Mute ∞ Larry Stylinson |Halv langsome opdateringer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2016
  • Status: Igang
*Fire År Tidligere*
 
Free Falling af John Mayer spillede højt i radioen, jeg sang med, off tune. Gemma grinede bare, mens hun tog et drej. Mor var på arbejde, og Gemma var på ferie fra skolen. Hun smilede bare af den modne trettenårig mig, som sang med på teksten jeg kendte så godt. Vi var ude at jule shoppe, og sne faldt stille ned, mens den gør vejen isende. 
"I'm free falling!" Råbte jeg næste.
"Harry, du synger forfærdeligt!" Grinede hun.
"Kun når jeg ikke prøver!" Mindede jeg hende om. Hun smillede og tog endnu et drej. "Hvor vi på vej hen?" Spurgte jeg.
"En genvej." Fortalte hun mig. Jeg kiggede ud af vinduet, sang stadig med, mens jeg analyserede vejen, da jeg aldrig havde været her før.
"Okay." Sagde jeg, lænede mig tilbage i sædet og lukket øjnene. Det eneste der fik mig til at åbne, var lyden at ødelagt glas, og Gemma's skrig. Hun drejede voldsomt på rattet, og kun i et split sekund kunne jeg se en varevogn ramme os, før alt blev sort.

133Likes
297Kommentarer
25508Visninger
AA

19. ·Kapitel 16·

Louis

 

Jeg kæmpede om at åbne mine trætte øjne, for at tjekke mit vækkeur. 02:32 lyste i mørket. Jeg sukkede, Harry var stadig i dyb søvn i mine arme. Først nu kom jeg i tanke om hvorfor jeg var vågnet. En lyd? Jeg fjerende min arme fra Harry, kravlede over ham og gik hen til vinduet. To politi biler holdt udenforan Harrys hus. De skarpe lys fra bilerene skar i mit trætte syn. 

“Louis, hvorfor er der politi udenfor?” Spurgte Lottie som lige var tråd ind på mit værelse. Jeg stod mig ryggen til hende mens hun kom over til mig, “Hvem er det?” Hviskede hun og nikkede mod Harry der stadig lå på sengen. Jeg vendte mig mod hende.

“Harry. Vores nabo. Men jeg ved ikke hvorfor der politi?” 

Lottie nikkede, “Mor er udenfor og svarer på spørgsmål.”

Jeg gav hende et sært blik, inden jeg vækkede Harry. Han vågnede lige så stille og kiggede op på mig med et forvirret blik, “Hey, det politi udenfor.” Sagde jeg og begyndte at blive virkelig nervøs. Harry mor truede mig?

Harry satte sig hurtigt op med store øjne. “Lad.. o..s…gå.”

“Men hvorhen?”

Harry greb min hånd og hev mig med ham ud af mit værelse, ud i gangen hvor hoveddøren stod åben. Mine søster stod omkring min mor, mens hun var igang med at besvare på spørgsmålene politiet stillede hende. 

“Jeg ikke sikker på at de var sammen…” Svarede hun nervøst. Harry hev min i den anden retning, ind i vores køkken hvor bagdøren var. Harry åbnede den så stille som muligt og vi løb hen over plænen i baghaven.

“Hvor vi på hen?” Spurgte jeg, men kom i tanke om han ikke kunne høre mig. Harry gav slip på mig hånd og hoppede op af hegnet.

“Ko..m…så..” Sagde han inden han forsvandt om på den anden side, ud på hovedvejen. Jeg hoppede hurtigt op og mødte ham på den anden side.

“Hvor fanden skal vi hen?” Spurgte jeg.

Harry trak på skulederne, “Du.. ka..an….ik…ik.ke….ko..komme…i…pro..ble…mer.”

Jeg rystede på hovedet. “Hvad fanden laver vi Harry? Løber væk?” grinede jeg stille. Harry kiggede ned som om han var flov. Jeg rørte ved han kind inden jeg hoppede over hegnet igen. Jeg ventede på Harry og vi fulgtes ind gennem den ulåste bagdør. Vi trådte ind i stuen og politiet fik øje på os.

“Louis, Hvad laver Harry her?” Spurgte min mor da hun så os.

“Han kom forbi.” Sagde jeg.

Politiet gik over til Harry og begyndte at snakke langsomt til ham. “Din. Mor. Leder. Efter. Dig.” Sagde en af dem hvilket fik mig lyst til at slå ham.

“Fo…or..tæl……he…hen..d.e….hun…ka..n..…kom…me….her.” Svarede Harry.

De to politimænd grab Harry’s overarme og trak ham mod hoveddøren. Harry sagde en lyd i protest.

“Lad ham være!” Råbte jeg, men min mor grab min arm og stoppede mig. Harry kiggende tilbage til mig, med et blik der begger mig om at rede ham. Men i på det tidspunkt var der intet jeg kunne gøre.

 

 

Harry

 

“Harry, hvor har du været?” Tegnede min mor til mig. Hun tog fat i mine skulder men jeg slog hende hænder væk.

“Jeg.…el..sker…Lo..Louis..” Sagde jeg.

“Du kommer ikke til at se han igen, er det forstået Harry?” Hvæsede hun. 

Jeg stirrede på hende, “Nej, Je.g…ik..hø…re” Jeg spyttede ordene og hun så på mig.

“Harry, jeg vil ik-“

“Je..g.…be..bed..ste….Lou.” Sagde jeg, “Jeg.. els..ker…Lou.”

Hun rystede på hovedet inden hun, gik ud og forlod mig og Gemma. Jeg skubbede mig forbi min søster og løb ind på mit værelse, smækkede døren og låste den. Jeg satte mig på gulvet. Tanken om at snige ud igen er der stadig. Jeg rejste mig og kiggede på mig selv i det ødelagt spejle jeg havde sparket. Det var sådan jeg følte.

 

Smadret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...