Lost - One Direction

Alex, skal endelig til Italien. Hun har ventet på det her øjeblik i 6 år og skal endelig afsted. Hun glæder sig som et lille barn før juleaften, men da noget uventet sker ender Alex, sammen med sin storebror, på en kedelig campingplads hos sin mormor og morfar. Hele Alex' sommer er ødelagt og hun er helt nede. Men da hun møder 5 drenge og kommer ét skridt tættere på en gammel familie hemmelighed, som hele hendes familie ikke vil have hun finder ud af, bliver hendes sommer lidt mere interessant. Men finder hun ud af hemmeligheden? Og bliver hendes sommer nogensinde lige så god som hun havde håbet?

36Likes
48Kommentarer
2307Visninger
AA

12. kapitel 11

Jeg lignede nok mest af alt en der lige havde set en mand med 3 hoveder. Min far var lige dér. Mindre end 5 meter væk, hvilket var det nærmeste han nok nogensinde havde været på mig.

 

Han øjne låste sig fast i mine, hans ansigt udtryk fortrak sig i en overrasket mine, og rev sig så hurtigt væk igen. Han vendte sig hurtigt om og gik med hastige skridt den anden vej.

 

Kunne han ikke genkende mig? Han... Gik væk fra mig?

 

Jeg begyndte at mase mig igennem folk, for at følge med ham.

 

Hvad lavede han her? Havde han en campingvogn? Hvorfor gik han? Kunne han huske mig? Spørgsmålene for gennem hoved på mig og gjorde det en smule sværere at fokusere på mit enlige mål.

 

Min far.

 

Jeg begyndte at små løbe for at kunne følge med ham, men de mange mennesker gjorde det ikke let.

 

Hvorfor gik han? Spørgsmålet plagede mig mere end nogen af de andre. Jeg prøvede at berolige med at sige han sikkert ikke genkende mig, men det overraskede ansigtsudtryk han lavede da han så mig, gjorde det svært at tro på.

 

Da jeg endelig havde kæmpet mig igennem mængden af mennesker, så jeg min far åbne en dør.

 

Jeg rykkede lidt extra på orden "min far", de lød helt uvante i mine tanker, især lige nu.

 

Jeg løb hen til døren og rev den op. "FAR!" Råbte jeg, for at fange hans opmærksomhed. Han vendte sig om med et sæt.

 

Udtrykket i hans ansigt var klart. Han genkendte mig.

 

Mine øjne låste sig fast i hans. Vi stod i en tom kiosk og han kunne komme ud nogen steder, ud over den dør jeg stod foran.

 

"Hv-hvad laver du her" spurgte jeg, men min stemme ville ikke rigtig samarbejde. Jeg var stadig ved at komme mig over chokket.

 

Han svarede ikke rigtig. Han så ud til at overveje hvad han skulle svare. Men mens han nu gjorde det stod han og studerede mig, hvilket gjorde mig ilde til mode.

 

"Hvad laver du her?" prøvede jeg igen, selvom jeg havde tusind andre spørgsmål at stille ham, men de måtte vente.

 

"Far?" spurgte jeg og trådte frem mod ham, men tåre i øjnene. Hvorfor svarede han mig ikke? jeg havde drømt om det her så længe jeg kunne huske, også svare han mig ikke, han prøver ligefrem at stikke af fra mig.

 

Jeg var 3 skridt fra ham nu og stirrede ham bare i øjnene. Han stirrede tilbage, og så ud som om han prøvede at finde ord, men ikke kunne finde de rigtige. "Far?" sagde jeg igen og trådte et skridt tættere.

 

Hvorfor sv-.... jeg blev afbrudt af Niall der kom brasende ind. "Alex hvorfor gik du? jeg troede lige at je..." han afbrød sig selv, da han så mig og min far. "Alex hvad sker der?" spurgte han og gik hen mod mig. Han havde sikkert lagt mærke til min våde øjne. 

 

Min far var ligeglad med mig. Han svarede mig ikke, han gad mig ikke. Jeg var INGENTING for ham.

 

"Undskyld jeg skal lige..." kom det enlig fra min far. Han sagde noget. Hans stemme mindede en smule om Lukas', hvilket gjorde mig endnu mere ked af det. Hvad havde jeg gjort?

 

Han gik forbi mig uden så meget som et blik, eller et ord mere. Jeg ville sige noget, jeg ville så godt, men hvad skulle jeg sige? Jeg var tom for ord, og jeg gloede bare såret efter ham. Hvordan kunne han gøre det? hvad havde jeg gjort?

 

Niall trak mig ind i et kram, hvilket jeg virkelig havde brug for lige nu. Jeg vidste godt at, han var forvirret over at jeg bare skred, men det var rart at han så bort fra det og bare trak mig ind til ham. Selvom jeg ikke havde kendt ham i så lang tid, begravede jeg mit hoved i hans brystkasse og lod tårene få frit løb. Han hvilede let sit hoved oven på mig og gav mig et klem. Han prøvede virkelig at trøste mig ,hvilket fik tårene til at strømme hurtigere. 

 

Alt kom ud. Italien, billedet, min far bare alt.

 

"Vil du med udenfor" lød det fra Niall efter lidt tid og jeg nikkede. Vi slap hindanden, og mine kinder blev lidt røde da jeg opdagede at jeg havde gjort hans trøje våd. Jeg tørrede mine kinder med bagsiden af min hånd og fulgte efter Niall for at komme udenfor, jeg havde virkelig brug for frisk luft. 

 

Vi besluttede os får at gå ned til en lille sø der lå lige i nærheden. Vi satte os ved kanten og jeg besluttede mig for at smide skoene og stikke fødderne i. Jeg gav et tilfredst suk fra mig, da mine fødder kom i kontakt med vandet. 

 

Niall satte sig ved siden af mig og gjorde det samme. Jeg pjaskede lidt med fødderne og nød følelsen af det kolde vand.

 

Mine øjne flakkede hen mod Niall og opdagede at han sad og så på mig. "Det er en virkelig smuk udsigt" sagde jeg og mente det. Der var en slags skov foran søen, hvor man lige kunne ane solned gangen, fra hvor vi sad. "mmh" lød det fraværende fra Niall, hvilket fik mig til at se på ham.

 

Hans øjne låste sig fast med mine og jeg faldt ind i hans øjne. Han havde de flotteste blå øjne, man nærmest druknede i. Han havde været så sød mod mig idag. Efter jeg bare var skredet fra ham, kom han efter mig og trøstede mig uden spørgsmål da jeg var ked af det. 

 

Mit blik flakkede ned mod hans læber. De så indbydende ud. Jeg vidste ikke hvad det var, men jeg lænede mig ind mod ham, og han gjorde det samme. Da vores læber mødtes, gik der et elektrisk chok igennem min krop. Hver eneste celle var helt optaget af kysset. Mine hænder låste sig fast om hans nakke, og hans hænder fandt sin vej hen om min talje. 

 

Jeg trak ham lidt i håret, da jeg udviklede kysset. Mit hjerte rasede af sted og hver eneste mikro del af mig ville havde mere. Og lige pludselig var jeg ikke i tvivl mere.

 

Jeg kunne lide ham. 

 

 

____________________________________________

Hey alleeeeeeee!!

Sorry for den lidt platte sidste sætnign der:D og for min mangel på opdateringer? jeg er simpelthen den mest dovne person på jorden. Så æhm ja....

 

Så hvad synes i? går det for hurtigt med Nialler og Alex? og hvad tror i det er med hendes far?

 

Love til alleeeeeeeeeeeeeeeeee!:)<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...