Helpless

*Se traileren først* Claire Rose Anderson, en 17 årig pige med ar på sjælen, efter en nådesløs barndom, hvor hun voksede op i en så svært belastet familie, at hun blev fjernet og i stedet blev placeret hos flere forskellige plejefamilier hun ikke har brudt sig om. Men den frygtelige skæbne er lagt fra slut for hendes vedkommende, for da hendes bedste vendinde Melissa invitere hende med til en koncert med eksklusive backstage billeter, siger Claire ja for at gøre hende glad, men bliver på tragisk vis bortført. Hun er nu tvunget til at leve i et mørkt og fugtigt bagagerum, som næsten ingen ved eksistere, og under streng overvågning af den verdens berømte sangstjerne Harry Styles, der har skumle planer med Claires fremtid, hvis ikke hun når at forhindre ham i det.
- Denne movella deltager i konkurencen "kampen mellem fandoms" og mit emne/fandom er One Direction -

79Likes
158Kommentarer
17818Visninger
AA

26. Chapter XXVI

Noget blødt bliver trykket mod mine læber, og et lille smil sniger sig frem. Jeg slår mine øjne op, og kigger direkte ind i nogle store grønne iriser, som nærmest stråler af glæde. 

"Godmorgen Rose" hvisker Harry med en hæs morgenstemme, som de fleste piger sikkert ville finde utrolig tiltrækkende. 

"Morgen" svare jeg bare træt og ligger mit hoved på hans bryst. Jeg kan hører hans puls, og mærke hvordan hans brystkasse langsomt bevæger sig op og ned når han trækker vejret. Han lægger armen om min skulder, og trækker mig helt ind til sig. 

"Hvad tid skulle du til fest?" spørger jeg og kigger op på Harry. Han fugter læberne og smiler sødt ned til mig. "Vi tager afsted klokken  fire. Du kan stadig nå at ombestemme dig, hvis du vil med?" siger han opfordrende.

"Det er nok bedst at jeg bliver hjemme i aften, du husker jo nok hvad det endte op med sidste gang, det skulle jo nødigt ske igen."

"Mener du det med manden, eller det før manden?" Harrys spørgsmål for mine kinder til at blusse, og jeg kan mærke varmen, som breder sig rundt i min krop. Jeg føler mig bare så dum, når jeg tænker tilbage på episoden på parkeringspladsen. Selvfølgelig var det, det der skulle ske, men jeg havde virkelig ikke troet at han havde afvist mig. Jeg følte mig slet ikke klar, men jeg vidste jo at det måtte gøres, hvis jeg virkelig skulle få ham til at falde for mig.  

"Begge dele" ender jeg med at svarer og træder ud af sengen. Jeg går hen mod vinduet, og lægger min hånd på ruden. Den er kold og mine varme fingre for den til at dugge. Udenfor falder sneen tykt, som i et eventyr. Temperaturen er også faldet de sidste par dage, det kan jeg se på Harry, når han kommer hjem fra byen. 

Men det er jo forståeligt nok, eftersom det er december måned. I de byer vi er kørt forbi, har de pyntet op til jul, med lys-kæder og nisser, og store pyntet juletræer. Jeg sukker, mens mine øjne følger den dalene sne, hele vejen ned til den hvide jord.

"Noget galt?" jeg kan hører at Harry rejser sig fra sengen, og kun sekunder efter, ligger han sine arme omkring min mave bagfra. 

"Det er bare... det er jo jul i dag. Men jeg føler overhovedet ikke den samme stemning som de andre år."

Harry kysser mig blidt på kinden, og sukker ligesom jeg. "Heller ikke mig. Før jeg kom med i bandet, glædede jeg mig altid til juleaften og dagen efter hvor man fik gaver. Men de sidste tre år, har dagen bare været som alle andre dage. Vi kører rundt i den her rådne bus, og optræder hver aften med de samme sange, i den samme rækkefølge. Det dræber ligesom julestemningen."

"Så kan vi da i det mindste være triste sammen" griner jeg hæst, og møder han øjne. 

"Hvem siger at vi behøver at være triste" siger Harry gådefuldt og skynder sig ud af døren. Jeg kigger undrende efter ham. Skramlende lyde lyder inde fra stuen, og kort efter kommer han tilbage igen. I den ene hånd har han en bærbar, og i den anden har han en skål proppet med juleslik. 

Vi lægger os begge tilbage i sengen, placere skålen imellem os, og Harry finder en julefilm på internettet.

 


 

 

Det varme vand regner ned over min krop, og jeg lukker øjnene i, og nyder følelsen. Drengene er til fest, sammen med nogle andre musikkere, så jeg regner først med at de kommer hjem om nogle timer.

Jeg træder ud af badet, og rækker ud efter et håndklæde. Min krop bliver tørret grundigt, og jeg trækker i noget af det tøj, som Harry har købt til mig. Det er dejlig blødt og utrolig behageligt at have på. 

Jeg binder et andet håndklæde om mit hår, og skaber derved en turban-lignende tingest på mit hoved, og kan ikke lade være med at grine lidt af mig selv. 

Et lille chok går igennem mig, da jeg hører en dør smække og nogle stemmer i den anden ende af bussen. Det kan da ikke allerede være dem der er tilbage, kan det? Det føltes ikke som om at de har været væk særlig længe. Jeg må tjekke det ud. 

Med håndklædet bundet om hårret, og min afslappede påklædning, påstående af en lang løstsiddende t-shirt og ellers kun undertøj, begiver jeg mig ned i den anden ende af bussen. Et højt grin giver genlyd i gangen. Min finger finder frem til lyskontakten, og med ét bliver rummet oplyst.

Louis og Harry står henne ved døren. Louis smiler opgivende til mig og ryster på hovedet af Harry. "Ham her har fået liiidt for meget at drikke, så jeg tænkte at det var på tide at få ham hjem i seng" forklarer Louis. Harry smiler fjoget til mig, og ud fra blikket i hans øjne at dømme, så tvivler jeg ikke på det Louis beretter. Jeg ved udmærket hvordan fulde mennesker ser ud, for jeg har jo trods alt en del erfaring. 

"Skal jeg følge ham ind?" siger jeg usikkert og nærmer mig de to drenge. Louis ser lidt tvivlende på mig. "Jeg ved ikke helt om det er en god ide, Harry kan være ret... uforudsigelig når han er fuld, så måske skulle jeg gå med" insistere han. 

Men jeg ryster på hovedet. Jeg skal overvinde min fobi for fulde mennesker på et eller andet tidspunkt, så hvorfor ikke starte nu. Harry har måske slået mig tideligere og gjort andre ting, som man absolut ikke burde gøre mod andre mennesker. Men der er alligevel noget i ham som  jeg stoler på. For hvis han ikke havde kørt den helt ud, den aften på parkeringspladsen, tvivler jeg på at han vil gøre mig noget ondt.

"Gå du bare tilbage til festen, jeg skal nok tage ham. Kom Harry." Jeg rækker hånden ud mod ham, og han går slængrende hen mod mig. Han lægger armen om min skulder, og kysser mig kikset på kinden. Jeg tørrer hurtigt det efterladet spyt af min kind, og smiler så sikkert jeg kan til Louis. 

Hans blik er mistroisk og han stoler tilsyneladende ikke på mine evner til at håndtere fulde mennesker. 

"Er du nu helt sikker?" Jeg ruller utålmodigt med øjnene, og nikker forsikrende til ham. "Okay så, men festen foregår lige ned af gaden hvis der bliver noget" siger Louis inden han lister ud af døren igen.  

"Så babe, hvad skal vi lave i aften?" spørger Harry charmerende og trækker mig lidt tættere ind til sig. Ubehagen vokser i mig, men ikke tale om at jeg allerede skal kalde efter Louis. 

"Vi skal ikke lave noget, du skal i seng" siger jeg bestemt og trækker ham med mig tilbage til værelset. "Skal du også i seng nu?" spørger han og stopper op midt i stuen. Jeg prøver at trækker ham med videre, men han rokker sig ikke ud af stedet. 

"Kom nu Harry" siger jeg opgivende og slipper hans hånd. Et stort smil breder sig på hans mundvig, og jeg kan ikke lide det glimt som kommer frem i hans øjne. Hans arme fejer benene væk under mig, og pludselig befinder jeg mig i hans favn. 

"Harry sæt mig ned" siger jeg med en rystende stemme, som jeg virkelig prøver at kontrollere, men som ikke helt vil adlyde. 

"Nej Rose, for nu skal du i seng" siger han med en dyb voksen-agtig stemme, og bryder derefter ud grin. 

"Harry jeg mener det, sæt mig ned!" prøver jeg igen. Jeg vrider mig rundt, men hans tag i mig er alt for stramt til at jeg kan komme fri. Han begynder at gå ind mod værelset og lægger mig forsigtigt ned i sengen. Mine øjne glider langsomt op ad ham, og ser at han står og stirrer tomt ud i luften. Jeg rejser mig forsigtigt op, og et nervøst smil kommer frem på mine læber. 

"Læg dig nu til at sove" siger jeg til ham, og kører en hånd igennem hans mange krøller. Han vender sig om mod mig, og kigger ned på mit ansigt. Hans hænder finder op til håndklædet om mit hår, og tager det forsigtigt af mig. Mit hår er ikke helt tørt, men det gør mig ikke noget at få det våde håndklæde af. 

Hans hænder glider ned langs min ryg og ender på mine hofter. Harry bøjer sig frem, og kysser mig. Hans læber lukker sig om mine, og jeg kan mærke hans tunge i min mund. Vi har kysset sådan før, men noget virker bare anderledes i aften. Jeg bryder mig ikke om det når han er fuld. For fulde mennesker har det tit med at gøre ting som de ikke rigtigt ved af. 

Han skubber mig svagt tilbage og lægger mig ned på sengen. Han placere et ben på hver side af min mave, og bøjer sig helt tæt ned over mig. Jeg kan smage den alkohol som han har drukket, og mærke hvor varm hans ånde er mod mine læber. 

Harry trækker sin trøje over hovedet, og et signal går igang indeni mig. Det her er ikke sikkert. Det er rent ud sagt farligt! Jeg trækker mit hoved lidt tilbage, og han stopper op i sin handling. 

Hans øjne er mørke, og den flotte grønne farve, som de plejer at bestå af, er forsvundet og erstattet af en kul sort farve. Hans hænder glider ned af ryggen på mig, og hiver op i min trøje. 

"Nej Harry!" siger jeg så roligt som muligt, men jeg kan ikke beherske roen. Farelamperne lyser rødt indeni mig, og billeder fra den nat i baggården med manden, kommer frem i erindringen.  

"What's wrong babe, du ved jo du har lyst" siger Harry skummelt. Hans hænder vover sig ind under trøjen, og bliver langsomt ført op langs min mave.

Jeg gisper idet hans hænder når min bh, hvilket bare får et smil frem på hans læber. Hans læber trykker sig blidt mod mit ansigt, og bevæger sig langsomt ned ad min hals. 

"Harry?" siger jeg bedende. Jeg prøver at vride mig ud til en af siderne, men hans hænder lægger sig på min mave, og holder mig presset ned mod sengen. Hans fingre glider forsigtigt hen over mit maveskind, og jeg udstøder et lille gisp, da hans fingrespidser strejfer et punkt mellem navlen og benene. 

Han griner hæst og fører hænderne ydeligere ned til kanten af mine underbukser. "Harry stop" råber jeg og vrider mig voldsommere i sengen. Det her skal ikke ende sådan!

Stoffet bliver trukket ned af benene på mig, og nu går jeg virkelig i panik. Jeg skriger og kan mærke hvor meget det slider på mit stemmebånd.

Harrys læber lukker sig om et punkt på min hals, og pludselig kan jeg mærke hans tænder mod min hud. Smerte! En ubeskrivelig smerte farer gennem alle mine nervetråde, da hans tænder tygger igennem min i forvejen ødelagte hud, og ind til blodet. En følelse af hundrede knive som bliver stukket igennem min hals opstår. Mit åndedræt forsvinder næsten, og jeg føler næsten at mine øjne snurre i.  

Jeg kan hører at Harrys bæltespænde løsnes, men min krop er så lammet af smerten fra min hals, at jeg føler mig som en ubevægelig statue. Dog kommer jeg lidt til mig selv igen, da han spreder mine ben, og det går op for mig, at den nat i baggården, nu lige har gentaget sig. 

Jeg skriger, råber og beder til at han skal stoppe. Dog er det som om, at jo mere jeg beder, desto mere nægter Harry. Jeg tvivler på at han overhovedet kan hører mig. Hans ansigt er totalt følelsesløst, og hans øjne er tomme. 

En dør smækker i den anden ende af bussen, og endelig ser Harry ud til at reagere. Jeg ser en chance for at slippe væk, så jeg udnytter den selvfølgelig med det samme. Jeg frigøre mig hans tag i mig, og vakler ud af sengen. 

Jeg kan ikke løbe ud mod stuen, da det sikkert er drengene som er kommet hjem, så de vil bare opdage mig. Febrilsk og tvivlende, styrter jeg hen med wc døren, som jeg smækker og låser efter mig. 

Mit åndedræt har nået sit højdepunkt, og jeg hypper ventilere. Min hjerte banker flere slag over, og min krop er ved at koge over. Mine ben føltes som gummi under mig, og til sidst falder jeg sammen på gulvet. Tårrende løber som vandfald fra mine øjne og jeg har ikke i sinde at stoppe dem. Hvorfor skulle jeg dog også stoppe dem? Uanset om jeg græder nu eller ej, vil det ikke kunne ændre på det der lige er sket. 

Harry Styles har voldtaget mig! 

 

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

24 December! Jaaa juleaften!!!

Der var lige et lille julekapitel til jer, eller jeg vel ikke helt om man kan kalde det et 'julekapitel', for der er jo ikke specielt meget julestemning i det, men det foregår i hvert fald jule aften.

Hvad var jeres reaktion til det der skete? Og hvad syntes i, i det hele taget om kapitlet?

Glæder mig meget til at hører fra jer :-D

Så vil jeg også lige afslører at der nu kun er ét kapitel tilbage, og at det muligvis kommer i morgen eller en af de andre juledage. 

Og så til sidst vil jeg gerne ønske jer alle sammen en fantastisk juleaften, med mad, gaver, juletræ, familie, venner og alt det andet der nu hører til! :-D

 

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...