Mute ∞ Larry Stylinson |Halv langsome opdateringer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2016
  • Status: Igang
*Fire År Tidligere*
 
Free Falling af John Mayer spillede højt i radioen, jeg sang med, off tune. Gemma grinede bare, mens hun tog et drej. Mor var på arbejde, og Gemma var på ferie fra skolen. Hun smilede bare af den modne trettenårig mig, som sang med på teksten jeg kendte så godt. Vi var ude at jule shoppe, og sne faldt stille ned, mens den gør vejen isende. 
"I'm free falling!" Råbte jeg næste.
"Harry, du synger forfærdeligt!" Grinede hun.
"Kun når jeg ikke prøver!" Mindede jeg hende om. Hun smillede og tog endnu et drej. "Hvor vi på vej hen?" Spurgte jeg.
"En genvej." Fortalte hun mig. Jeg kiggede ud af vinduet, sang stadig med, mens jeg analyserede vejen, da jeg aldrig havde været her før.
"Okay." Sagde jeg, lænede mig tilbage i sædet og lukket øjnene. Det eneste der fik mig til at åbne, var lyden at ødelagt glas, og Gemma's skrig. Hun drejede voldsomt på rattet, og kun i et split sekund kunne jeg se en varevogn ramme os, før alt blev sort.

132Likes
297Kommentarer
23854Visninger
AA

17. ·Kapitel 14·

 

Harry

 

Jeg faldt ned på siden. Jeg var fyldt med frygt. Hvor var Louis? Han ville hjælpe mig, ville han ikke? Josh rev mig op på fødderne igen. Jeg så ham visse vredt ind mod mit øre. Men jeg så ikke hvad han sagde. Han ånde stank af alkohol og det gjorder mig syg.

 

 

 

Louis

 

“Jeg tilbage.. Fuck!” Banede jeg, og så rundt. Hvor fanden er han? Wow flot Louis, efterlade en døv dreng -som også er fuld- på egen hånd, i en proppet bar hvor alt kan ske. Jeg banede af mig selv, og kaldte bartenderen over. “Har du set en dreng, cirka så højt,” Spurgte jeg og rejste min hånd lidt over mit hovede, “og krøllet hår?”

Han nikkede. “Ja, nogen børn rev ham væk. Jeg troede det var for sjov. Er han okay?”

Jeg holdte vejret. “Vent, hvilket barn?” Bartenderen trak på skulderne, og tog et glas han tørrede med sit viskestykke, men nikkede hen i den retning Harry var blevet ført hen. Jeg skyndte med der hen, og det enste der var der henne var en lang stille gang, der kun var let lyst op. Jeg så ned af den og så en klamre sig mod væggen. 

“Din hjernedøde dreng!”

Josh.

Jeg løb ned gennem gangen, men Josh havde opdagede mig og forlad bygningen gennem bagdøren. Den tunge dør klappede sig i og jeg åbnede den igen, men de var væk. Jeg hørte en stønnen blandet med et høst. Jeg så tilbage på Harry som sad op af væggen. Jeg gik ned på knæ foran ham. “Harry,” Hviskede jeg. Han havde blod løbende ned fra kinden videre ned af halsen. Han holdte sig for maven, så jeg løfte op i hans bluse for at se nogle store gule mærker. Jeg gipsede, og han hostede mere blod ud “Oh guder.” 

Tårerne trillede nu ned af hans kind. Saltvandet blandede sig med blodet og han hostede igen. “Hvo…rfor..?” Hostede han ud. “Ha..der….dde….mi..ig…?”

 

Jeg holdte forsigtigt han ansigt og tørrede hans tåre væk, så blod satte sig på mine tommelfingere. “Harry det ligemeget, hvad de siger. Jeg elsker dig, og det er den eneste der betyder noget lige for tiden.”

Han så mig i øjne og lavede et klodset ryk som fik ham til at holde sig for maven igen, og til at slå hovedet mod mit bryst. Jeg nussede hans hår og holdte ham ind til mig, mens han græd.

 

 

 

 

 

 

“Vil du have jeg skal gå med dig?” Spurgte jeg og da vi stoppede foran Harry’s hus. Blodet havde ændret sig til klamme størknede sorg. Han legede nervøst med kanten af hans nu brune bluse.

“Je..eg….vil….ik….ha..av..ve….du,”

“Kommer i problemer?” Gættede jeg.

Han nikkede, og åbnede passeger’s døren, men gik ikke ud. Han nikke endelig, så jeg åben min egen dør. Vi stod foran hovededøren. Harry bankede på, og i et split sekund blev den åbnet. Hans mor åbnede og rev ham ind i et kram, mens hun så på med en slags rede.

“Hvor i alverden har du taget ham hen?! Skolen ringende og sagde han pjækkede?” Snerrede hun, og skubbede Harry bag hende, som en hveranden overbeskyttende mor.  Jeg sukkede og Harry trådte tilbage udenfor igen. 

“Et disko-“

“Hvad fanden har tænkt på mens du tog en døv dreng med på et diskotek?!” Afbrud hun, og vendte sig mod Harry, uden overhovedet at  tænke på at bruge tegnesprog. “Du kommer aldrig til at ses med ham igen, forstået? Nogensinde!” 

Tåre fyldte Harry’s øjne op, mens han rystede på hovedet.

“Der kunne ha’ været sket meget mere end der allerede er! Harry, du er special, du kan ikke være-“

Harry afbrud hende, og prøvede at snakke, “Je..g…er…ik..k.e….hjæ..lp…pe…løsss!” Råbte han, med tåre i lange baner.

“Jo, du er Harry.” Sagde hans mor og skubbede ham indenfor igen, hvor hans søster skyndte sig hen mod ham og gloede på hendes mor. “Jeg vil nødig tøve om at ringe til politiet, hvis du nærmer ham.”

Jeg rørte mig ikke og hun smækkede døren i foran mig.

 

 

 

 

 

Der så vi så lidt til Ana, gade vide hvordan hendes reaktion vil være på Harry?-

Store undskyld for alle de lange ventetider :,(

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...