Mute ∞ Larry Stylinson |Halv langsome opdateringer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2016
  • Status: Igang
*Fire År Tidligere*
 
Free Falling af John Mayer spillede højt i radioen, jeg sang med, off tune. Gemma grinede bare, mens hun tog et drej. Mor var på arbejde, og Gemma var på ferie fra skolen. Hun smilede bare af den modne trettenårig mig, som sang med på teksten jeg kendte så godt. Vi var ude at jule shoppe, og sne faldt stille ned, mens den gør vejen isende. 
"I'm free falling!" Råbte jeg næste.
"Harry, du synger forfærdeligt!" Grinede hun.
"Kun når jeg ikke prøver!" Mindede jeg hende om. Hun smillede og tog endnu et drej. "Hvor vi på vej hen?" Spurgte jeg.
"En genvej." Fortalte hun mig. Jeg kiggede ud af vinduet, sang stadig med, mens jeg analyserede vejen, da jeg aldrig havde været her før.
"Okay." Sagde jeg, lænede mig tilbage i sædet og lukket øjnene. Det eneste der fik mig til at åbne, var lyden at ødelagt glas, og Gemma's skrig. Hun drejede voldsomt på rattet, og kun i et split sekund kunne jeg se en varevogn ramme os, før alt blev sort.

132Likes
297Kommentarer
23866Visninger
AA

20. ·Kapitel 17·

Louis

 

“Jeg mener, hvad tænkte du? Han mor havde advarede dig… og alligevel gør du det. Louis, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal går med dig..” Jeg lå på sofaen, spollede gennem tv kanalerne, mens jeg lod min mor tale sin lektion færdig. “Jeg vil ikke have du ser ham, hvis der kun kommer problemer ud af det.” 

Jeg satte mig og stirrede på hende. “Hans mor er skør,” Jeg trak på skulderne, “det betyder ikke jeg ik bør hænge ud ham igen.” Hun rullede sin øjne. 

“Louis, jeg vil ikke have dig i problemer med politiet, okay?” Jeg rejste mig og smed fjernbetjeningen fra mig. 

“Han ved at dø indeni, mor. Han er ved at dø og jeg ved jeg kan redde ham!” Mor satte sig bare ned og jeg forlod hende og gik ind på mit værelse. Jeg lod mig falde ned på min seng, og faldt så i søvn med tøj på. Jeg drømte og et sted hvor det kun ville være mig og Harry. Et sted han ville kunne høre min stemme.

 

 

 

 

 

Harry

 

I kunne ikke sove, så jeg sad med min bærbar og kiggede på.. alt vel. En hjemmeside. Jeg så digital uret i hjørnet lyse 03:38. Jeg googlede, ‘Kurer døvehed’. Omkring en million forskellige spirituelle resultater poppede op. Jeg sukkede men på det første resultat der kom op. Det var en operation. En operation som.. Jeg klikkede på den. En doktors personbiograf lyste op på min skærm. Ifølge siden har han fundet en måde til at operaer en chip ind i hjernen, med resultatet af få sin hørelse igen. Jeg læste siden igennem og google hvad eller der var at høre om det.

“M…or!” Kaldte jeg, jeg rejste mig og låste min dør op. Jeg ned af trapperne og så hende sidde ved spisebordet, med en dampende kop mellem sine hænder. Gemma var åbentbart gået i seng. Jeg vinkede for at få hendes opmærksomhed. Hun smilede en smule og vinkede mig over. Jeg tog en dyb indåndning og tog turen hen mod bordet hvor jeg satte mig overfor hende.

“Hvad er det?” Tegnede hun med en hånd, den anden hvile omkring den varm kop.

“Jeg læste på denne siden.” Startede jeg på flydende tegnesprog, “og jeg læste om den her læge der kan kurer døvhed med en slags operation.”

Hun så blegt på mig og brugte begge hænder nu, “Harry, selv hvis jeg ville, hvad vi ikke pengene til det.”

“Og hvad er det du ville?” Tegnede jeg hurtigt, vrede begyndte at boble i mig.

“Jeg vil have en eller anden maskine koblet til din hjerne.”

“Men måske vil jeg gerne. Jeg vil gerne høre Louis sige han elsker mig.” Tegnede jeg.

Mor rejste sig hurtigt op og slog sin hånd mod bordet, “Så det her er om Louis nu?”

“Hvorfor kan du ikke bare acceptere jeg elsker ham og at jeg vil have det her for os?”

“Harry, du ved ikke hvad det er at elske, du kan ikke bare gøre det her for ham.”

“Det ikke bare for ham! Måske er det fordi jeg er døv og jeg gerne vil høre du snakke til mig!”

Gemma kom pludselig ind og så vores lydløse samtale, “Er alt okay?” Tegnede hun.

Jeg ryste på hovedet inden jeg tegnede, “Jeg går i seng jeg skal i skole om nogen timer.”

 

 

 

 

°°°°∆∆°°°°

 

 

 

Jeg gik langsomt og træt hen til Louis den næste dag i skolen. 

“Hey,” smilede han. Jeg underede mig om hvordan hans stemme lød når han var glad eller trist. Jeg undrerede mig bare om hvordan den lød. “Hvad så?” spurgte han, opdagede at noget var galt. Jeg ville ikke tale mere end end højst nødvendigt.

“M…or….. vil…ik..ik…..læ..” Jeg rystede på hovedet, gav op og tog en papirblog fra Louis mappe som han holdte i hånden. Jeg kiggede i hans åbne skab og fandt en kuglepen hvorefter jeg begyndte at skrive. 

 


Min mor vil ikke have jeg får en operation der kan hjælpe mig med at få min hørelse igen

 

Louis kiggede på mig, “Hvorfor vil du gerne have den?”

Jeg så sært på ham, “Så… je..g…. måsk..ke….. ka…n…. hø..re…. ig..en…. og…. ik..ik… .lig…ne….. e..n….. idi…ot…"

Louis rystede på hovedet, “Harry du behovs ikke en operation. Du er fin som du er.”

Jeg rev siden jeg have skrevet på ud og begyndte at skrive hurtigt på en ny side.

 


Jeg blev sendt ud fra timen igår for at være døv!

 

“Please, Harry. Hvad nu hvis der sker dig noget?”

Jeg skrev på papiret og gav ham bloggen inden jeg vendte om på hælen og gik.

 


INTET KAN VÆRE VÆRRE END A VÆRE DØV

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...