For glem mig ej' 1D (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2013
  • Status: Igang
Fallen Hailey har mistet sin mor til kræft. Hendes far er stadig pårvirket af hendes død, og lader tit sine problemer gå ud over Fallen og hendes, omsorgsfulde storebror, Sebastian. Da Fallen på sin mors fødselsdag besøger hendes grav, møder hun Harry Styles, vis far har grav ved siden af hendes mor. Hun begynder at møde ham over alt, og begynder hurtigt at blive forelsket i ham. Men hun må holde sine følelser for sig selv, for det ser ud til at han allerede har en kæreste.

NOTE: Fan fictionen følger nogenlunde Harrys gamle liv, men jeg har ændret i den sådan som jeg nu synes passer bedst.

8Likes
0Kommentarer
662Visninger
AA

3. I Literally Fall For You.

Jeg blev vækket af en meget gnaven ringen. Mit vækkeur hoppede og dansede på mit natbord mens det larmede forfærdeligt. Jeg hamrede hånden på knappen for at få den irriterende ringen til at stoppe. Han skulle til at kysse mig dit dumme vækkeur, kysse mig! jeg havde haft endnu en drøm om Justin Timberlake. Men mit dumme vækkeur vækkede mig igen midt i den gode del. Jeg trak dynen til side og gik ned i køkkenet.

”Godmorgen far” sagde jeg da jeg trådte ind i køkkenet. Han kiggede op fra sin avis. ”Godmorgen Fallen” jeg kunne høre på hans stemme at han have det bedre. Han var den far jeg elskede igen. ”Godmorgen Fallen” jeg kiggede mig til siden også min bror komme gående. Han var allerede påklædt. ”Hvor skal du hen? Spurgte jeg, total ignorerede hans hilsen. ”Mig? Jeg skal hjem til Joey og læse op til engelsk” jeg kiggede på uret der hang over køleskabet. ”Men klokken er 08:30?” sagde jeg forvirret. Han nikkede. ”Det er en vigtig test” han gik ud fra køkkenet og ud i gangen. Jeg løb efter ham og rev fat i hans arm. ”Du skal ikke overanstrenge det. Du behøver ikke gøre alting perfekt. jeg mener du skal ikke gøre noget du ikke har lyst til bare for at glæde andre” sagde jeg. Han lavede et lille grin og lagde så et hånd på mit hoved. ”Det er okay Fallen, jeg gør det for min egen skyld, jeg ville virkelig gerne bestå denne her prøve med det bedst tænkelige gennemsnit” jeg krydsede armen over kors. ”Det er jo bare et dumt tal, hvorfor betyder det så meget?” Han tog sin højre sko på. ”Hvis du for dårlige tal, betegner du dig selv som dårlig, lige meget hvilke tal det er og i hvad, så er dårlig tal, dårlige tal, og jeg kan ikke lide dårlige tal” han satte højre fod ned på gulvet med sko på og begyndte på den venstre.

Jeg gik et lille skridt tættere på ham, også et til, indtil jeg stod lige ved siden af ham. Jeg løftede mit venstre ben og hamrede min fod ned oven på hans. ”Av!” skreg han op. Jeg lavede et velfortjent smil. ”Hvorfor gjorde du det?” spurgte han klynkende. ”Selv hvis du for dårlige tal er du ikke dårlig, du er stadig den mest perfekte bror i verden for mig” sagde jeg. Hans pludselige grin kom ikke helt bag på mig. ”For en 16 årige er du ret barnlig” sagde han mens han grinte. Jeg sendte ham et dræbende blik. ”Jeg er ikke barnlig!” sagde jeg. Han prikkede mig på næsen før han greb in jakke. ”bare husk at være hjemme senest kl. 00.00” svarede han. ”Jeg er ikke et barn” sagde jeg næsvis. Han gav mig et smil før han smækkede døren efter sig. Brødre.

”Far jeg tager hen på caféen med Natalie” råbte jeg til ham. ”Okay, husk at være hjemme senest 00.00” svarede han. ”Ja ja, i behøver ikke gentage hinanden” svarede jeg. Hans kommentar var trættende, men at han sagde sådan noget betød bare at han var ham selv igen.

Jeg gav uret et sidste glimt. 09.17 inden jeg gik, jeg skal være på caféen kl. 09.30 så jeg måtte løbe lidt af vejen. Jeg forlod huset med en ufattelig fart, drejede om hjørnet og løb ned mod centrum. 10 minutter senere nåede jeg caféen. Et hyggeligt sted der for hele vores gymnasium på besøg skiftevis. Jeg åbnede døren med min lunger siddende uden på tøjet. Min vejrtrækning var ustabil, men jeg lod det ikke stoppe mig for et sekund. Jeg opfangede et vink fra min veninde fra hjørnet af caféen. Jeg kæmpede mig vej frem mellem alle de besøgende kunder.    

Jeg trådte forsigtigt hen over tasker og fødder, undskylde hver gang jeg bumbede albuen eller benet ind i nogen. Jeg var næsten nået hen til mine veninder da jeg strakte armen lidt i vejret i et forsøg på at vinke, da jeg mistede fodfæste og røg mod gulvet. Jeg faldt omkring 30 cm før et par stærke armen tog fat rundt om livet på mig. Jeg kiggede op i nogle utrolig blå øjne. ”Und- undskyld!” sagde jeg. Drengens øjne glimtede i lyset, de var virkelig flotte. ”Det gør ikke noget” sagde han til svar. Jeg fandt ud af han stadig havde armene tæt rundt om mig, og kunne mærke mine kinder blive varme.

Jeg opdagede også at jeg, i faldet, havde taget fat i hans trøje og det nok var derfor han opdagede at jeg faldt, og at jeg stadig have et fast greb i han ærme. Jeg slap hurtigt og bakkede tilbage så han gav slip på mig. ”Det er jeg altså virkelig ked af, jeg kiggede slet ikke hvor jeg trådte” sagde jeg ydmygt. Han begyndte at grine og tog hånden om bag hovedet. ”Det gør altså virkelig ikke noget!” sagde han grinene. ”At en smuk pige ender i armene på en, er slet ikke noget man skal undskylde for” hans 4 venner sad alle sammen og kiggede stille med. ”Smuk... Pige?...” sagde jeg så stille at ingen nok kunne høre det. Da jeg forstod hvad han mente, blusede min kinder endnu mere op. ”Ja…” sagde han stadig med et grin på læben. Det var faktisk ret nuttet den måde han smilte. Jeg er ikke god til drenge, men jeg tror det smil betyder at han måske synes hvad han sagde, var lidt pinligt. For det er lidt sådan en drenge ser ud når han erklære sin kærlighed. Det har jeg i hvert fald set på film. Vent. Kærligheds erklæring? Jeg kiggede over på mine veninder de alle sad og så spændt med.

”Undskyld jeg skal… mine veninder venter” sagde jeg, og skulle til at gå da han greb min hånd. Jeg kiggede mig om på ham. ”Kyle,” sagde han. ”Kyle Simpsen” sagde han. Jeg forstod at han fiskede efter mit navn da han så håbfuld på mig. ”Fallen Hailey” sagde jeg med et smil. Han gav slip på min hånd. ”Rart at møde dig Fallen” jeg nikkede, også flygtede jeg. Da jeg nåede mine veninder, bumpede jeg ned i en tom stol.

”Kyle, huh?” Sagde Natelie med et frækt smil. Jeg prøvede at undgå hendes blik. jeg vidste at det her var tidspunktet hun ville drille mig, spørge ind og lave om på historien, og jeg ville sidde og rødme og nægte alt. Kyle var pæn, nej ikke kun pæn, han var lækker. Hans hår havde en gylden farve og sad perfekt til den ene side. Hans smil var charmerende og smukt, og hans øjne var ubeskrivelige smukke. Han var alt for god til mig. Han var sikkert heller ikke interesseret. Han ville bare vise sig, være høflig eller drille mig.

”Fallen, vi tænkte på om du ville med i aften?” spurgte Sasha, en anden af mine veninder. Smukke, bedårende Sasha. Perfekt brunt hår, smukke mørke øjne, sødt smil. Han var virkelig køn. ”Hvorhen?” spurgte jeg. ”Pandora. Nogle fra 2 g skal spille i aften” Pandora var et slags diskotek der lå i helt inde i centrum af vores by. Det var et sted små bands kunne spille, unge kunne drikke og feste. Det var der alt det spændene skete og der alle unge var i weekenderne.

”I aften?” ”Ja i aften” sagde Natalie med et smil. Skulle jeg tage afsted? Det var dagen efter morsdag og mors fødselsdag, ville far klare den? Ville Sebastian? Han har allerede nok at se til, det er ikke fair hvis han skulle blive hjemme to dage i træk. ”Jeg tror ikke i aften er så godt. Vi har mange lektier for” Natalie gav mig en blid albue i siden. ”Kom nu Fallen. Det er den eneste aften de skal spille, indtil videre. Gør det for dem, gør det for min skyld” sagde hun bedende. Jeg kiggede længe på hendes bedende ansigt. ”Jeg tror bare ikke…” jeg nåde ikke at gøre sætningen færdig, for bag mig kom nogle.

”Hey, Fallen?” sagde en stemme. Jeg kiggede om bag mig, og så Kyle komme nærmere, hans venner rejste sig også fra deres bord. ”Jeg tænkte på om du kom til Pandora i aften? Mig og mine venner spiller” jeg nåede ikke at svare ham, for Sasha afbryd mig. ”Ja, det havde vi lige planlagt vi ville” sagde hun med et smil. Kyle gav hende et hurtigt charmerende smil. ”Det lyder fedt, så kan det være vi ses der inde” sagde han og vendte om med sine venner. Inden de var gået helt, vendte en af dem sig om og gav Natalie et lille vink med øjet. Hun sendte ham et af sine flirte blik tilbage. Så var alt opmærksomheden rettede mod Natalie. ”Hvad?” spurgte hun med et frækt smil. 

Da jeg kom hjem smed jeg nøglerne på kommoden og hængte min jakke op på knagen. ”Jeg er hjemme!” råbte jeg. Jeg kunne høre en knurend inde fra stuen. En hånd blev stukket op foran lænestolen i stuen. Jeg kastede skoende ind i hjørnet af gangen, og små løb så op af trapperne. Jeg åbnede min dør og smed kun lige tasken ind på min seng før jeg lukkede døren igen og gik over mod min brors værelse. Hans dør var som sædvanligt åben, og han sad som sædvanligt ved sit skrivebord og lavede sikkert lektier eller øvede en test.

Jeg sneg mig ind på hans værelse og om bag ham. ”Hvad laver du?” spurgte jeg over hans skulder, då jeg så at det ikke var en skolebog. Han lavede et lille hop i forstrækkelse, og hæv så sine høretelefoner ud af ørene. ”Hvad?” spurgte han. ”Hvad laver du?” han kiggede ned i sin bog. ”Jeg læser en bog” jeg kiggede undret på bogen. Det lignede ikke en faglig bog. ”Er det en frilæsningsbog?” han nikkede. ”Jeg troede du havde en test du skulle øve til” han gav et lille grin fra sig. ”Først vil du ikke havde jeg laver så meget skolearbejde, og nu vil du gerne. Du er forvirrende” sagde han grinene. Jeg gav ham et lille dask på skulderen. ”Nej, det undrede mig bare, eftersom du var så fokuseret på den test i morges” sagde jeg lidt fornærmet. ”Ja i morges. Jeg er træt af lektier, nu vil lave noget jeg gerne vil” sagde han og viste mig bogen.

”De regnbue… farvet… vinger?” læste jeg højt fra bogens omslag. Han nikkede og lagde den på bordret igen. ”Den er god” ”Hvad handler den om?” han lukkede bogen i og vendte så sin stol mod mig. Jeg gik over og satte mig på hans seng overfor ham. ”Om en lille pige der finder en såret fugl, og tager den til sig. Fuglen viser sig så at have regnbuefarvede vinger, og med de vinger kan den give liv til det der har mistet det” afsluttede han. ”Så den kan genoplive ting?” han nikkede. ”Og dyr” ”Også mennesker” spurgte jeg lidt nedtrykt. ”Ja” sagde han. ”Også mennesker” hvis bare jeg have en regnbuefarvet fugl, så kunne jeg genoplive mor.

”Mor er væk, det nytter ikke noget at ønske sig noget andet, for det vil ikke ske” han vendte sig igen om, så han ikke så på mig. Jeg kiggede ned i gulvet. ”Det ved jeg, men det gør vel ikke noget at drømme sig til et sted hvor alt er som man vil have det” han kiggede stadig ikke på mig. ”Det gør det vel ikke” sagde han stille. Der blev stille. ”Bliver du så hjemme hele aftenen?” spurte jeg. Han kiggede forvirret op. ”Har du da tænkt dig at gå ud?” spurgte han med et smil, som om intet af den nedtrykte stemning var i tilbage ham. Jeg kiggede til siden. ”Altså der er noget musik noget nede på Pandora, men jeg havde ikke tænkt mig at tage af sted, for så ville du være alene hjemme igen, også lige efter i går” han ændrede synretning, så han kiggede op i loftet. ”Far har det allerede bedre” sagde han.  Jeg gav ham et forvirret blik. ”Og jeg har ikke tænkt mig at gå nogen steder” han strøg sin hånd over forsiden af bogen. ”Jeg synes du skal tage af sted” ”Virkelig?” han kiggede på mig med glade øjne. ”Virkelig!”

Jeg kunne ikke beslutte mig helt. Altså, ja jeg ville måske gerne med, jeg mener Natalie og Sasha vil virkelig gerne have mig med, og Kyle, men samtidig vil jeg ikke have at Sebastian skal tage sig af far hele tiden. Jeg ved godt han har det bedre, men der er kun gået en dag siden mors fødselsdag. Jeg lå i sengen med min højre arm liggende og dækkede mine øjne. Jeg ville virkelig gerne afsted. Jeg elskede Pandora, det var det eneste sted jeg kunne bryde min skal lidt. Tage tøj på der måske viser lidt mere hud, tage lidt mere make up på, bare gøre mere ud af hvem jeg er. Jeg ville så gerne afsted. Jeg rakte ud efter min mobil, og indtastede Natalies nummer. Efter 3 bib tog hun den. ”Natalie her” sagde hun. ”Hey det er mig. Jeg kommer i aften, mød mig med caféen kl. 20.00, okay?” ”Sådan Fallen, så skal der festes!” sagde hun muntert. 

Når hvad synes i om det? Bare rolig Harry dukker op i næste kapitel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...