Spurgte jeg. "Hun printer vel stadig" svarede Lukas, mens han prøvede at få øje på hende. "Hun står da ikke ved maskinerne" konkluderede jeg bare. "Næh.." Svarede Lukas lidt fraværende. Jeg kunne ikke se hende, nogen steder. "Lukas..." Jeg stoppede midt i min sætning. Vores mor kom gående, med en lille rynke mellem øjnbrynene. Jeg havde efterhånden set den rynke mange gange, den var der altid når noget handlede om hendes arbejde, eller når hun var bekymret, hvilket hun sjældent var. "Hey mor" sagde Lukas stille, han havde nok også lagt mærke til den. "Alexandra, Lukas.." Hun kiggede væk. Fuck hun brugte hele mit navn. Der måtte være noget galt. "Mor.." Sagde Lukas lidt forvirret. "Der er gået noget galt, med bestillingerne" sagde min mor, og så igen et andet sted hen. Det kunne hun simpelthen ikke mene! Fuck fuck fuck. "Hvad er der gået galt?" Spurgte Lukas, helt roligt. Jeg var ved at springe. "Øhm.." Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige. Der var et eller andet galt, hun vidste altid hvad hun skulle svare. "Det var bare det at..." Hun gik i stå igen. Jeg kunne ikke tage det mere. "Hvad fuck er der sket!" Udbrød jeg. "Al, Lukas, ikke blive sure, men jeg ville vente med at betale til idag.." Jeg afbrød hende "HVAD GJORDE DU?" Sagde jeg lidt for højt. "Jeg ville bare vente, men man skulle senest havde betalt i går, så de har givet billetterne til en anden" "DET KAN DU SIMPELTHEN IKKE MENE" igen sagde jeg det for højt, nok nærmere råbte. Hun havde fucking ødelagt ferien. Hvis det her betød at vi ikke kunne komme afsted, dræbte jeg hende fandme. Jeg havde fucking ventet på det her, i 1827380202 år. "Al, skat, vi finder ud af noget, måske kan vi leje et sommerhus i Jylland" sagde min mor, hendes 'venlige' stemme gik mig på nerverne. "JYLLAND?! ER DU DUM? JEG HAR FUCKING VENTET PÅ DET HER I 6 ÅR OG SÅ KAN VI IKKE KOMME AFSTED, FORDI DU ER FOR DOVEN TIL AT BETALE, FORDI PENGE ER DET VIGTIGSTE I DIT FUCKING LIV OGSÅ VIL DU BARE TIL JYLLAND!" Nu råbte jeg, jeg var simpelthen klar til at slå nogen. "DU ER BARE FOR MEGET" skreg jeg og ignorere de blikke jeg fik. Min sommer var allerede ødelagt. "Skat prøv nu..." "NEJ DU SKAL FUCKING IKK..". "Alex" Lukas afbrød mig, ved at hive mig til siden. Han holdt hårdt på min skuldre og tvang mig til at kigge ham i øjnene. "Alex, mor gjorde hvad hun kun.." "Du skal fandme ikke sige hun gjorde hvad hun kunne Lukas, hun gjorde alt for at ødelægge min sommer, vores sommer" jeg kunne mærke tårene presse sig på. "Hun ødelægger altid ALT" nu strømmede tårene ned af mine kinder. "Det her var det fucking eneste jeg så frem til.." Min stemme knækkede. "Al..." Prøvede Lukas, men jeg skar ham af. "Lad mig være" sagde jeg bare. Jeg skubbede irriteret hans arme af mig og gik udenfor. Den varme sommerluft, ramte mit ansigt, der var helt vådt af tåre. Vor kunne hun? Hun havde sagt for lang tid siden at hun havde betalt. Nu var min sommer ødelagt. Jeg sparkede irriteret til en lille uskyldig sten. Fuck min mor, hun ødelagde altid alt. Altid var det penge og arbejde. Hun lavede jo ikke engang aftensmad, hvilket igen var grunden til at jeg kunne lave en ret som 4 årig. Ikke normalt. "Argh!" Råbte jeg højt og slog en knytnæve lidt halv slattent ind i en mur. Jeg var sur, men jeg ville jo ikke lige frem skade mig selv. "Al!" Jeg vendte mig om ved lyden af min storebrors stemme. "Hvad?" Svarede jeg med en irriterende klang i stemmen. "Vi køre hjem nu" sagde han og ignorerede tydeligvis at jeg var irriteret "glem det" svarede jeg bare og vendte mig om. "Al, vi finder ud af noget". "Prøv at hør her Lukas, jeg gider ikke til Jylland, vi skal til Italien, ikke Jylland" jeg begyndte at gå, jeg orkede ikke tale lige nu. "Al.." Lukas tog fat i mig og tvang mig til at kigge på mig. "Vi køre nu, om du vil det eller ej, vi kommer ikke til Italien". Jeg skubbede irriteret hans hånd af og gik med ham. "Jeg gider ikk.." "Prøv at hør her Alex, ingen af os gider ikke det her, men det hele skal handle om dig. Jeg gider sgu da heller ikke til Jylland, men prøv nu at se tingene fra den lyse side for engangs skyld" udbrød Lukas. Jeg kiggede chokeret på ham. Han havde aldrig 'skældt' mig ud før. Han var aldrig nogensinde blevet sur på mig, faktisk så plejede vi aldrig at skændtes. "Bare fordi du kan se tingene på den lyse side og er iiih så perfekt, betyder det ikke at vi andre er det" sagde jeg hårdt til ham. Jeg så ham i øjnene i et øjeblik og gik derefter forbi ham, og hen i mod der hvor vores bil holdte. Jeg hadede at skændtes med Lukas, men jeg kunne ikke klare den her situation. Jeg havde brug for luft til at tænke, hvilket jeg åbenbart ikke kunne få, før vi var hjemme. Min mor sad allerede inde i bilen og så koncentreret ned på sin mobil. Jeg rev døren op og smækkede den så hårdt jeg kunne i, da jeg havde sat mig ind, bare for at vise hvor sur jeg var. Mit mor sendte mig et sørgmodigt blik gennem bakspejlet som jeg bare ignorerede. Lukas iom og satte sig ind lige efter mig. Jeg lænede mit hoved op ad ruden og lukkede øjnene. Jeg ville glemme det her. Jeg ville have det væk fra min hukommelse. Men det blev, det her var virkelighed. Min sommerferie var ødelagt og den var først lige begyndt.

 

__________________________

 

Vil bare lige sige tusind tak fordi i gider at læse med:) det betyder utrolig meget at nogen gider at læse det her:)

Men i kan lide den indtil nu? 

Og hvad tror i der sker nu?:)

Love til alle!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...