Mute ∞ Larry Stylinson |Halv langsome opdateringer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2016
  • Status: Igang
*Fire År Tidligere*
 
Free Falling af John Mayer spillede højt i radioen, jeg sang med, off tune. Gemma grinede bare, mens hun tog et drej. Mor var på arbejde, og Gemma var på ferie fra skolen. Hun smilede bare af den modne trettenårig mig, som sang med på teksten jeg kendte så godt. Vi var ude at jule shoppe, og sne faldt stille ned, mens den gør vejen isende. 
"I'm free falling!" Råbte jeg næste.
"Harry, du synger forfærdeligt!" Grinede hun.
"Kun når jeg ikke prøver!" Mindede jeg hende om. Hun smillede og tog endnu et drej. "Hvor vi på vej hen?" Spurgte jeg.
"En genvej." Fortalte hun mig. Jeg kiggede ud af vinduet, sang stadig med, mens jeg analyserede vejen, da jeg aldrig havde været her før.
"Okay." Sagde jeg, lænede mig tilbage i sædet og lukket øjnene. Det eneste der fik mig til at åbne, var lyden at ødelagt glas, og Gemma's skrig. Hun drejede voldsomt på rattet, og kun i et split sekund kunne jeg se en varevogn ramme os, før alt blev sort.

132Likes
297Kommentarer
24351Visninger
AA

4. ·Kapitel 1·

 

Harry

 

Jeg kæmpede med at åbne mine øjne. Nogle rystede mig på skulederne. Jeg vendte mig om og så min ældre søster, Gemma. Hun flyttede ind sidste år, stoppede på college, for at hjælpe mig mens mor kunne gå på arbejde. Hjælpe med hvad? 

Altså, fire år siden kom jeg ud i en bilulykke, som gjorder mig døv. Jeg kan ikke huske hvordan min stemme lyder eller alle andre lyde for den sags skyld. Jeg har også glemt hvordan man snakker, siden jeg ikke kan høre min stemme, så jeg gav op på en måde. Gemma strøg min arm og sukkede da min alarm ikke havde ringet. Eller lyset, siden jeg jo ikke kan høre den. Men den lyser meget skarpt hvis jeg lige skal sige det og vi har det rundt omkring i huset. Selv hvis dørklokken ringer kommer der et lys. “Tid til at komme op” tegnede Gemma.

Hun er bedre til tegnesprog end mig og jeg er den døve. Jeg rejste mig op og gik hen til badeværeslet for at børste tænder. Bagefter, smid jeg noget tøj på som lå på gulvet i værelse. Vi var stadig i flytte-processen, så jeg har ikke rigtigt noget sat noget op eller på plads. Jeg gik ind på badeværelset igen og så på mit spejlbillede. Jeg kørte en hånd gennem mit hår, prøvet at for styr på krølerne. Men jeg fejlede, så jeg lod det være og gik neden under. Jeg så hen på Gemma, som havde lavet toast til os begge.

“Tak” tegnede jeg, men hun havde ryggen imod så hun lagde ikke mærke til det. Jeg sukkede, og jeg tror jeg gjorder lidt højt, for hun vendte sig mod mig, smilende.

“Du skulle ikke havde været gået fra det hele og kommet tilbage hjem. Jeg kan godt klare mig selv” tegnede jeg og tog så en bid af min toast. Hun vinkede en hånd mod mig for at for min opmærksomhed, før hun tegnede

“Jeg er ikke gået fra noget og hvem ellers ville havde vækket dig denne morgen?” - Jeg smilte lidt, og fortsatte med at spise min morgenmad.

 

 

 

 

 

 

Louis

 

“Mor, jeg går nu!” råbte jeg til hende, og så mig selv i spejlet en gang til, før jeg tog min hue over mit brune hår. Tatoveringer som dækkede min arme og overkrop, og jeg kunne godt lide det. Folk er bange får mig, tror jeg. Alle undtagen mine bedste venner, Zayn og Liam. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor jeg hænger ud med Liam, han er så….. God. Han får altid gode karakter og er ordentlig. Mens Zayn der i mod er sådan en fædre ville forbyde deres datter at se. Samme med mig, tror jeg.

“Okay, kom ik’ for sent hjem! Vi skal hilse på de ny naboer senere!” Råbte hun hurtigt til tilbage inden jeg var ude af hovededøren og hen til min parket bil i indkørslen. Jeg fik øje på to personer ud fra øjnekrogen. Det er nok de nye naboer. Jeg så en ældre pige følge en dreng på min alder hen til passager siden af en bil. Jeg rystede det af mig og stig ind i min egen bil, på vej til skolen.

 

 

 

“Så har du hilst på den nye?” Spurgte Zayn mens vi gik ned gennem gangen.

“Nej,” Svarede jeg mens jeg stoppede op for at åbne mit skab. Jeg rodet igennem mit skab for og fandt endelig min engelsk bog. Vi begyndte at gå igen, da jeg så den samme dreng fra i morges.

“Jeg tror det der er min nye nabo” Fortalte jeg Zayn og pegede i skjul på ham. Zayn smilede smørret.

“Og det er hans mommy?” Grinede han. Den samme pige gjorder at drengen var kommer godt her ind, før hun gik.

“Hun virker for ung, måske hans søster?” Sagde jeg og vendte mig om for at gå igen. Men Zayn blev stående. Jeg følte et prik på min skulder. Jeg vendte mig om for at se drengen. Hans grønne øjne havde et forvirret blik, og var ved at spørgere mig om noget.

 

“Ja?” Spurgte jeg ham. Men han kiggede bare på mig og jeg kiggede tilbage, kiggede hurtigt hen på Zayn.

“Er du mental eller noget?” Spurgte Zayn snerpet, men drengen så ikke på Zayn han gloede bare på mig. Hans sank en klump og begyndte at snakke.

“Ved.. d-du…” Hans stemme var langsom dyb og hæs.

“Ved jeg… Hvad?” Spurgte jeg mens Zayn gloede på ham og så på mig.

“Er han okay?”

Drenges øjne begyndte at blive våde, mens han blinkkede hurtigt og kiggede rundt.

“Eng..elsk..”

“Engelsk?” Spurgte jeg. Men han svarede ikke.

 

“Hey drenge.” Sagde Liam og kom ind mellem mig og Zayn.

“Hey kan du lige hjælpe os, ham her gider ikke at lade os være” Sagde Zayn. Liam kiggede på drengen.

“Hej hvad hedder du så?” Spurgte Liam men drengen gloede bare med tåre løbe ned af kinderne. Han fjernede dem hurtigt og gjorder så noget med sine hænder. Liam nikkede og lavede det samme trick. Et lidt glad og lidt overrasket udtryk glid over drengens ansigt, og det så ud til ham og Liam havde en samtale. Liam smilede,“Han hedder Harry. Han er lige flyttet fra Holmes Chapel” Forklarede han.

“Okay, men hvad den lille ting I havde gang i lige før?” Spurgte jeg mens Zayn nikkede bag mig.

“Tegnesprog, I dum-papper. Harry er døv, ikke mental” Sagde Liam. Jeg nikkede og vinkede. Liam sagde noget andet i det der tegnesprog, og Harry nikkede.

“Hvad sagde du til ham?” spurgte Zayn. Liam kiggede på os igen.

“At du hedder Zayn, og at du er Louis.” fortalte han. Jeg nikkede og på samme tid ringede klokken. Harry grab Liam’s arm og vendte ham om. Liam smilede og skubbede Harry hen mod mig. “I har engelsk sammen” Sagde Liam og tegnede noget til Harry som gav slip på Liam, stadig med sit blik på mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...