Helpless

*Se traileren først* Claire Rose Anderson, en 17 årig pige med ar på sjælen, efter en nådesløs barndom, hvor hun voksede op i en så svært belastet familie, at hun blev fjernet og i stedet blev placeret hos flere forskellige plejefamilier hun ikke har brudt sig om. Men den frygtelige skæbne er lagt fra slut for hendes vedkommende, for da hendes bedste vendinde Melissa invitere hende med til en koncert med eksklusive backstage billeter, siger Claire ja for at gøre hende glad, men bliver på tragisk vis bortført. Hun er nu tvunget til at leve i et mørkt og fugtigt bagagerum, som næsten ingen ved eksistere, og under streng overvågning af den verdens berømte sangstjerne Harry Styles, der har skumle planer med Claires fremtid, hvis ikke hun når at forhindre ham i det.
- Denne movella deltager i konkurencen "kampen mellem fandoms" og mit emne/fandom er One Direction -

79Likes
158Kommentarer
17668Visninger
AA

6. Chapter VI


 

Døren brager op, og en velkendt skikkelse træder ind. Hans øjne falder direkte på mig, og kuldegysninger går igennem min krop, og jeg holder vejret. Det er nu jeg skal sætte alt ind på, at gøre min pludselige "blodforgiftning og betændelse" til virkelighed. 

Jeg bliver liggende på gulvet og fortrækker ikke en mine. Jeg har prøvet at spille syg før, faktisk mange gange. Som barn var det min oplagte mulighed, når jeg skulle noget jeg ikke havde lyst til, så stak jeg bare en finger i halsen, og brækkede mig ud over det hele. Det var både effektivt og så frastødende at ingen af lærerne, ønskede andet end at sende mig hjem. 

Harry kommer hen til mig, og sætter sig ned på hug ved min side. Hans øjne er blevet smalle og hans pande er en smule rynket.

"Claire?" spørg han en smule usikkert og tager min hånd op. Han kigger studerende på den, og så ned på mit ansigt. "Claire har du det godt?"

Ja Harry, jeg har det super fint, jeg er så men bare blevet kidnappet og holdt fanget i en bil, hvor en psykopat som dig tømmer min krop for blod, men selvfølgelig er jeg da okay. Måske er han berømt, men klog er han da ikke.

Men jeg må spille med alligevel, så jeg kniber øjnene sammen og ryster på hovedet. "Mine sår gør så ondt" klynker jeg og kigger ynkeligt op på ham.

"Oh" lyder det fra Harry og et meget bekymret udtryk viser sig i hans ansigt, det ser næsten helt oprigtigt ud. "Det ser heller ikke for godt ud."

Jeg ryster igen på hovedet og ser hen i væggen. Jeg spærre mine øjne helt op, og holder dem der indtil det syrer i dem, hvorefter jeg klemmer dem hårdt sammen. Det er en teknik jeg har øvet mig på i mange år, og det er en sikker tårevej. 

Og som regnet, triller de små saltvandsdråber ned af min kind, kort tid efter. Harry lægger sin hånd på min pande. "Du er kold" siger han næsten stumt.

Det med kulden, er et rent tilfælde, og det skyldes sikkert temperaturen hernede. Men det er jo kun en ekstra bonus til mit skuespil.

Harry rejser sig frustreret op, og forsvinder ud af rummet igen. Var det det? Jeg ved ikke rigtig hvad jeg havde håbet på, men måske en chance for at flygte eller noget. Samantha kigger undrende på mig over fra hjørnet og trækker på skuldrene. Jeg har underrettet hende om hele planen, og hun lovede at forholde sig roligt, og lade mig fører ordet.

Pludselig åbner døren sig igen og krøltoppen viser sit ansigt. Han har en kasse med i hånden, og sætter sig igen hen til mig.

"Harry jeg vil gerne se en læge" forsøger jeg, men bliver brat afvist af et dræbende blik og en røsten på hovedet. "Det har du ikke brug for, jeg kan sagtens klare det her" siger han lovende og lukker kassen op, som indeholder samtlige rensesalver og forbindings materialer, som en lokal læge også ville lægge inde med.

"Lad mig se din arm igen" siger han og rækker ud efter mit håndled. Jeg kan mærke sveden pible frem på min pande, af frygt for at han skal opdage hele tricket. Jeg må handle hurtigt, og finde på en løsning hurtigst muligt.

Harrys fingerspidser strejfer huden omkring mit ene sår, og jeg ser en chance for at gøre noget drastisk, for at aflede ham for en stund. Jeg skriger smertefuldt og rykker mig væk fra ham. Jeg får mine fake-tåre til at starte igen, og kigger bedende hen på Harry.

"Please Harry, må jeg ikke nok komme til en professionel læge. Jeg tror der er gået indfiktion eller betændelse i det, og det gør bare så forfærdelig ondt" hulker jeg og holder mine skadede arme tæt knyttet indtil min krop. 

"Claire det kan jeg ikke bare, det må du da kunne forstå, offentligheden må ikke se dig" forklarer han og kigger undskyldende på mig.

"Kan du så ikke skaffe en privat læge, Harry det er virkelig slemt" min stemme ryster, og jeg er helt imponeret over hvor god skuespiller jeg egentlig er, når jeg bliver tvunget til det. "Please Harry" jeg folder mine hænder, og laver de bedste hunde-øjne jeg kan.

Men han ryster bare på hovedet og rykker tættere på mig igen. Med et jernkneb tager han fat om mit håndled og vasker mine sår med en renseserviet. Jeg skriger og prøver at rive mig løs, men Harry er for stærk.

Hurtigt for han fjernet de små skumgummi stykker og snavset fra mine sår, og jo mere han for renset, desto strammere bliver han i ansigtet. Og da alle mine sår er renset, er hans øjne blevet kul sorte og fyldt med had.

Jeg har på fornemmelsen at Harry har gennemskuet mig, og jeg er ret sikker på, at han ikke er ret vild med mit lille nummer. 

"Harry?" min stemme er rystende og automatisk bliver den helt tavs da hans øjne møder mine. Hans øjne skær i mig. Alt den ondskab. Alt det had. Men også alt den hævnløst som lyser ud af dem.

Mit hjerte pumper afsted, og jeg bider mig usikkert i læben. Samantha siger absolut ingenting, hun har tvært imod vendt sig om, og stirre direkte ind i metalvæggen, da hun for længst har opfattet at den er helt gal.

Jeg mærker frygten bide i mig, og alt blodet stivner i min krop. Nu sidder jeg bare og venter på Harrys tænder, som om lidt åbner et af mine mange sår, og suger mig bevidstløs. 

Men det ser ikke ud til at han har tænkt sig at gøre noget ved mig lige foreløbig, og jeg kommer til at løfte mit ene øjenbryn i undren.

Harrys hænder tager pludselig fat om min hals, og tvinger mig op i stående stilling. Jeg kan ikke lide den måde han bøjer sig ind over mig på, han føltes som en kæmpe.

"Hvis du nogensinde gør sådan noget igen, så skal jeg personligt love dig for, at dit liv bliver så smertefuld, at døden vil være en ren fryd for dig" snerrer han ind i ansigtet på mig.

Jeg vender hovedet, da hans kolde øjne giver mig kuldegysninger, hvilket åbenbart irritere Harry. Hans knæ hamrer sig med voldsom kraft ind i min mave, og alt luften bliver slået ud af mig. Jeg udstøder et tørt hæs og falder sammen for fødderne af ham. Ham sparker sin skosnude ind i mine ribben så et smerteskrig undslipper mine læber. Og denne gang, er det 100% ægte.

"Har du forstået det?!" hvæser Harry af mig, så Ritas skældud ryger ned på en 2. plads. Endnu et spark rammer mig, så jeg glider hen ad gulvet. Jeg hiver stadig efter luften og mærker pinslerne i min krop. 

Harry vender om og går ud af lokalet, men lyden af en smækkende dør. Måske er min krop smadret, men min hjerne fungere stadig, og nu har jeg en mission: Jeg vil væk herfra, om det så skal være levende eller død, uanset hvad, skal min handling i hvert fald bare være imod Harrys vilje, hvilket betyder, at hvis han ønsker mig død, så vil jeg herfra levende, men vil han vil holde mig i live, så vil jeg gøre alt for at dø!

 


 

Lige endnu et kapitel til jer dejlige læsere :-)

 

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...