Helpless

*Se traileren først* Claire Rose Anderson, en 17 årig pige med ar på sjælen, efter en nådesløs barndom, hvor hun voksede op i en så svært belastet familie, at hun blev fjernet og i stedet blev placeret hos flere forskellige plejefamilier hun ikke har brudt sig om. Men den frygtelige skæbne er lagt fra slut for hendes vedkommende, for da hendes bedste vendinde Melissa invitere hende med til en koncert med eksklusive backstage billeter, siger Claire ja for at gøre hende glad, men bliver på tragisk vis bortført. Hun er nu tvunget til at leve i et mørkt og fugtigt bagagerum, som næsten ingen ved eksistere, og under streng overvågning af den verdens berømte sangstjerne Harry Styles, der har skumle planer med Claires fremtid, hvis ikke hun når at forhindre ham i det.
- Denne movella deltager i konkurencen "kampen mellem fandoms" og mit emne/fandom er One Direction -

79Likes
158Kommentarer
17945Visninger
AA

10. Chapter X


Luften er så frisk, at jeg føler mig helt fornyet. Mine kræfter er ved at vende tilbage, og mit hoved er knapt så tåget som før. Harry går stadig ved min side og støtter mine stadig uvisse bevægelser. Tanken om flugt kører rundt i hovedet på mig. Men hele tiden er der noget der holder tanken nede og forklarer mig, at det aldrig ville kunne lykkes, og slet ikke når jeg stadig vakler som jeg gør. Jeg må vente til næste gang han lukker mig ud, men hvornår bliver det så lige?

Harry genner mig ned mod bussen, og alt for hurtigt står vi foran det store køretøj. Han kigger ned på mig med et lidt tøvende blik. Vinden ryster lidt i hans krøller, og får dem til at se utrolig bløde ud.

"Er du klar til at komme derned igen?" spørg han hæst og hans øjne ser en smule bekymret ud. Hvorfor spørg han overhovedet, jeg skal vel ned i mit lille rum, uanset om jeg bryder mig om det eller ej.

Jeg trækker på skuldrene og kigger ind i bussen. Derinde, helt derinde, er mit lille rum. Det er ikke til at tro, når man står herude. Ingen vil mistænke Harry for at kidnappe sine egne fans. Og selv hvis jeg slap levende fra det her, hvem ville så lige tro på min historie om, at selveste Harry Styles holdt sine fans som gidsler og suger deres blod. Selv tanken lyder totalt skudt i hovedet.

"Ellers kan du komme med op i mit rum lidt" foreslår han og kigger afventene ned på mig. Selvom jeg er desperat efter mere frihed fra mit fængsel, så ved jeg ikke rigtig med Harrys tilbud. Havde det været en hver anden, havde jeg med glæde sagt ja til tilbudet, men Harry har i den grad ødelagt min tillid til ham, så dette er virkelig et dilemma.

Men på den anden side, han kom jo faktisk og hjalp mig ud, da jeg gik i panik. Eller er det også bare en af hans lumske planer? Men han er jo ikke den eneste som har planer, jeg har jo trods alt min egen lille plan. Jeg vil gøre præcis det modsatte af, hvad Harry forventer jeg vil gøre. Kun på den måde vil jeg være i stand til at slippe væk herfra.

"Okay, så gør vi det" siger jeg og nikker eftertænksomt til Harry. Min handling for som forventet Harry til at rynke brynene et kort sekund, da han ikke havde ventet at jeg sagde ja. 

"Så lad os gå indenfor" et skævt smil former sig på Harrys læber, og pludselig fortryder jeg næsten mit valgt, men nu er det for sent at fortryde.

 


 

Harrys rum er ikke ret meget større end mit, men her er mere åbent og lyst. Rummet har to døre, den ene fører ud til et stort fællesrum, og den anden ud til et badeværelse. Sikkert det badeværelse hvor Harry bar mig ud, efter mit selvmords forsøg. 

Jeg går hen og sætter mig på sengen, den er blød og behagelig, og tusind gange bedre end det gulv jeg sover på fortiden. Jeg lader mine fingre glide hen langs dynen, som er silkeblød og glat. Bare jeg havde sådan en seng stående nede hos mig. Min ryg er efterhånden også rimlig smadret af at ligge på det hårde gulv, så bare én nat i en seng som denne ville gøre underværker. 

Harry har åbenbart gennemskuet min tankegang, og går langsomt hen og sætter sig ved min side. "Du er velkommen til at sove sammen med mig i nat" siger han med et smørret smil om mundvigen og et glimt i øjet.

"Så hellere sove på det stenhårde gulv nede hos mig selv" fnyser jeg. Han bider sig bare i læben og kigger tvivlsomt på mig. 

"Claire, tror du virkelig at jeg hopper på den? Jeg kan jo tydeligt se hvor meget du afsyr det rum, hvorfor gå derned, når du kan blive her i stedet?" Harrys ord giver faktisk mening. Jeg hader virkelig det rum, men ville jeg ikke kun gøre det værre for mig selv, hvis jeg skulle dele rum med ham? 

Jeg lægger hovedet en anelse på skrå og betragter Harry, som han sider der på sengen og kigger på mig. Jeg må indrømme at tilbudet er fristende. Bytte det hårde gulv ud med denne seng. Der er så bare lige det minus, at hvis jeg siger ja tak til det, høre Harry også med i købet. Altså jeg skal dele seng med ham. Hvilket er noget jeg virkelig ikke har mod på.

Men på den anden side, ud over at have suget blod fra mig, har han jo faktisk slet ikke rørt mig siden den aften til koncerten. Og hvis han ikke har gjort det før, hvorfor skulle han så gøre det nu? Jeg mener, han har jo haft gode chancer til det før, så han havde vel haft gjort det hvis han ville, ikke?

Jeg nikker langsomt, og Harry lyser op i et smil, som jeg ikke helt kan afgøre hvilke følelser der ligger bag. Han er uforudsigelig, og det er altid de personer som er de farligste. Han rejser sig op og går over til en lille komode. Han fisker noget op og kaster det over til mig. En af Harrys sorte t-shirts lander i mit skød.

"Til at sove i" siger Harry og kigger afventende på mig, men hvorfor kan jeg ikke rigtigt finde ud af. Jeg tøver lidt, men går så ud på badeværelset og lukker døren bag mig. Jeg tager mit andet tøj af, men beholder dog både bh og underbukser på. Harrys trøje når næsten ned til mine knæ, så stor er den. Den har den der typiske drengelugt af deodorant, og så er den blød og behagelig af have på.

Jeg går ud til Harry igen, som allerede har lagt sig hen i sengen og venter på mig. Det klassiske elevatorblik kører op og ned at min krop. Jeg synker en klump. Nervøst går jeg hen til sengen og lægger mig ned. Jeg trækker den store dyne op over mig og lukker øjnene. Der er kun én dyne, som vi jo selvfølgelig skal dele, men jeg gør mig umage med at fylde så lidt som muligt.

Jeg mærker Harrys muskuløse arm på min mave og han trækker mig langsomt ind til sig. Alle mine faresignaler går i gang og lyser kraftigt rødt. Jeg kan mærke hans bare overkrop mod min ryg, og hans arm bliver liggende på min mave. Han læner hovedet op og kysser mig på kinden. "Sov godt Claire" hvisker han og lægger hovedet tilbage på puden.  Men hvordan skal jeg dog kunne sove i denne tilstand. Jeg har aldrig været god til nærkontakt, og ser helst at folk holder sig væk. Men nu kan jeg ikke gøre noget for at slippe væk. Harry har et fast greb om mig, og ønsker tilsyneladende ikke at give slip.

 


 

Så er jeg kommet hjem fra fem fantastiske dage i søværnet (militæret til dem der ikke ved det),

og hvis nogle af jer overvejer at tage derind på praktik, så vil jeg helt sikkert anbefale det!!!

Nå men nu da jeg er hjemme igen, skulle der selvfølgelig også lige publiceres et nyt kapitel,

så her er det, håber i fandt det godt, spændende what ever :-D

 

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...