Mute ∞ Larry Stylinson |Halv langsome opdateringer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2016
  • Status: Igang
*Fire År Tidligere*
 
Free Falling af John Mayer spillede højt i radioen, jeg sang med, off tune. Gemma grinede bare, mens hun tog et drej. Mor var på arbejde, og Gemma var på ferie fra skolen. Hun smilede bare af den modne trettenårig mig, som sang med på teksten jeg kendte så godt. Vi var ude at jule shoppe, og sne faldt stille ned, mens den gør vejen isende. 
"I'm free falling!" Råbte jeg næste.
"Harry, du synger forfærdeligt!" Grinede hun.
"Kun når jeg ikke prøver!" Mindede jeg hende om. Hun smillede og tog endnu et drej. "Hvor vi på vej hen?" Spurgte jeg.
"En genvej." Fortalte hun mig. Jeg kiggede ud af vinduet, sang stadig med, mens jeg analyserede vejen, da jeg aldrig havde været her før.
"Okay." Sagde jeg, lænede mig tilbage i sædet og lukket øjnene. Det eneste der fik mig til at åbne, var lyden at ødelagt glas, og Gemma's skrig. Hun drejede voldsomt på rattet, og kun i et split sekund kunne jeg se en varevogn ramme os, før alt blev sort.

132Likes
297Kommentarer
24059Visninger
AA

12. ·Kapital 9·

Harry

 

Niall smid af ved mit hjem, og jeg gik op af indkørslen, hen til døren. Jeg vil åbne hovededøren men den var låst. For helvede, mor og Gem arbejder. Jeg sparkede den, bande af mig selv for at glemme min nøgler. Jeg satte mig på min veranda, og bordede mit ansigt ind mod mine knæ, tænke på Louis udtryk idag. Det bare så…..Pinligt.

Pinligt at ham den dumme døve dreng, er lun på ham.

Et prik på min skulder fik mig til at hoppe igen, og når man snakker om solen, det var Louis.

“Er du okay?” Spurgte han. Jeg gav ham fingeren, og lagde mit hovede tilbage imellem mine knæ.

 

 

 

 

Louis

 

Jeg så Harry sparke sin hoveddør, hvorefter han gled ned og satte sin på hans veranda med hovede mod sine knæ. Jeg besluttede mig for at gå der hen, og prikke ham på skulderen. Han hoppe omkring 5 centimeter op.

“Er du okay?” Spurgte jeg ham, så snart han så på mig.

Han vinkede sin finger mod mig og satte sig tilbage til den samme stilling som før, hvilket fik mig fnise lidt. “Jeg behovs ikke at lære tegnesporg, for at vide hvad det betyder.” 

Harry hørte mig ikke, selvfølgelig, og jeg satte mig ved siden af ham, og lade mærke til hans krøller, de perfekte slangekrøller. Jeg prikkede til ham igen, og han så op.

Jeg lavede tegnet ‘Undskyld’, og han rystede på hovede.

“Hvor..rfor…er….d.u…her…s.ta…dig?” Fik han ud, uden at se på mig. Jeg sukkede. Jeg burde ikke falde for en døv dreng, men det er på en måde sket, uden jeg selv vigtigt viste det.

Jeg viste ham tegnet for ‘Kærlighed’, han vendte sig helt mod mig med store grønne øjne. 

“Virk…li..ee?” Spurgte han og tog fat i den hånd jeg lavede tegnet med. Jeg nikkede og fik endelig den tunge sten fra mit bryst. “Loo…ooe….elske…mig?” Spurgte han, hvilket fik mit hjerte til at springe nogle slag over. Da han ‘snakkede’ var han stemme anderledes, men stadig hæs og dyb. Det gav mig kuldegysninger, og jeg ville ønske han kunne snakke oftere.

“Loo…oeee..” Sagde han.

Jeg nikkede til ham, tikkede ham næsten for at prøve at fortsætte.

“Vill…ger..ne…ky..yyss..” Prøvede han.

Jeg tog hans hånd, fik ham op at stå sammen med mig. Harry var en smule højere end mig. Nogle små centimeter højere, så jeg stod på det ene veranda trin, så vi var cirka lige høje. Han så mig ind i øjnene, og ventede. Jeg lænede mig ind, og vores pander rørte. Jeg svag mine arme om ham, under hans armhuler og jeg lod mine arm hvile på hans ryg.

Harry ventede bare, og vi så hinanden i øjnene, og fra dette synspunkt lignede det at han kun havde et øje. Det fik mig til at smile og endelig lavede jeg kontakt til hans læber. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Meget kort, I know.-

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...