Lost - One Direction

Alex, skal endelig til Italien. Hun har ventet på det her øjeblik i 6 år og skal endelig afsted. Hun glæder sig som et lille barn før juleaften, men da noget uventet sker ender Alex, sammen med sin storebror, på en kedelig campingplads hos sin mormor og morfar. Hele Alex' sommer er ødelagt og hun er helt nede. Men da hun møder 5 drenge og kommer ét skridt tættere på en gammel familie hemmelighed, som hele hendes familie ikke vil have hun finder ud af, bliver hendes sommer lidt mere interessant. Men finder hun ud af hemmeligheden? Og bliver hendes sommer nogensinde lige så god som hun havde håbet?

36Likes
48Kommentarer
2245Visninger
AA

15. kapitel 13

J*dette kapitel er ikke rettet igennem*

 

eg lagde min hånd på dørhåndtaget, men trak den så til mig igen. Jeg gloede olmt på den, og begyndte at gå væk fra den igen, for så at gå hen til den igen. Ubeslutsomheden var stadig stor, og jeg kunne ikke finde rundt i mine tanker.

 

 

Efter Niall havde vækket mig, efter mit mareridt, var han gået ind i sit eget værelse, efter at havde dobbel tjekket at jeg var okay. Jeg kunne simpelthen ikke komme over det. Det var endnu mere akavet ind da jeg var gået ind i ham. Jeg slog mig selv i hoved, og så igen hen mod døren.

 

 

Drømmen sad stadig dybt i mig, og det gjorde mig sindsyg. Det min far havde sagt i drømmen var jo sandt...

 

 

Jeg skulle ikke været flippet ud på min mor over Italien, jeg skulle heller være flippet ud på mine bedsteforældre over et fucking billed, jeg for den sagsskyld overhoved ikke skulle havde fundet....

 

 

Jeg havde helt glemt billedet. Var det stadig det værd? hvad nu hvis der var en grund til at det var en hemmelighed. Der kunne være en grund til at den anden dreng var på billedet, det kunne ligeså godt være Lukas' ven.

 

 

Men hvorfor ville de så ikke fortælle dig det? lød det fra min underbevidsthed. Jeg vidste hun havde ret, men alt var så overvældene lige nu.

 

 

Jeg satte mig frustreret på senge, og mit blik flakkede igen hen mod døren. Hvorfor kunne jeg ikke bare samle mod til at gå derud? fordi det var akavet, derfor. Jeg hvilede mine albuer på mine knæ, og begravede mit hoved i dem. 

 

 

Tag dig sammen.

 

 

Jeg rejste mig op og gik hen mod døren og var ved at åbne den, da jeg fik set mig selv i spejlet. Jeg havde stadig Niall's t-shirt på.

 

 

Jeg sukkede lavt, og gik over mod min tøj bunke der lå på gulvet. Ja, jeg rodede selv i andres hjem. Jeg hev Niall's trøje over mit hoved, og tog derefter mit eget på. Jeg undgik omhyggeligt mit spejlbilled, inden jeg tog ned i håndtaget. Jeg vidste jeg lignede lort, men lige nu var jeg ligeglad. Jeg var klar til det akavet øjeblik, der ventede mig når jeg engang fandt Niall. 

 

 

Mens jeg stod i gangen og debatterede med mig selv om, hvilket rum han ville være i, begyndte en vandhane at løbe, så jeg satte kursen mod køkkenet. 

 

 

I køkkenet stod Niall ved vandhanen, og fyldte et glas vand. Han slukkede vandhanen og første glasset op til sine læber...

 

 

Jeg havde kysset Niall.

 

 

Jeg havde kysset Niall.

 

 

 

Tanken gentog sig i en ring, og jeg førte en hånd op til mine læber. Imellem alt det med min far og mit mareridt, havde jeg fuldstændig glemt at jeg havde kysset ham. Og ikke bare ene gang. Hvordan i alverden havde jeg glemt det?

 

 

"Hey" lød det fra Niall, hvilket straks stoppede min tankegang. "Er du okay, efter du ved?" spurgte han med et genert smil og gik over mod mig. Var jeg okay? det vidste jeg ikke. Det min far havde sagt gik stadig igennem hoved på mig, men var jeg okay?

 

 

"Hey" lød det igen fra Niall, der nu var så tæt på mig at han kunne ligge en hånd på min skulder. "Du behøver ikke at svare, var bare bekymret". Jeg så op i hans blå øjne, der nærmest skreg ærlighed. Jeg nikkede stille. 

 

 

Jeg ved ikke hvor lang tid vi stod der, men jo længere vi gjorde, jo mere bredte den varme følelse sig rundt i min krop. Det var en rar følelse, som om alle mine bekymringer lige pludselig forsvandt. 

 

 

"eehm omkring det igår..." begyndte Niall. Fuck. Havde han bare haft ondt af mig? "Jeg kyssede dig ikke for at udnytte, at du var ked af det og havde brug for nogen. Jeg kan faktisk godt lide dig" sagde han og kløede sig let i nakken, mens han begyndte at rødme, og så til siden. 

 

 

Whut? han kunne lide mig? jge vidste ikke hvad jeg skulle sige. Niall kunne faktisk lide mig. Han gjorde det ikke bare fordi han synes det var synd for mig. 

 

 

"Det okay hvis du ikke..." begyndte han, men jeg begyndte bare at ryste voldsomt på hovedet. Han troede seriøst ikke for alvor at jeg ikke kunne lide ham vel? "nej, nej Niall. Jeg kan også lide dig" ordene forlod mine læber, før jeg kunne nå at tænke over dem. 

 

 

Niall så ned på mig. Han burde enlig ikke være bekymret for det, overhoved. Var det ikke ret tydeligt at jeg godt kunne lide ham?  Eller måske ikke.... Jeg vidste det ikke.

 

 

Alle mine bekymringer var lige pludselig væk, det eneste jeg kunne fokusere på var Niall. Han lændte dig ind mod mig, og idet vores læber mødtes, gik hoveddøren op.

 

 

Negativ tanke?

 

 

Hallo?

 

 

Nej okay så.

 

 

Seriøst hvor var mine randomme tanker henne? Nogle gange savnede jeg den faktisk. Tror jeg da?

 

 

Vi trak os hurtigt væk fra hindanden, men kunne ikke lige finde ud af hvad vi skulle lade som om vi faktisk havde lavet, så vi blev bare stående, sådan akavet i dørkarmen agtigt.

 

 

Så kom det akavet øjeblik jeg så havde frygtet hele morgnen.

 

 

"what's up Nia- Alex?" Afbrød Louis sig selv og så overrasket på mig. Fuck hvor var jeg glad for at jeg ikke havde Niall's t-shirt på.

 

 

Niall åbnede munden for at forklare, men flere stemmer der nærmeste råbte "Alex" i munden på hindanden, forhindrede ham i det. En masse stemmer der flød sammen til et stort virvar, fyldte hurtigt rummet.

 

 

Fuck hvor var de energiske. Virkelig.

 

 

3 drenge kom løbende forbi mig ud i køkkenet, og spurgte om jeg ville have noget mad. "Fuck" lød det fra Niall, der sendte mig et undskyldende blik.

 

 

Jeg skævede ind i køkkenet, da jeg kom i tanke om at der manglede en. Jeg vendte mig hurtigt om, lige i tide til at se Harry træde ind ad døren. Woop.

 

 

Harry stoppede op og så skiftevis på mig og Niall. Han sluttede af med at hvile sine øjne på Niall, og jeg synes jeg så et spor af vrede, men det forsvandt hurtigt igen og han vendte om på hælene og gik ud af køkkenet igen.

 

 

"Hvem har pisset på hans sukkermad" hviskede Niall til mig, hvilket fik mig til at grine. Der blev stille i køkkenet og jeg vendte mig hurtigt mod de andre drenge. De stod bare og gloede på mig, som om jeg var sindsyg. Hvad havde jeg overset?

 

 

"Alex hvad griner du af? Det kunne da umuligt være Zayn's ekstrem dårlige joke han lige fyrede af" spurgte Louis og så skiftevis på mig og Niall. Deja-vu. Nok fordi det var sket for sådan 2 sekunder siden. "Ehm bare noget Niall sagde til mig" svarede jeg og prøvede at lyde normal, selvom det hele var ret akavet.

 

 

"Ehm okay?"  lød det fra Louis der så frem og tilbage mellem Niall og jeg.

 

 

Det her var virkelig akavet, man kunne se at de drenge der ellers ikke lavet andet end at snakke, ikke kunne finde på noget at sige. Drengene stod og så mellem os og dem, da Zayn så besluttede at bryde tavsheden. "HVEM VIL SE FILM?!!!" skreg han og halv løb ud af køkkenet, og de andre fulgte med.

 

 

Virkelig dårligt emneskift, men tak til Zayn.

 

 

Jeg så op på Niall, som bare så forvirret ud i luften. Et grin forlod hans læber, da han vendte sin front mod mig, og så mig i øjnene. "Undskyld for dem, hvis jeg kunne sige at de normalt ikke er sådan ville jeg, men det kan jeg desværre ikke" sagde han med et grin. "Det er okay, en smule akavet, men okay" svarede jeg og grinte med ham.

 

 

Niall hvilede sin pande mod min, og så hele tiden frem og tilbage mellem mine læber og øjne. Til sidst lod han sine læber møde mine, hvilket fik alt til at køre rundt i hoved på mig. Mine hænder fandt op til hans hår og jeg trak let i det.

 

 

Lyden af nogen der kom ind i køkkenet, fik os begge til at trække væk fra hindanden. Mit blik landede på Harry der stod i dørkammen og gloede på os.

 

 

Først så det ud til at han ikke vidste hvad han skulle sige, indtil hans blik landede på Niall og afsky fyldte hans øjne. "Niall" sagde Harry med sammenbitte tænder og så så ned på mig. Hvad fanden skete der? Jeg så op på Niall, som så lige så forvirret ud som jeg følte mig. "Niall, må jeg tale med dig?" sagde Harry, igen med sammenbitte tænder og stadig med et vredt ansigtsudtryk. Hvad fande..?

 

 

"Ehm" lød det fra Niall, der stod og så ned på mig. Hvorfor fanden havde Harry et problem med mig og Niall? uanset hvad ville jeg ikke vide det. "Jeg burde nok også se at komme hjem" sagde jeg med en ynkelig stemme og gik hen mod dørkarmen. Harry flyttede sig hurtigt for mig, så jeg kunne komme igennem, hvilket han gjorde klogt i. Fucking idiot, bare at ødelægge det hele.

 

 

Jeg gik ud af hovedøren, og den stille vind, ramte min hud og fik mig til at køle lidt af. Jeg begyndte at gå ned mod den campingvogn, jeg allerede havde brugt en del af min sommer i, og prøvede at finde sammen på det. Hvad var der lige sket? 

 

 

Tankerne for rundt i hoved på mig, og da jeg kom til camppingvognen frøs jeg lige pludslig. Mellem alt det med mig og Niall, havde jeg helt glemt min far. Hvor meget vidste min familie. En ny vrede boblede inde i mig, da jeg åbnede lågen, og gjorde mig klar til hvad der end ventede mig.

 

____________________________

 

HEEEEEEEEEEEEEEY!!

Så jeg har besluttet mig for at skrive den her færdig:) woooohooooo. Og så må i undskyld at jeg var så langtid om at skrive dether kapitel. men har af en eller grund, bare været virkelig langtid om at skrive det....

btw, må i meget gerne skrive jeres teori i kommentarene, for jeg elsker at læse dem og se om i allerede har gættet slutningen;) og nogen gange giver de mig også inspiration, så i må meget gerne skrive en kommentar:D

 

ooooooooooooog hvad synes i så om 'Midnight Memories' videoen? jeg elsker den!!!

 

og så lige et tillykke til Harry herfra:)

 

Love til alllleeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...