Helpless

*Se traileren først* Claire Rose Anderson, en 17 årig pige med ar på sjælen, efter en nådesløs barndom, hvor hun voksede op i en så svært belastet familie, at hun blev fjernet og i stedet blev placeret hos flere forskellige plejefamilier hun ikke har brudt sig om. Men den frygtelige skæbne er lagt fra slut for hendes vedkommende, for da hendes bedste vendinde Melissa invitere hende med til en koncert med eksklusive backstage billeter, siger Claire ja for at gøre hende glad, men bliver på tragisk vis bortført. Hun er nu tvunget til at leve i et mørkt og fugtigt bagagerum, som næsten ingen ved eksistere, og under streng overvågning af den verdens berømte sangstjerne Harry Styles, der har skumle planer med Claires fremtid, hvis ikke hun når at forhindre ham i det.
- Denne movella deltager i konkurencen "kampen mellem fandoms" og mit emne/fandom er One Direction -

79Likes
158Kommentarer
17815Visninger
AA

17. Chapter XVII


Harry går i hastige skridt hen ad gaden. Han har en hætte trukket over hovedet og solbriller på, så man vil have svære ved at genkende ham. Han trækker mig efter sig og har et fast greb rundt om mit håndled. Blodet pumper rundt i min krop. Vi er ude i offentligheden. Alle kan se os. Alle kan hører os. Hvis jeg turde, kunne jeg råbe op om at Harry har taget mig til fange, men det er for risikabelt.

Harry gav mig en foruroligende besked lige inden vi gik. Hvis jeg siger det mindste om hemmeligheden, vil en af mine nærmeste miste livet. Og med det mener han selvfølgelig Melissa. 

Den aften til koncerten, fik han sat en form for minimal GPS i hendes tøj, hvilket vil sige at han derefter sporede hende og nu ved hvor hun bor. 

Harry er en dreng med forbindelser og han har dermed afsløret at der er nogle i nærheden, som kan og vil gøre det af med hende, hvis han bare giver dem tilladelse.

Mit blik kører rundt, og jeg ved ikke hvor jeg skal kigge hen. Bilerne suser forbi mig. Menneskerne går direkte imod mig. Men ingen gør noget. Ligesom Harry, er jeg også iført hættetrøje og solbriller. Og med mit nye udsende, vil ingen kunne regne ud det er mig ved første øjenkast.

Og fik jeg nævnt mit nye navn? Fra nu af, vil Harry kun have at jeg omtaler mig selv som Rose. Rose er mit mellemnavn, og det er sikkert derfor Harry har valgt det.

Harry trækker mig ind i en lille bygning og op ad nogle trapper. Vi havner i et hvidt lokale, et venteværelse. Han beder mig om at sætte mig ned, mens han går hen og meddeler vores ankomst. Her er ingen andre. Rummet er tomt og koldt. De hvide vægge stirrer på mig. På min ynkelighed. Yde i offentligheden, men stadig fanget af Harry. 

Lægen kommer ud kort efter og byder os med ind på hans lille klinik. Han beder mig om at sætte mig op på briksen og jeg giver ham min arm. Den er utrolig øm og hævet, efter de mange dage hvor vi intet har gjort for at fikse den.

"Tja..." mumler lægen og ser nøje på den. "Det ville jo have været bedre, hvis I var kommet til undersøgelse med den hånd fra starten, for brækket er den i hvert fald." 

Jeg kigger tilfredst over på Harry, som bare sender mig et surt blik tilbage. 

"Vi skal nok have dig over til en rynken scanning, selvom jeg ikke tvivler på at den er brækket, skal vi stadig se hvor stor skaden er. Må jeg spørge dig om hvad der er sket?"

"Jeg øhm," siger jeg, men stopper op midt i ordene. Harry har givet mig streng besked om, at jeg ikke må tale til nogen, så det er nok bedst at tie stille. 

"Hun faldt og fik en sten ned over hånden" afslutter Harry sætningen. Lægen kigger lidt tvivlende på os begge, men spørg ikke mere ind til det. 

Vi følger med ham over på en anden afdeling, og jeg for scannet min hånd. Det tager sin tid at få bundet den ind i gibs, og vi er først ude lang tid efter. 

 

 

På vej hjem mod bussen, trækker Harry mig med ind i en kiosk. Hans hånd slipper min, og jeg får lov til at gå frit rundt derinde. Lysten til at stikke af, driver mig til vanvid. Harry står oppe og snakker med ekspedienten, og døren er kun få meter væk.

Mine tanker falder på Melissa, og hvad Harry vil gøre ved hende, hvis jeg ikke retter mig efter ham. Men døren er bare så tæt på. 

Jeg tager mig til hovedet og går helt ned bagved i butikken. Foran mig er der en reol med tusser, kuglepinde, blokke og aviser. Prøve-blokken er fyldt med underskrifter og sjove tegninger som folk har tegnet på, for at afprøve de forskellige skriveværktøjer. 

En person i sort tøj og ansigtet dækket til af en hætte kommer hen ved siden af mig. Sikkert en som vil afprøve en kuglepind eller sådan noget.

Melissa og jeg skriver altid vores navne på sådanne blokke, så kan folk se vi har været der. Gud! Så kan andre folk se man har været her. Rystende griber mine fingre fat i en skrigende grøn tus, som man ikke vil kunne undgå at se. Jeg river det overtegnede stykke af blokken, og fører tussen ned på det nye blanke papir. 

Harry sagde at jeg ikke måtte sige noget til nogen, men han nævnte ikke noget om at skrive. Jeg kigger hurtigt hen over skulderen. Harry står stadig oppe ved kassen, og ud over ham, er der kun personen ved siden af mig, som også står og tegner på en blok.

Mit hjerte begynder at banke hurtigere for hvert bogstav jeg skriver. Claire Rose Anderson var her, please hjælp mig! 

Jeg tør ikke at skrive noget om Harry, af frygt for at han vil finde ud af det. Teksten er meget original. Især det med 'var her', men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal skrive. 

Men hvordan skal folk alligevel vide at det er mig der har skrevet det, jeg mener alle kan jo teknisk set have gjort det. Men hvordan for jeg folk til at vide det er mig? 

Jeg tænker på alle de detektiv film jeg har set. De har altid hundredevis af måder, som de bruger til at opklare ting på. Finger aftryk måske? Hey, det var faktisk ikke en helt dårlig ide. 

Jeg tager tussen og maler mig på underfladen af tommelfingeren. Jeg brugte tit dette tricks som lille, når jeg tegnede, det skabte nemlig nogle sjove mønstre. Jeg presser fingeren hårdt mod papiret og lader den sidde der lidt, indtil aftrykket har dannet sig.

Men det er ikke nok, der skal være flere beviser på at det rent faktisk er mig. Jeg bider i en neglerod, så den til sidst kommer til at bløde svagt, og trykker også det mod papiret. Nu er der faktisk en chance for at de kan identificere mig. 

Jeg ånder lettet op. Harry har intet opdaget. Jeg træder tilbage og skal til at gå op mod Harry igen. Personen ved min sider går direkte forbi mig, men støder ind i aviserne, så den øverste falder på gulvet. Men vedkommende standser ikke for at samle den op.

Jeg kigger ned på forsiden og for næsten et chok. Jeg er på forsiden. Et stort billed af mig, som blev taget i sommers ude i haven, hvor jeg sidder sammen med nogle af de små plejebørn. Stadig savnet, sådan lyder overskriften. Claires brutale baggrund, jeg savner min veninde og stadig ingen spor, er de små tekster ved siden af billedet. 

Folk har altså ikke opgivet mig endnu. Der er stadig håb for at de finder mig. Og endnu bedre, finder Harry og afslører hans hemmelighed. 

Jeg kan hører nogle fodtrin nærme sig og panikken stiger op i mig. Jeg folder hurtigt avisen sammen og gemmer den væk under min trøje. Jeg når lige akkurat at få den helt væk, idet Harry tager min hånd bagfra og hvisker til mig vi skal gå.

 

 

"Jeg går lige på toilet" indformere jeg ham, da jeg for tiden ikke må gøre noget uden hans tilladelse. Han nikker og jeg skynder mig derud. Jeg trækker avisen frem under trøjen og slår op på siderne som omhandler mig. En knude vokser i min mave og mit åndedræt forsvinder næsten. Der er billeder af mig og min plejefamilie, men også af Melissa. Søde Melissa, som jeg savner mest af alle.

Jeg kan mærke mine øjne bliver våde, så jeg kigger over på den modsatte side, som hovedsageligt består af tekst. Og en seddel?

Jeg tager fat i den og læser de fintskrevede ord:

Jeg ved hvad du prøver på Claire,

Jeg så dit trick i butikken,

Men bare husk;

Den som leger med ilden, 

Ber' selv om at brænde sig!

- L

 


 

Så er der endnu et nyt kapitel :-D

Hvad syntes I? Og hvad siger I til 'L'? Nogle mistænkte?

Og så vil der igen gå et par dage før næste opdatering, for i morgen kører mig og min årgang på lejrskole, i Berlin og er først hjemme på fredag igen.... Så ved ikke helt hvornår der kommer et nyt, fredag måske lørdag, men tør ikke love noget.

Glæder mig til at læse jeres kommentarer!

(Indsætter tegningerne som adskiller afsnittene senere, ville bare lige nå at opdatere før jeg tog afsted)

 

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...