For glem mig ej' 1D (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2013
  • Status: Igang
Fallen Hailey har mistet sin mor til kræft. Hendes far er stadig pårvirket af hendes død, og lader tit sine problemer gå ud over Fallen og hendes, omsorgsfulde storebror, Sebastian. Da Fallen på sin mors fødselsdag besøger hendes grav, møder hun Harry Styles, vis far har grav ved siden af hendes mor. Hun begynder at møde ham over alt, og begynder hurtigt at blive forelsket i ham. Men hun må holde sine følelser for sig selv, for det ser ud til at han allerede har en kæreste.

NOTE: Fan fictionen følger nogenlunde Harrys gamle liv, men jeg har ændret i den sådan som jeg nu synes passer bedst.

8Likes
0Kommentarer
636Visninger
AA

4. Are You Hungry?

Jeg stod og trippede foran caféen. Kl. var kun 19.53 så jeg have stadig lige nogle minutter til at tage mig sammen. Jeg var virkelig nervøs. Jeg havde brugt flere timer på mit tøj, sko, hår og make up. Jeg havde forladt huset tilfreds med min lårkorte, stramme, lilla kjole med blonder i bunden, mine 20 cm høje sorte stilletter, mit puffede hår og min lilla og mørke make up, men ville jeg ønske jeg havde grebet mine sorte jeans og store sweater med skriften; ”Make up your mind, bitch”

Efter 5 minutter kunne jeg skimte Sasha og Natalie. Jeg kunne se at Natalie havde taget en kjole på der vidste næsten hele hendes krop, den var gennemsigtig i begge sider og var skåret så man kunne se begge hendes hofter. Sasha havde valgt noget mere enkelt. En stam helt sort kjole og en læderjakke. De kom begge gående med høje stilletter der larmede da de gik over sten belægningen. ”Hey Fallen!” råbte Natalie da hun kom en smule tættere på. Jeg vinkede til hende med et smil. Hvordan gjorde hun det? Hvordan kan hun ikke gøre andet end at smile? Verden er ikke kun fuld af fest og farver.

Jeg nåede slet ikke at sige noget før Sasha greb min arm og rev mig med. Jeg mistede fodfæste for et øjeblik, men fik så kontrol over mine fødder igen. ”Vent lige! Jeg er ikke helt vant til så høje sko” sagde jeg. Begge pige vendte hovedet mod mig og rev mig så endnu hurtigere med. ”Søde, det skal nok gå” jeg kunne mærke de var helt klar til at feste. Men de have nok også tænkt sig at tage af sted om jeg kom med eller ej.

Det var lyst. Mørket have slet ikke lagt sig endnu. Himlen var flot. En rolig blå med små skyer hist og her. hvis man kiggede godt efter ville man kunne se nogle stjerner der kæmpede sig vej frem på himlen, prøvede at blive set. Månen var også tydelig på himlen. Den var dog ikke rund endnu, men den var stadig flot. Den manglede ligesom en del af sig selv, jeg troede altid af månen voksede hver aften, og at den så gik i stykker når solens stråler kom frem igen. Jeg have ondt af månen. Den hang alene hver aften og måtter ødelægges så solen kunne komme frem igen. ”Vi er her!” råbte Sasha op, mens hun trak mig hårdere med hende. Foran os tårnede en stor bygning op med navnet ”Pandora” skrevet med skråskrift. Jeg kunne høre musik og se neon lys danse indenfor.

Foran de store døre stod en lang kø af unge. Jeg genkendte nogle af dem fra åbningsdagen på vores skole. De var de kommende 1 g på, det var nok deres første tur her hen, da man skal være 15 år for at blive lukket ind. Sasha hamrede foden ned i jorden. ”Hvorfor skal der være så lang kø?!” råbte hun hysterisk. Jeg kunne se et smørret smil på Natalies læber. ”Fuck det! Jeg vidste der nok ville lang kø, så jeg aftalte med 2 g’erne at de ville smule os ind af bagdøren” Sasha lyste op. ”Jamen hvad venter vi på? Lad os smutte” sagde hun og gik mod baggyden ved siden af den store klub. Jeg blev stående. Det var da ikke fair at vi bare blev lukket ind. Jeg mener jeg kender følelsen, sidste år da vi tog på Pandora for første gang stod vi i kø for 40 minutter.

”Fallen?” kaldte Sasha. Jeg kiggede over på hende. ”Kommer du?” jeg hverken nikkede eller rystede på hovedet. ”Vi kan da ikke bare springe køen over. Jeg mener det er da ikke fair…” jeg blev pludselig revet hårdt i armen af Natalie der åbenbart ikke gad høre på min snakken om uretfærdigheder, eftersom hun rev mig med mod bagdøren. ”lad vær med at være sådan en lyseslukker Fallen, vi stod der sidste år nu står de der, og næste år står de næste der” sagde hun smilende. ”Ikke?” jeg nikkede. Det giver vel mening.

Omme bag klubben var der ret klamt. En grå dør stod midt i det hele med en ødelagt lyspære skinende ovenfra. ”Ad! Her er klamt” sagde Sasha mens hun undgik alt affald eller andet der lå der. ”Nogen gange må man få sine fingre snavset” sagde Natalie. ”Ja Sasha, kan du ikke klare at være lidt beskidt? For det er da ikke første gang” spurgte jeg grinende. Hun rakte tunge af mig og gav mig sit bitch blik. Natalie kiggede over på mig og fortsatte min joke. ”Ja var det Kian?” spurgte hun. ”Du ved ham du gik i seng med til Micheals fest for nogle måneder siden” jeg gik hen til Natalie og hviskede noget ind i hendes øre. ”Hvad?! Var det hans bror?!” udbrød hun. Jeg nikkede grinede, mens Sasha stod og så ret så irriteret ud. ”Jeg var fuld og alene” forklarede hun. ”Ja det var du” sagde mig og Natalie på samme tid.

Vores samtale blev stoppet af en buldren fra døren. ”har i tænkt jer at snakke hele aftenen?” spurgte en stemme. Vi så bag os, og opdagede en af dem fra 2 g stå i døråbningen. ”Nej, vi er klar til at feste hele aftenen James” sagde Sasha. Hun gik først ind, efterfuldt af Natalie der gik ind som om hun ejede alt. Så kom jeg. Jeg var nervøs. Jeg var nervøs for at se Kyle igen. Han var sød, han var lækker, men han var for god til mig, og jeg tror godt han vidste det. Jeg var på vej ind af døren da jeg fik et forvirret blik fra James i døråbningen. ”Fallen? Jeg troede ikke du skulle med?” Jeg kiggede undret op på ham. ”Hvorfor skulle jeg ikke det?” sagde jeg fornærmet. Han rystede grinene på hovedet. ”Nej, nej jeg mente ikke noget med det, det er skønt du er her, jeg synes bare nogen sagde at du ikke kom alligevel” Sasha kom hen til os. ”Hak nu ikke på pigebarnet! Og kom så, feste er der inde, ikke herude” sagde hun og tog igen fat i min arm og hev mig med.

De mange neon lys blendede én så man næsten intet kunne se. Stedet var enormt, men det skarpe lys gjorde det lidt svært at se det klart. Helt nede i enden var et stor scene. Store, røde gardiner hang foran så man ikke kunne se selve scenen. Musikken spillede også højt fra store højtalere. Hver gang jeg kom her var jeg ligeså forbløffet som første gang jeg trådte foden ind på Pandora. Farverne, musikken, stemningen. Alt var perfekt.

Musikken blev slået fra og en mande stemme kunne høres ud af højtalerne. ”Hva så!” skreg han ind i mikrofonen, og mængden af mennesker skreg med ham. Han kom små løbende op på scenen. Han havde solbriller på, hængerøv og lignede en i 20’erne. ”Okay, okay” fortsatte han. ”Er i klar til at høre noget fed musik?!” råbte han. Publikum skreg. Han nikkede. ”Sådan! Så byd velkommen til nogle af mine venner!” skreg han. ”White Eskimos!” råbte han og publikum gik amok.

Sasha rev mig igen med sig. Hun møvede sig vej gennem gæsterne og op til forreste række hvor Natalia og nogle piger fra vores klasse stod. ”Så kom i endelig” sagde hun. ”Hvad tog jer så lang tid” Sasha kiggede på mig. ”Fallen flirtede lige lidt med James” sagde hun grinene. Natalie spærrede øjnene op. ”Jeg vidste ikke du var vild med James” sagde hun. ”Det er jeg ikke!” proteserede jeg. Inden jeg nåde at sige mere blev gardinerne trukket til side og et band bestående af en trommespiller, en bas spiller, en keyboardspiller, og to guitarrister. Den ene var Kyle og den anden var en anden fra 2 g.     

Fyren bag trommesættet gav et beat, og da andre spillede med på det. Alle begyndte at skrige igen. Bandet var vist ret populært her på Pandora, men jeg havde aldrig set eller hørt dem spille før. Ind på scenen kom forsangeren. Jeg kunne ikke se hans ansigt, men han havde brunt hår det sad til den ene side og da han så op kunne jeg se nogle meget flotte grønne øjne. Han rystede hovedet så hans krøller fløj om ørene på ham. Harry?! Ja det var ham. Det var Harry der stod oppe på den scene. Harry der var en del af det band der var ret så kendt her. den Harry jeg havde snakket med på en kirkegård dagen inde. Jeg kunne mærke mit hjerte hoppe et slag over.

Jeg kiggede ned af mig selv, ned på min lårkorte kjole. Nu fortrød jeg endnu mere jeg have taget den på. Hvad nu hvis han troede jeg var billig. Jeg kiggede op på scenen og fik øjenkontakt med Harrys grønne øjne. Jeg kunne se hans ansigt lyse lidt op da vores øjne mødtes. Jeg kunne også mærke mine kinder blusse op. Jeg havde altid synes min grønne øjne var utrolig smukke, mest fordi de lignede min mors, men Harrys grønne øjne havde bare et glimt der gjord dem til kostbare smaragder der glimtede og gnistrede, selv i mørke. Jeg vendte hovedet mod Sasha. ”Ham forsangeren, han er da ikke fra 2 g vel? Jeg synes ikke jeg har set ham før” spurgte jeg. Hun rystede på hovedet. ”Han er Darwins fætter” sagde hun. ”Darwin?” hun nikkede. ”Trommeslageren” de var måske i familie, men Harry have helt klart fået det gode udseende fra den familie.

Jeg fik igen øjenkontakt med Harry og han blinkede til mig. Jeg hadede ham for at gøre det lige her, for min kinder blev helt røde og varme. Til min lettelse var der ingen af mine veninder det lagde mærke til det, så behøvede jeg ikke forklare noget. Uden noget snakken begyndte de at spille og Harry begyndte at synge. Hans stemme var ligesom tusinde engle. Han havde virkelig et talent som var unikt og fantastisk. Jeg lukkede øjnene og lod min krop bevæge sig frit til musikken. Jeg forstillede mig bare at jeg var alene. Den eneste der var der, med Harrys perfekte stemme komme alle steder fra.

Jeg kiggede op på scenen igen, håbede på at fange Harrys blik, men det var ikke Harrys blik jeg fangede. Det var Kyles. Han sendte mig et charmerende smil, og jeg kunne ikke andet end at gengælde det. Jeg blev ved med at kigge ind i hans blå øjne, de fangede bare mine uden at jeg selv ville det. Jeg ville ikke charmeres af Kyle, men af Harry. Dog kunne jeg ikke kigge væk fra Kyles himmelblå øjne. Han blev også ved med at kigge ind i min. Enden det eller han kiggede ned af mig. Ned på min lårkorte kjole. Jeg kiggede til side og så Sasha blinke til bas spilleren. Jeg sendte hende et blik der fik hende til at trække lidt på skuldrende. ”Jeg vidste ikke du havde gang i Jack” sagde jeg til hende. Hun sendte mig et frækt smil. ”Hvem ved, måske har jeg” jeg grinte af hendes svar og vendte så øjnene mod scenen igen.

Da sangen blev sluttet af skreg Harry tak til publikum, og de skreg igen. De forlod scenen og gik om backstage. Sasha prikkede til mig og lavede tegn til at jeg skulle følge efter hende, da hun smuttede efter Natalie og de to andre piger fra vores klasse. Da jeg var gået et par skridt vidste jeg hvor de var på vej hen. Det var på vej om til drengene. De forsvandt om bag døren der førte backstage. Jeg fulgte langsomt med, håbede på at se Harry. Jeg må have kommet lidt forsinket eftersom at da jeg kom ind stod Sasha med armene om Jack, Natalie op af den anden guitarrist, ham hun sendte flirte blikke til på caféen, og de to pige fra vores klasse stod sammen med Darwin og keyboard spilleren.

Jeg kunne se Harry komme ned af trappen fra scenen. Jeg gik hen mod ham og løftede min arm halvt i vejret, da jeg opdagede han var på vej hen til en fremmed pige der stod lige ved siden af trappen. Musik var høj så jeg kunne ikke høre hvad han sagde, jeg kunne kun se hans læber bevæge sig. Noget der lignede ”Hey” han gav hende et kram og kyssede hende så på kinden, mens han løftede hende op. Mit smil falmede. Så han har en kæreste? Jeg kiggede ned i det hårde stengulv. Den eneste grund til jeg ville med backstage var for at se Harry, men han er optaget. Hvordan kunne jeg også være så dum, selvfølgelig var han optaget, han var alt for lækker til at være single, men han var nok også alt for god til mig.

Jeg vendte mig om og skulle til at forlade rummet, da jeg bumbede ind i nogle. ”Undskyld” fremstammede jeg, men jeg gned min ømme næse der havde fået et slag da jeg gik ind i personen. ”En gang er et tilfælde, men anden gang du bumper ind i mig må det være skæbnen” jeg genkendte stemmen. ”Kyle?” sagde jeg da jeg kiggede op. Han grinte. ”Yes, baby” jeg vidste ikke hele hvad jeg skulle sige, det eneste jeg tænkte på var Harry sammen med en anden pige. Hun var også meget kønnere end mig. Jeg mener hun havde flotte hofter og store bryster, hvordan skulle jeg konkurrere mod det? ”Det var godt spillede” sagde jeg til sidst. Han begyndte at grine af mig. ”Hvad?!” sagde jeg fornærmet. ”Ikke noget” sagde han. ”Tak”

Jeg kiggede om bag mig. ”Hvad kigger du på?” spurgte Kyle der have taget sig hovedet helt ned til mit. Jeg sukkede muse stille. ”Hende pigen” sagde jeg og pegede diskret mod hende pigen Harry stod med. ”Hvem er hun?” spurgte jeg. Jeg prøvede at få min stemme til at lyde lidt ligeglad, men det var svært da jeg var total det modsatte. Han kiggede sig lidt forvirret omkring. ”Hun er Harrys et-eller-andet” sagde han grinende. ”Hende skal du ikke tænke på” jeg kiggede igen på Kyle. Så hun er hans kæreste.

Kyle kiggede sig hurtigt til begge sidder. ”Hey kom med” sagde han, tog min hånd og førte mig med hen til at dør lidt fra alle de andre. Han åbnede døren og skubbede mig forsigtigt ind. ”Hvad-?” jeg gjorde ikke sætningen færdig før han kom helt hen til mig og kyssede mig vildt på munden. Jeg trådte et skridt tilbage. Mit første kys! han kom hen til mig igen og tog fat om mine hofter. Han begyndte at kysse mig igen, vildere og vildere. Jeg kunne ikke lide den måde han kyssede mig på, det var som om han bare ville have og have. Jeg skubbede ham væk, men han ingorede min protest og skubbede så mig op mod væggen bagerst i lokalet. Jeg prøvede igen at skubbe ham væk men han var alt for stærk. ”Det er okay” sagde han blidt. Jeg kiggede ham ind i øjnene og så ikke andet end vildskab i dem. Han førte sin hånd ind under min kjole og ledte efter mine trusser. Jeg spærrede øjnene op. ”Stop!” sagde jeg. Han lavede på et lille grin. ”Det er okay, det gør kun ondt hvis du gør modstand. Nyd det smukke” sagde han med et smørret smil. Har han tænkt sig at gøre dét?! ”Vil du ikke godt stoppe?” bad jeg klynkende.

Han greb mig om mine inderlår og løftede mig op så han holdte mig mod væggen med mine ben rundt om ham. Jeg prøvede at sparke med benene, men det hjalp ikke, jeg tabte bare min ene stilet. Han blev ved med at kysse mig mens han prøvede at åbne sin skjorte. Pludselig kunne jeg høre en velkendt lyd. Min mobil ringede nede i min lomme. Kyle stoppede hvad han lavede og kiggede undret på mig. Jeg greb mobilen. Det var min bror. Der var noget galt jeg vidste det bare. Jeg trykkede på det røde rør, og kæmpede så for at Kyle ville give slip på mig, og det gjorde han, mens han så forvirret på mig. Jeg greb min sko. ”Undskyld” startede jeg. ”Jeg bliver ned til at gå det er vigtigt” sagde jeg og løb ud af lokalet. Hvorfor undskyldte jeg? Han sagde intet, så jeg gik ud fra han var helt vildt forvirret og ikke vidste hvad han skulle gøre.

Jeg fik åbnet døren og kom ud til det rum de andre var i. Der var heldigvis ikke nogle der lagde mærke til at jeg kom ud, så jeg listede hen til Sasha. ”Jeg bliver nød til at tage hjem” hun afbrød sin øjenkontakt med Jack. ”Hvad?!” sagde hun forvirret. ”Det er jeg ked af” sagde jeg, mens jeg vendte om og løb ud fra lokalet.

Harry der havde set mig komme ud af baglokalet med min kjole sidende skævt, mit lidt pjuskede hår og kun i ført én stilet, så forvirret med da jeg gik over til Sasha og fortalte jeg gik, og han fyldte mig med øjnene mens jeg løb ud af lokalet. Lige efter jeg havde forladt rummet, kom Kyle ud fra det andet rum, og hans halt åbne skjorte, pjuskede hår og et smørret smil på læben, gav Harry et hint om hvad der var sket. Han sendte pigen han stod med et beskedent smil og løb så efter mig.

Jeg kæmpede mig vej gennem mængden af mennesker of kom til sidst hen til bagdøren vi var kommet ind af. Jeg gav døren et hårdt skub og flygtede så ud af den. Jeg var kommet 3 meter væk fra Pandora, da jeg besluttede at tage min anden stilet af. Jeg kunne høre et smæld da bagdøren endnu en gang gik op. Det var Harry. Jeg kunne mærke tåre stikke i øjnene. Jeg havde ikke lyst til at se nogle nu, og da slet ikke Harry. ”Vent!” kaldte han, men jeg satte bare farten op. Jeg nåede vejen og kiggede mig for inden jeg løb over den. Jeg kunne se Harry komme løbende efter mig. han kiggede sig nok ikke for inden han krydsede vejen, for lidt efter hørte jeg et dyt fra en billist og Harry råbe undskyld.

Jeg forsatte ned af fortovet mens jeg kunne høre Harry kalde. Jeg håbede på at ryste ham af ved at løbe ned af en lidt mindre gade, men der gik ikke lang tid før han nåde op til mig. ”Stop så” sagde han og tog fat i mit håndled. Jeg vendte mig rundt og kiggede på ham. Han kiggede forvirret på mig. ”Hvorfor stoppede du ikke da jeg kaldte på dig?” spurgte han helt ude af luft. Jeg svarede ham ikke men kiggede på væk med tåre i øjenkrogen. ”Hey” sagde han og tog blidt fat om min hage og flyttede mit hovedet så vi kunne se hinanden i øjnene. ”Er du okay?” var det så tydeligt jeg var helt ude af den? Jeg rystede stille på hovedet og kiggede igen væk. Jeg kunne høre på hans stemme han ikke vidste hvordan han skulle spørge. Jeg vidste han ville spørge om det med Kyle, men han vidste nok ikke hvordan.

”Det med…” startede han. ”Kyle? Er du okay? Hvad… Øhm… hvad skete der?” jeg kunne mærke tåren virkelig pressede på. Jeg ville ikke svare. Jeg begyndte at hulke stille, mens jeg ubevidst lænede mig længere og længere ind mod ham. Til sidst begyndte tårende at falde som regn. Han lagde armen om mig og holdte mig tæt. Så varmt. Så trykt. Så dejligt. Jeg grad, mens jeg brugte mine hænder til at skjule mit ansigt i hans favn. ”Det er okay” beroligede han. Der stod vi. Mig grædende og ham med armene om mig. Jeg havde det så godt i hans arme, jeg ville gerne blive stående sådan, men han gav langsomt slip så han kunne se på mig. Han tørrette en tåre væk fra min kind. ”Hold op med at græde over ham. Han er virkelig ikke det værd” jeg prøvede at smile, men det gik ikke så godt.

Han kiggede sig omkring. ”Er du sulten?” jeg kiggede forvirret på ham. Jeg stod med røde øjne og et ødelagt sind, og han spurgte om jeg var sulten? ”Der ligger en rigtig god café her i nærheden. De laver de bedste vafler” sagde han grinene. Denne gang var det ikke svært for mig at smile. Jeg nikkede mens han lagde armen om mine hofter. Og førte mig med ham. Hans varme blev overført til mig mens vi gik igennem en kold maj aften. 

Hvad synes i? Håber det er godt nok. Jeg var ikke helt sikker på hvad han skulle sige til hende efter han løb efter hende, så jeg håber at han inviterede ham på vafler lyder okay XD 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...