Mute ∞ Larry Stylinson |Halv langsome opdateringer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2016
  • Status: Igang
*Fire År Tidligere*
 
Free Falling af John Mayer spillede højt i radioen, jeg sang med, off tune. Gemma grinede bare, mens hun tog et drej. Mor var på arbejde, og Gemma var på ferie fra skolen. Hun smilede bare af den modne trettenårig mig, som sang med på teksten jeg kendte så godt. Vi var ude at jule shoppe, og sne faldt stille ned, mens den gør vejen isende. 
"I'm free falling!" Råbte jeg næste.
"Harry, du synger forfærdeligt!" Grinede hun.
"Kun når jeg ikke prøver!" Mindede jeg hende om. Hun smillede og tog endnu et drej. "Hvor vi på vej hen?" Spurgte jeg.
"En genvej." Fortalte hun mig. Jeg kiggede ud af vinduet, sang stadig med, mens jeg analyserede vejen, da jeg aldrig havde været her før.
"Okay." Sagde jeg, lænede mig tilbage i sædet og lukket øjnene. Det eneste der fik mig til at åbne, var lyden at ødelagt glas, og Gemma's skrig. Hun drejede voldsomt på rattet, og kun i et split sekund kunne jeg se en varevogn ramme os, før alt blev sort.

132Likes
297Kommentarer
23859Visninger
AA

21. ·Kapitel 18·

Harry

 

Hele dagen igennem har jeg undgået at snakke eller kigge på Louis. Liam spurgte mig om hvorfor vi ikke snakkede og jeg slog mine hænder i tegnesprog, “Fordi jeg er døv og ikke kan høre min stemme.”

Det var så slutningen på den samtale. 

Jeg holdte al min opmærksomhed på klokken siden jeg ikke vill se på Louis eller Liam. Jeg skyndte mig ud og tog retning mod min næste time. Lige da jeg skal til at sætte tempoet op bliver min arm grebet af Niall, der stopper mig.

“Hey, er du okay?” Spurgte han.

Jeg rystede på hovedet og Louis kom og slog med vilje hans skulder hårdt mod Nialls. 

“H…eey!” Råbte jeg. Louis slog hovedet tilbage mod os.

“Hvad?” Snerrede han.

I pegede på Niall, der bare lade sin hånd på min skulder, “Det gøre ikke noget Harry, vi ses senere.”

Jeg så Niall gå, inden jeg skubbede mig forbi Louis ind til matematik hvor jeg satte mig mens Mr. Cowell allerede var igang snakke om et eller andet jeg ikke kunne høre. Jeg ville vædde med at hvis jeg fik den operation at jeg ikke ville kunne høre ham uden problemer. Jeg ville også kunne høre Mr. Greene, Liam, Zayn og Louis. 

Jeg fik Liams, som sad ved siden af mig, opmærksomhed og tegnede den ene hånd et undskyld. Han nikkede og jeg bede ham om at prikke til Louis, foran ham. Louis vendte hovedet jeg sagde undskyld. Han mimede “Lad os snakke bagefter”

Jeg nikkede og vendte mit blik mod tavlen og lod som om jeg forstod hvad Mr. Cowell sagde.

 

 

Louis

 

Jeg stod på gangen udenfor lokalet og ventede på Harry. Jeg greb hans arm da han kom ud. Jeg vente sig hurtigt og slog ud med armen som refleks. Jeg nåde dog at stoppe hans hånd inden den ramte mit ansigt. Han slappede hurtigt af da han så det bare var mig. 

“Harry, Alt jeg siger er, hvad nu hvis det går helt galt?” Spurgte jeg.

“Je..g…..lig…lige..glad.” Svarede han, “Jeg…vil..…fe…fer…os”

“For os?”

Han nikkede ivrigt, jeg sukkede, “Men hvad godt er der for os?”

Harry sendte mig et blik, “Jee.g….ke..ke.n….h..or…e….din…ste…me”

“Min stemme?”

Han nikkede igen. “Men hvad nu-“

“Vi..vil….du…i..ik..ke….hav..e….jeg…ska..kal….ho..re?”

Jeg rystede på hovedet, “Nej Harry, jeg siger bare du skal tænke over det her.”

“Je..g…ka.n….hell…le.r….ik..ke…..min…mo..or-“

Jeg rystede igen, “Altså hvis du så gerne vil, skal jeg nok være der for dig”

Harry så overrasket på mig inden et stort smil formede sig på hans læber. “Vi..il…du?”

Jeg nikkede med et smil. “Selvfølgelig, jeg vil da ikke lyve for dig.”

Harry slog sine arme rundt om livet på mig og begyndte at kramme mig midt i den tomme gang. Jeg krammede ham tilbage. Han hvilede sit hoved på min skulder og hans lugt omfavnet mine næsebor. Jeg smillede og holdte fast på Harry. Min Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...