Helpless

*Se traileren først* Claire Rose Anderson, en 17 årig pige med ar på sjælen, efter en nådesløs barndom, hvor hun voksede op i en så svært belastet familie, at hun blev fjernet og i stedet blev placeret hos flere forskellige plejefamilier hun ikke har brudt sig om. Men den frygtelige skæbne er lagt fra slut for hendes vedkommende, for da hendes bedste vendinde Melissa invitere hende med til en koncert med eksklusive backstage billeter, siger Claire ja for at gøre hende glad, men bliver på tragisk vis bortført. Hun er nu tvunget til at leve i et mørkt og fugtigt bagagerum, som næsten ingen ved eksistere, og under streng overvågning af den verdens berømte sangstjerne Harry Styles, der har skumle planer med Claires fremtid, hvis ikke hun når at forhindre ham i det.
- Denne movella deltager i konkurencen "kampen mellem fandoms" og mit emne/fandom er One Direction -

79Likes
158Kommentarer
17819Visninger
AA

16. Chapter XVI


Flashback:

 

Der var intet tilbage at gøre, vi var nødt til at søge hospitalets hjælp. Min bror indså med det samme, at hvis vi var så heldige at få glasskåret ud af min skulder, ville det også strømme ud med blod, hvilket ville være ligeså farligt, som det ville være at lade det sidde. 

Vi mødte begge op på hospitalet, og jeg fik en tid omgående. Jeg kom ind på en operationstue og fik omgående bedøvelse, så alt omkring mig sortnede.

I det øjeblik jeg vågnede op igen, var alt kaos omkring mig. Ovre ved væggen stod politibetjente og talte med mine forældre, nogle pressefolk sad og drak kaffe, og helt henne ved vinduet sad min bror med hænderne i håndjern. Alt slog klik for mig, og jeg fik ikke engang lov til at vågne rigtigt op, før jeg blev overfaldet at de forskellige folk.

Spørgsmål blev stillet i massevis, og de var alle sammen alt for påtrængende. Billederne af manden som kom tættere og tættere på mig, steg op i mit sind, og et pludseligt skrig forlod min strube.

Folkene trak sig lidt tilbage, og ventede til jeg var helt klar. De efterfølgende timer blev jeg forhørt på kryds og tværs, og alle havde de misforstået situationen fuldstændig. 

Som de omtalte den, lød det som om at min bror havde kidnappet mig mod min vilje, tvunget mig til at stjæle og tilsidst voldtaget mig og endda slået en fremmet mand ihjel, som de havde en teori om, at han havde prøvet at hjælpe mig. Det med at jeg var blevet voldtaget, har jeg altid undret mig over hvordan de fandt ud af. Men lad det nu ligge.

Jeg protesterede selvfølgelig for min brors sag, men troede de fjolser på mig. Ikke en skid de gjorde. De 'vidste' alle sammen, at min bror havde fået mig til at sige det, og tog derfor ikke mit parti særlig alvorligt. 

Og allerede kun en uge efter kom hele min familie for retten. Min bror fik seksten år i spjældet for den såkaldte tiltale om kidnapning, drab og voldtægt. Jeg blev fjernet fra mine forældre, da det var gået op for politiet at de ikke kunne tage ansvar for børn, og jeg blev dermed idømt en plejefamilie.  


 

"HAAARRYYYY" råber jeg for syttende gang, på bare to minutter. Argh den dreng er da også så forfærdelig langsom.

"Hvad?!" lyder Harrys irriterede stemme, idet han kommer ind ad døren og kigger belastende på mig.

"Jeg skal tisse" siger jeg undskyldende og kan ikke holde smilet tilbage. Jeg kan tydeligt se på hans udtryk i ansigtet, at det her pisser ham totalt op. But that's not my problem!

"Nu igen" sukker Harry og går hen imod mig. Han har en saks i hånden, som han snart har brugt hundrede gange før, bare i dag.

"Ja undskyld, men så kan du bare lade være med at binde mig til sengen på den måde" siger jeg fornærmet og hentyder til de strips han har bundet mine håndled fast med. 

Harry klipper dem hurtigt op og jeg løber ud på toilettet. Jeg kører mine håndled et par gange rundt, og mærker hvordan stipsne har strammet mod huden.

De sidste to dage har Harry set det nødvendigt at binde min fast til senge-gelænderet, for at sikre sig, at jeg ikke slår mig selv ihjel når han er til prøve eller koncert.

Harry slår utålmodigt på wc-døren, som tegn til at jeg skal se at blive færdig. Han er blevet totalt overbeskyttende og lader mig ikke ude af syne mere end to minutter ad gangen, med mindre jeg selvfølgelig er bundet eller lignede.

Jeg skynder mig at vaske fingre, hvilket er lidt besværligt, da smerterne er voldsom i min kvæstede hånd, men jeg bider det i mig og låser døren op ud til Harry. Han har hentet en pose og er ved at pakke dens indhold ud på sengen.

"Hvad er det?" spørg jeg undrende og sætter mig hen på sengen. Mine fingre samler en lille æske med blond hårfarve op. 

"Dit nye jeg" siger Harry kort, hvilket for mig til at se tvivlende op på ham. Mit nye jeg? Hvad skal det nu sige? 

Harry tager æsken ud af hånden på mig, og åbner den forsigtigt. Den indeholder en tube med selve farven, og et sæt plastikhandsker, til at smører farven ind med.

"Harry du siger ikke at jeg skal have det der i håret, vel?" siger jeg utrykt og for langt om længe øjenkontakt med ham. Han nikker blot, tager min hånd og trækker mig med ud på badeværelset igen. 

Mit hjerte dunker hurtigere mod mit bryst, ved tanken om at Harry nu skal til at forandre mit udseende. 

"Jeg vil altså ikke" mumler jeg og kigger ind på mit spejlbillede, og mit brune lange hår, som om lidt vil se helt anderledes ud.

Harry har taget hele posen med, og lægger den på gulvet, hvorefter hans blik retter sig mod mig. "Du vil gerne til læge med den hånd, ikke? Så bliver vi altså nødt til at gøre det på min måde" siger han bestemt, og roder lidt i posen. En saks kommer frem og jeg vender mig rædselsslagen mod Harry. Han skal vel ikke også klippe mit hår. 

Men jo, jo det skal han selvfølgelig. Jeg føler en underlig sorg, da jeg ser den første lange hårlok falde til jorden. Al den tid jeg har lagt i det hår. Flere års arbejde går nu til spilde. Jeg har altid haft langt hår, så dette er næsten et mareridt for mig. Men min knuste hånd beder mig om ikke at gøre modstand.

Harry ser mit chokerede udtryk og klare det hurtigt, så pinslerne ikke skal varer længere end nødvendigt.

Da han trækker sig tilbage, står jeg et par minutter og ser på mit hår. Min hånd glider igennem det, men det føles så forkert, fordi der mangler så meget hår. 

"Er du klar til næste trin?" spørg Harry roligt og lægger en trøstende hånd på min skulder. Jeg nikker stumt og tager en dyb indånding. 

Han finder den lille tube frem og begynder at smører farven i mit hår. Hans fingre massere den helt ned i min hovedbund, og jeg tvivler på at mit mørkebrune hår er synligt, når først Harry er færdig med det.

Jeg snøfter sagte og binder et håndklæde om det farveindsmurte hår, som han har sagt jeg skulle. Jeg kunne ellers så godt lide den brune farve, men både Harry og mit brækkede håndled, insistere på at dette er det bedste. 

"Mens vi venter på håret, kan vi gå videre med kroppen" siger Harry og finder noget nyt frem fra den lille pose. En anden æske, med en solbrun kvinde udenpå. Selvbruner?

"Tag dit tøj af" beordrer han. Selvom det ikke er første gang han beder mig om lige præcis dette, bliver jeg stadig chokeret. Det lyder næsten som en af hans standart replikker lige for tiden, og det irritere mig grænseløst. Man kan da ikke bare sige sådan noget til folk. Hey du, tag lige dit tøj af, ikke? Nej vel! 

Jeg løfter mit ene øjenbryn i delvist trods og forvirring, men Harry begynder bare at smile og ryste på hovedet ad mig. "Ja ikke alt dit tøj vel, du behøver jo kun selvbruner på de steder hvor din hud er synlig" griner han og åbner den lille æske.

Jeg trækker mine bukser tilstrækkeligt op ad benene, så de til sidst sidder som et par shorts. Jeg trækker min tjøje over hovedet og holder den tæt ind til min mave, så den dækker hele min overkrop. Godt nok har Harry set mig nøgen, men derfor har jeg ikke nødt at blotte mig unødvendigt. 

Han ryster den lille spray. "Er du klar?" spørg han afventende og holder den hen mod mit ben. Ville han mon lade være hvis jeg svarede nej? Sikkert ikke. Jeg nikker, og føler dåsens indhold sprede sig på benet.

Det går overrasende hurtigt, og kun få minutter efter, sidder jeg med det klistrede stads smurt ud på min krop. 

Farven skal sidde på i en times tid, og derefter skylles af. Så i mellemtiden kan vi nå at skylle farven ud af håret. Jeg bøjer mit hoved ned i vasken, og Harry vasker det ud.

Jeg måber. Mit hår er helt afbleget og lyst. Jeg kører mine hænder ned ad det korte blonde hår. Det er jo slet ikke mit. Mit er langt og mørkt. Det her er jo helt forkert.

Et lille ur bibber, hvilket indikere at selvbruneren skal vaskes af. Det føltes som om tiden er gået utrolig hurtigt, måske på grund af min overraskelse over håret? 

Hele afløbet bliver en sjov blanding af brun og orange da jeg spuler min krop med bruseren. Og min hud, tja, jeg ved ikke hvilken nuance jeg vil kalde det. Jeg ligner en som har været i solarie og bagefter malet mig selv appelsinfarvet. Ikke ligefrem kønt, og så langt fra min normale blege hud som man overhovedet kan komme. Men heldigvis står der på pakken, at den solbrune farve, først rigtigt vil tage til om et par dage.

"Nu mangler du kun dem her" han rækker mig nogle små gennemsigtige kontaktlinser, som da jeg tager dem i, skifter min brune iris, til en helt lyseblå.

Jeg kigger en sidste gang ind i spejlet på badeværelset. Pigen som ser tilbage på mig er fremmed. Hun ligner en lidt for kunstigt brun blondine. 

"Det er jo slet ikke mig" gisper jeg og tager en hånd op til ansigtet i bar overraskelse. Harry nikker og placere sine hænder på mine skuldre.

"Det er heller ikke dig. Fra nu af er du ikke Claire mere. Nu er dit nye navn Rose."


Så kom kapitellet!

Undskyld jeg lige sprang en dag over, men jeg er kommet bagud i min 'skriveplan'.

Så det kan mugeligvis godt forekomme fremover,

at der går lidt længere tid mellem kapitlerne, men intet er sikkert endnu.

Hvad syntes I om Rose? Og tror I at Harry har nogle planer med den nye forvandling?

Glæder mig til at hører jeres kommentarer :-D

 

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...