Mute ∞ Larry Stylinson |Halv langsome opdateringer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2016
  • Status: Igang
*Fire År Tidligere*
 
Free Falling af John Mayer spillede højt i radioen, jeg sang med, off tune. Gemma grinede bare, mens hun tog et drej. Mor var på arbejde, og Gemma var på ferie fra skolen. Hun smilede bare af den modne trettenårig mig, som sang med på teksten jeg kendte så godt. Vi var ude at jule shoppe, og sne faldt stille ned, mens den gør vejen isende. 
"I'm free falling!" Råbte jeg næste.
"Harry, du synger forfærdeligt!" Grinede hun.
"Kun når jeg ikke prøver!" Mindede jeg hende om. Hun smillede og tog endnu et drej. "Hvor vi på vej hen?" Spurgte jeg.
"En genvej." Fortalte hun mig. Jeg kiggede ud af vinduet, sang stadig med, mens jeg analyserede vejen, da jeg aldrig havde været her før.
"Okay." Sagde jeg, lænede mig tilbage i sædet og lukket øjnene. Det eneste der fik mig til at åbne, var lyden at ødelagt glas, og Gemma's skrig. Hun drejede voldsomt på rattet, og kun i et split sekund kunne jeg se en varevogn ramme os, før alt blev sort.

132Likes
297Kommentarer
23885Visninger
AA

18. ·Kapitel 15·

Louis

 

Jeg sad på min seng og tænkte på det der lige var sket. Jeg måtte ikke se Harry mere, hvad er det her for noget Romeo og Julie crap? Jeg lænede mig tilbage i min seng, med hovedet mod min pude. Jeg  prøvet at ryste Harry ude af mit hovede, så jeg lukkede mine øjne og prøvede at falde i søvn, men kunne ikke. Jeg endte med at snurrer rundt på min kontorstol til jeg følte mig syg. Jeg skulle til at ligge mig tilbage i min seng igen da jeg hørte et bank på vinduet. Jeg så der over mens og skannede en skikkelse. Det var Harry. Jeg kiggede med store øjne inden jeg åbnede vinduet, og lod Harry falde ind med et bump. Jeg hjalp ham op og da han kiggede på mig, spurgte jeg, “Hvad laver du her?”

Han gav et smørret smile, “Jeg….ko..oom….fo.r….at..se…di..ig.”

Jeg smilede for mig selv og satte mig ned på min seng igen, “Såå…”

“Je..-g…kan…ik…..læ..æs..se….læ..be..” Sagde Harry og pegede den lille læse lampe der var tændt over min seng. Jeg lænede mig over for at tændte en kraftigere lampe og han nikkede. Jeg lagde mig tilbage i sengen, og Harry kravlede op og lagde sig med ryggen til mod mig med hans hovede på min arm. Jeg lagde min arm om ham og gjorder mig selv til den store ske, hvorefter jeg kyssede hans hovede gennem krøllerne. Jeg ville fortælle ham at vi ikke kunne blive ved med det her, men han lå så roligt og jeg ville ønske jeg bare kunne stoppe tiden og forblive liggende her for altid. Jeg ville ønske jeg kunne snakke til ham og at han ville kunne høre mig. Men det her er vores liv, så trist som det lyder.

 

 

 

Harry

 

“M…or!” Råbte jeg, selvom jeg ikke kunne høre mig selv, er jeg ret sikker på det var højt. Gemma tegnede til mig jeg skulle være stille. Istedet løb jeg op af trapperne, ind på mit værelse og låste døren. Jeg kollapsede på gulvet og kiggede ind i mit spejl. Jeg rørte ved mine ar på mit ansigt mens tårer rullede ned af mine kinder. Jeg tørrede dem væk og rejste mig op og smadre spejlet med min sko på. Det splinterede i en masse stykker og jeg så på flere hunderede billeder af min egen skikkelse. Jeg tog en af glasskårne op som skar mig men jeg lod det bare bløde. Jeg så på mig selv. Grønne øjne, krøllet brunt hår, dum, døv. Det alt. 

Jeg kan ikke blive væk fra Louis, min mor kan ikke stoppe mig. 

Jeg gik hen mod mit vindue og satte mig i vindueskammen, jeg åbnede den. Jeg svang det ene ben over og så tilbage på min dør, jeg ville ikke kunne høre om de bankede på eller ej. Jeg svang det andet ben over og så hen mod Louis hus, der var lys på hans værelse og heldigt for mig er hans værelse på første sal. Jeg prøvede at koncentrer mig om ikke at falde, men uden held, dog var faldet ikke så hårdt så jeg var hurtigt på bene igen.

Jeg så mig tilbage igen inden jeg krydsede vejen hen til Louis hus.

 

 

 

Tredje Person

 Harry’s Hjem

 

Gemma satte sig overfor sin mor som lige havde smækket døren i hovedet på Louis.

“Mor du kan ikke blive ved med at opfører ham som et lille barn, han er ikke 13 år længere, han ved hvordan det er at leve som døv. “ Sagde Gemma.

“Du forstår det ikke Gemma. Harry er anderledes, han kan ikke bare gå ud på den måde-“

“Han er en teenager!” Afbrød Gemma.

“Den døv teenager, Gem. Har du glemt ulykken!” Hissede Anne, hvilket fik Gemma til at kigge ned med tårer i hendes øjne. 

“Skylder du stadig mig for det?” Spurgte Gemma stille.

“Mens skyld skulle det ellers være? Det jo tydeligvis ikke Harrys-“

“Hvad med den fandes vogn chauffør!” Råbte Gemma, “Ham der var fuld!” 

Anne forbliv stille og Gemma gik får at tjekke op på Harry. Hun drejede håndtaget og indså den var låst. Hun rakte sig og ledte efter en nøgle som hun vidste var øverst. Hun fandt den endelig og låste så døren op. “Harry-“ startede hun ud med stoppede da hun så hans værelse. Hans spejl var smadret og der var blod på en a stykker. Vinduet stod vidt åbent og Harry var ingen steder at se. “MOR!” Råbte Gemma og Anne var hurtigt inden på værelset.

Hun gispede, “Gemma ring efter politiet, det ham Louis drengen.”

“Mor, nej-“

“Ring til politiet!”

 

 

 

 

 

 

Et tarm kapitel, jeg vil dog prøve at skrive noget mere!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...