Katten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2013
  • Opdateret: 6 sep. 2013
  • Status: Færdig
Ikke så original titel, det ved jeg . . . Men skrev en kort novelle her forleden, der bare lige faldt mig ind. Enjoy :-)

12Likes
10Kommentarer
596Visninger

1. -

Dagen startede som mange andre almindelige dage. Jeg var ude og løbe i det milde sommer-regnvejr og jeg løb en hurtig omvej omkring is huset. Da så jeg den. Katten.

     Den gav mig det mest menneskelige blik med sine grønne øjne inden den bevægede sig væk, elegant, som den dansede en vals.

     Det var første gang jeg så den. Anden gang var da jeg kiggede ud ad vinduet. Niagra Falls havde fundet sig et nyt bosted og formede Danmarks sommer til et vådt marridt igen. Jeg sad i vindueskarmen og talte sekunderne mellem tordenvejret da en gennemblødt sort skikkelse kastede sig ud fra taget. Jeg gispede forskrækket og iagttog katten lande på dens fire ben. Den var ikke ligeså smuk som sidste gang jeg havde set den, men dets blik, da den kiggede op på mig, ligeså skræmmende og gennemborende som sidst.

     Min lillesøster kom løbende ind på mit værelse. ”Så du det?”

     Jeg nikkede. ”Katten? Ja.”

     ”Nej lynet,” sagde hun med en hovedrysten, ”hvad er det for en kat?”

     Jeg kiggede ud af vinduet og pegede på den mørke skikkelse, der gik ned ad strandvejen. Hun kiggede, men kunne ikke se den. Jeg fik en let kuldegysning.

     Tredje gang gik jeg tur med min gyldne retriever. Han begyndte at gø og kiggede forvirret rundt for at finde vedkommende. Men jeg vidste godt hvem det var. Og da jeg så ind til nummer 27 sad katten i det gamle egetræ og stirrede. Nogle af dens ellers glansfulde og sorte hår var blevet enten grå eller helt hvide og snuden så tør ud. Vi skyndte os videre.

     Fjerde gang var da min veninde og jeg gik ind i den gamle by for at se en film. Vi satte os til rette i den tidligere stald med de lidt for dyre popcorn og glædede os til at se den nyeste med Emma Watson. Da filmen var godt i gang kom en silhuet løbende over lærredet og skyggede for underteksterne. Det var en skikkelse af en kat – men denne gang haltede den. Jeg bed mig i læben og tog min veninde i hånden.

     ”Hov, rolig,” hviskede hun med et smil, ”Marie har fortalt mig at de ikke bliver opdaget endnu.”

     Femte gang var da min mor mindede mig om at der kun var to dage til at skolen startede. ”Bliver det ikke spændende?” spurgte hun mig. ”Min lille pige skal starte i ottende!”

     ”Mor,” sagde jeg. Hun smilede, klemte min hånd og gik ud ad køkkenet for at kalde på min søster. Nogle bump lød og katten viste sig.

     ”Hvad vil du med mig?” hviskede jeg og følte mig ret dum da den ikke svarede. Det var jo bare en kat, tænkte jeg, måske lugter jeg af noget den bliver draget af. Eller noget. Men jeg vidste godt det ikke var rigtigt.

     Katten hoppede op på bordet. De gråhvide hår havde spredt sig ud over ryggen og jeg lagde mærke til at den havde et ar ved venstre øre. Da jeg skulle til at skubbe den ned fra bordet kastede den sig over mig og gav mig en flænge over mit ene øjenbryn.

     ”For helvede!” sagde jeg i smerte og tog mig til øjet. Blodet strømmede ud og en rød sø dannede sig ned på det lysebrune spisebord. Min mor kom løbende ned ad trappen.

     ”Hvad laver du dog?” spurgte hun med hånden på hoften.

     ”Katten. Av. Mor, det bløder!” Jeg vendte hovedet i alle retninger for at få øje på den, men den var væk.

     ”Hvad snakker du om, hvor bløder det?” Jeg fjernede hånden for at hun kunne se, men den eneste reaktion jeg fik, var et løftet øjenbryn.

     ”Jeg ved ikke lige hvad du har gang i, men din pande har det fint,” sagde hun og vendte sig om. Jeg kiggede forvirret ned på mine hænder og det eneste i en rødlig nuance var det blod der pumpede gennem mine årer.

     Sjette gang var søndag nat. Jeg havde marridt om grønne lynende øjne – eller rettere sagt ét lynende grønt øje for det andet var faldet ud. Halen var busket og svirpede utilfreds side til side. På et tidspunkt fik jeg et glimt af en lyshåret pige på min alder med de præcis samme øjne som katten. Hun græd og var fanget inde i en sort kasse. På det tidspunkt var klokken 23.56 og jeg vågnede op med et sæt. Mit hjerte bankede. En uro lå og pulserede dybt inde i mig. Om fire minutter ville der ske noget.

     Syvende gang jeg mødte den var på slaget tolv. Den tøvede ikke et sekund med at komme. Resterne af pigen fra drømmen sprang op på mit bryst og satte kløerne i. Den hvæsede og det sortnede for mine øjne.

 

I mit gamle spejl var der en sort kat. Den havde mine øjne. Jeg kiggede til højre for mig. Det havde pigen i min seng også. Min mor sad ved sengekanten og havde lige vækket hende. Hun smilede stort og gav min mor et stort knus. Jeg lavede en knurrende lyd og pigen gav mig et tilfreds smil. Min mor gik ud af værelset og inden pigen også skulle til det satte hun sig ned foran mig og sagde:

     ”Held og lykke. Du får brug for det.”

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...