Mute ∞ Larry Stylinson |Halv langsome opdateringer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2016
  • Status: Igang
*Fire År Tidligere*
 
Free Falling af John Mayer spillede højt i radioen, jeg sang med, off tune. Gemma grinede bare, mens hun tog et drej. Mor var på arbejde, og Gemma var på ferie fra skolen. Hun smilede bare af den modne trettenårig mig, som sang med på teksten jeg kendte så godt. Vi var ude at jule shoppe, og sne faldt stille ned, mens den gør vejen isende. 
"I'm free falling!" Råbte jeg næste.
"Harry, du synger forfærdeligt!" Grinede hun.
"Kun når jeg ikke prøver!" Mindede jeg hende om. Hun smillede og tog endnu et drej. "Hvor vi på vej hen?" Spurgte jeg.
"En genvej." Fortalte hun mig. Jeg kiggede ud af vinduet, sang stadig med, mens jeg analyserede vejen, da jeg aldrig havde været her før.
"Okay." Sagde jeg, lænede mig tilbage i sædet og lukket øjnene. Det eneste der fik mig til at åbne, var lyden at ødelagt glas, og Gemma's skrig. Hun drejede voldsomt på rattet, og kun i et split sekund kunne jeg se en varevogn ramme os, før alt blev sort.

132Likes
297Kommentarer
24444Visninger
AA

9. ·Kapitel 6·

Louis

 

 

“Så du startede slåskampen, Hr. William?” Sagde Hr. Clark, han forlede hænderne sammen på sit træbord og så direkte på mig. Josh holdte en ispose mod sin kæbe, og med størknet blod under hans næse. Jeg nussede mine ømme kno. 

“Yeah.” Svarede jeg som om det var normalt.

Han sukkede, “Jeg troede du ville arbejde på dine anfald, Louis.”

Jeg trak på skulderne, “Undskyld.”

Josh rullede med øjnene.

“Kan jeg spørger om hvorfor du begyndte at slå Josh.” Spurgte Hr. Clark.

“Jeg…Ved det ik'.” Løj jeg, men af en eller anden grund, ville jeg ikke have de skulle vide at Harry…… Er begyndt at betyde noget for mig.

“Jeg har ikke tænkt mig at udvise dig, jeg kommer til at tildele dig som støtte.” Sagde han og og tog en mappe frem.

“Um.. Okay.” Mumlede jeg, og Hr. Clark tog et navn ud.

“Harry Styles. Lyder det navn bekendt? Han er døv, og jeg er ret så sikker på at I har alle klasser sammen.”

Mine øjne gik vidt åbne, “Han har ikke brug for en støtte-“

Han holdte en hånd op, “Okay men hvordan kan det så være han var kommet her første skoledag? Han kunne ikke kommunikere med nogle, Louis.”

“Så få Liam til at gøre det!” Råbte jeg, uden at tænke over hvad jeg sagde.

“Hr. James? Nej, undskyld Louis, men punktummet er sat. Du er Harry’s støttet hver gang han har brug for det.”

Jeg rullede med øjnene, “Okay så. Men jeg tørre ikke røv for ham.”

Hr. Clark kiggede stængt på mig. “Begynder.. Nu.”

“Han er her ikke engang, han løb væk da,” Jeg hostede falsk mens jeg sagde Josh’s navn. “skubbede ham bagfra.”

“Stop dine dine undskyldninger.” Sagde Hr. Clark og jeg rejste mig irriteret og gik, mens han puffede Josh ud.

 

 

 

 

 

 

Harry

 

 

Niall og jeg gik ind på skolen igen, og jeg var nervøs. Var der nogle der så det? Ville alle begynde glo og pege, og sige, “Hey, der går den døve dreng.“

“Kommer du?” Sagde Niall, da jeg så over på ham. Jeg nikkede og jeg tog hans arm, mens jeg lod ham guide mig mellem folkemængderne i gangen, som om jeg var blind. Men jeg var faktisk glad, for jeg kunne ikke høre noget, som klokken. Så jeg blev taknemlig da vi nåede til engelsk. Jeg vidste ikke at Niall også havde denne klasse.

Jeg tror at timen lige var startet, for læreren begynder at råbe af Niall, men lod mig glide hen på min plads ved Liam, og han tegnede . “Hey, er du okay?”

Jeg nikkede, lige inden døren slog åben og fangede min opmærksomhed. Louis kom og jeg kunne læse hans læber, da han kiggede på mig mens han snakkede til Hr. Greene.

Han sagde noget med, “Jeg har været på kontoret.”

For hvad? Jeg ville spørger men undgik at gøre mig selv til grin, og holdte mund. Louis blev ved mig at glo på mig fra gang til gang, og jeg tænker på hvorfor?

Hr. Greene sagde nogle ting jeg ikke forstod, men Liam lader mig altid kopier hans noter af, så jeg ville klare mig. Jeg prøvede altid at koncentrer mig, men jeg kunne aldrig læse Hr. Geene’s læber. Han snakkede for hurtigt.

 

Nogen grab min arm da jeg gik ud af klassen med Liam. Vi begge vendte os rundt for at se Louis, og han sagde noget til Liam, som oversatte, “Han sagde at han er blevet tildelt som støtte til dig af Hr. Clark.”

Jeg slog en grimmase og tegnede. “Jeg har ikke brug for en støtte.” Liam fortalte Louis, og Louis rullede med øjnene, og sagde noget mere, som Liam igen oversatte, “Han sagde du er hjælpeløs.”

Jeg gloede over på Louis, og tegnede ikke, jeg prøvet bare at spytte ord i hovedet på ham. “Ik… Hjælp.. løs.”

Louis så bare på mig, og jeg gjorder alt for ikke at græder. Jeg skreg af mig selv i hovedet for ikke at begynde at græde. Nogle af dem der gik forbi gloede, da jeg prøvede at snakke, og deres venner fortalte dem sikkert, jeg ham den døve dreng. Det kun det folk kendte mig som. Den døve dreng. Liam rørte min arm, “Er du okay?” tegnede han. 

Jeg var ligeglad om der var nogle der kiggede på, jeg slog hovedet ind i hans skulder, snøftede, mens Liam tøvede med at klappe min ryg. Jeg trådte tilbage, og tegnede, “Undskyld.” før jeg gned mine tåre væk. Liam rystede på hovedet, og gjorder tegn på det var okay. Louis så på mig igen, og jeg tegnede til Liam, “Sig at han skal stoppe med at se på mig som en eller anden skabning,” Jeg var helt færdig med at snakke igen.

 

 

 

 

 

 

 

Undskyld det er lidt kort!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...