Mute ∞ Larry Stylinson |Halv langsome opdateringer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2016
  • Status: Igang
*Fire År Tidligere*
 
Free Falling af John Mayer spillede højt i radioen, jeg sang med, off tune. Gemma grinede bare, mens hun tog et drej. Mor var på arbejde, og Gemma var på ferie fra skolen. Hun smilede bare af den modne trettenårig mig, som sang med på teksten jeg kendte så godt. Vi var ude at jule shoppe, og sne faldt stille ned, mens den gør vejen isende. 
"I'm free falling!" Råbte jeg næste.
"Harry, du synger forfærdeligt!" Grinede hun.
"Kun når jeg ikke prøver!" Mindede jeg hende om. Hun smillede og tog endnu et drej. "Hvor vi på vej hen?" Spurgte jeg.
"En genvej." Fortalte hun mig. Jeg kiggede ud af vinduet, sang stadig med, mens jeg analyserede vejen, da jeg aldrig havde været her før.
"Okay." Sagde jeg, lænede mig tilbage i sædet og lukket øjnene. Det eneste der fik mig til at åbne, var lyden at ødelagt glas, og Gemma's skrig. Hun drejede voldsomt på rattet, og kun i et split sekund kunne jeg se en varevogn ramme os, før alt blev sort.

132Likes
297Kommentarer
23873Visninger
AA

8. ·Kapitel 5·

Louis

 

“Har du set Harry?” Spurgte Liam, bevægede sine øjne ned af gangen.

“Nej, hvad er du, hans mor?” Spurgte jeg smørret, som fik ham til at slå min arm.

“Louis, han er døv. Jeg er bare bekymret for ham.” Sagde han.

“Det ved jeg, se, der er han.” Fortalte jeg, lukkede mit skab og pegede ned af gang, mod Harry - som legede med hans ærme på hans sweater nervøst. Liam vinkede til ham, og han vinkede tilbage. Indtil nogle smadrerede ham ind i skabene. 

“Du er ham det døve freak, er du ik?” Råbte Josh af ham, men han forstod det ikke.

 

 

 

Harry

 

“Jeg.. ka..n..ik” Jeg prøvede at fortælle ham, jeg ikke kan forstå hvad han siger. Jeg så Louis der, med Zayn og Liam der også kom. 

Jeg kunne læse Louis’ læber, “Hey, hvad fanden laver du?” Slog han med øjne og stemme, nok også. Drengen sagde noget til ham, før han havde givet mig endnu et hårdt skub ind i skabende igen, indtil han gik. Louis lage en hånd på min skulder, og brugte tegnet, “Okay?” Som jeg havde lært ham igår. 

Jeg rystede på, og tegnede til Liam, “Han kan ikke lide mig?”

Liam så ned før at tegnede, “Han kaldte dig freak, men det ligemeget.”

Jeg holdte mine tåre tilbage, minderne fra min gamle skoler flippede ind i hovedet igen. Jeg ville flyttede til en anden skole allerede.

Jeg er lige kommet.

 

 

 

*FlashBack*

 

Jeg viste ikke hvad det var de sagde. Jeg viste ikke hvad nogle af dem sagde, kun at de kaldte mig Freak, eller værre. Jeg var inde på toiletterne, med mine knæ knurret ind i brystet, og tårenede stormende ned af mit ansigt. Jeg var alene. Ingen ville snakke med mig, og selv hvis de gjorder, var det kun for drille eller såre mig. Jeg ville ud. Ud her fra.

 

Hvis nogle kom ud på toilettet, ville de kunne høre mig græde, og jeg ville ikke kunne høre deres fodtrin, eller døren der ville åbne. Jeg kan ikke høre fuglens sang om foråret, eller vinden der kæmpede sig igennem bladene om efteråret. Jeg kan ikke høre bil horn eller folk der råber af mig. Jeg kan heller ikke tale, jeg udskud. Og at lære et sprog for at folk kunne forstå det, som mor og Gemma, var værre. Lærerne satte heller ikke farten ned.

Så jeg dumpede…. Det var noget lort.

Det var det dét var. Noget lort.

 

 

Jeg så ind i Liam’s øjne, og blinkede. Han tegnede, “Er du okay, Harry?”

Jeg rustede på hovedet, og vendte min ryg mod dem. Jeg ville ikke genleve det her igen. Jeg vil ik-

Jeg blev skubbet af den samme dreng, så jeg faldt på ryggen, og lod et grød ud, som jeg selvfølgelig ikke kunne høre. Jeg kom op i en sidde position, og Louis hjalp mig, mens han råbte noget. Jeg puffede ham af mig og løb. Jeg tror jeg løber hjem, men jeg viste det ikke. Jeg så noget ud af øjenkrogen, og en bil stoppede op til mig, for jeg kunne ikke høre hornet.

 

 

 

 

Louis

 

Jeg så på Harry som løb ud af skolen, og Josh grinnede lavt.

“Hvad fanden er dit problem?!” Råbte jeg og svag ham ind i skabene. Han ryg ramte skabene, og hans smørret blik forsvandt.

“Damn, William, han er bare en døv knægt. Og du må da indrømme, at når han snakker lyder han retarderet.” Josh smilede smørret. Liam sagde ikke et ord, og stod med armene krydset arme over sit bryst, men hans læber forblev låst.

“Du er en kold hjertet satan, Josh! Han har et handicap, og du benytter dig af det?”

Josh trak på skulderne, “Det er sjovt. Skrid nu.” Sagde han og skubbede mig væk. Jeg gjorder alt for ikke at slå ham lige fjæset. Men jeg valgte at en bortvisning mere ikke ville skade mig så meget….. Ik?

 

“Oh, Josh lige én ting mere.”

Han vendte sig, jeg svag en knutnæve lige på hans næse.

 

 

 

 

Harry

 

En blonde fyr stig ud af bilen, og snakkede langsomt nok til jeg kunne læse hans læber. “Hey, er du døv eller noget? Jeg har dyttet to gange nu!” Fortalte han. Jeg stod bare der, og han løfte på brynet. Så, jeg nikkede. “Hva?” Spurgte han og kom tættere.

“Mi..g…Dø..øv.” Sagde jeg til ham.

Hans øjne gik vidt åben, “Oh gud, det jeg så ked af. Jeg troede bare du var dum eller noget.” Sagde han, grebet af panik, som fik mig til at smile lidt. “Jeg Niall,” Sagde han og rakte hånden ud. Jeg trykkede den og tog en dyb indånding. Du har øvet dig.

“Mit… n..avn.. er…H…a…rry.” Formåede jeg.

“Harry?” Spurgte han.

Jeg nikkede.

“Okay, Harry, hvor var du på vej hen?"

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...